Søg penge til frivilligt socialt arbejde

Der er gang i foreningslivet i Lejre Kommune. Også på det sociale område, hvor mange gør en stor indsats for udsatte medborgere. Det engagement ønsker Lejre Kommune at støtte. Nu åbner muligheden for at søge §18-midler til det frivillige sociale arbejde.

Skrevet den. 16. august 2023

Fra 1. september 2023 kan foreninger, organisationer og grupper igen søge §18-midler, der gives til frivilligt socialt arbejde efter § 18 i Lov om Social Service.

Ansøgninger, der støtter sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter for personer, der bor i Lejre Kommune, prioriteres: Aktiviteter som kan skabe eller fastholde fysisk og psykisk sundhed hos målgruppen og som har et netværksskabende formål. Målgruppen kan være udsatte børn, unge og/eller voksne, flygtninge og pårørende til udsatte borgere.

Hvordan søger jeg?

Ansøgningsskema, retningslinjer og vejledning for at opnå støtte kan du se her

Puljen er åben for ansøgninger om tilskud for 2023 fra 1. september til 30. september.