Kursus: Vær beredt, hvis krisen kommer

Lær, hvordan du kan forberede dig, så du er klar, hvis strømmen går, butikkerne lukker, og internettet er væk.

Skrevet den. 18. marts 2024

Flere viser interesse i at kunne forberede sig på en krise, så man kan klare sig selv i en kortere periode. Derfor afholder Center Østergaard i samarbejde med Beredskabsforbundet et kursus i kriseforberedelse i hjemmet mandag den 8. april fra kl. 13-15 på Center Østergaard i Kirke Hyllinge.

Beredskabsforbundet siger om kurset: ”Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så f.eks. sygehuse og plejehjem kan fungere. Imens skal du og din familie kunne klare jer selv i jeres bolig…Hvis du kan undgå at belaste beredskabet, er du med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.”

På kurset lærer man bla.:

  • at tage vare på sig selv og familien, naboen og jeres bolig
  • om redningsberedskabet i bred forstand
  • at forebygge, så ulykker og skader helt undgås


Kurset er gratis, men kræver tilmelding:
Tilmeld dig på telefon 4640 0184 eller 6010 0475 eller på mail: sohi@lejre.dk eller til personalet på Østergaard.