Kom ud, mand!

Bor du i Lejre Kommune og har du lyst til at møde andre og prøve nyt? Nu starter et nyt hold ”Kom ud, mand!”, hvor en flok mænd mødes i naturen for at blive rystet sammen, få rørt sig og få prøvet nogle vilde ting. 

Skrevet den. 6. marts 2024

”Kom Ud, mand” er et gratis tilbud til mænd i Lejre Kommune, der skabes i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land. Her er plads til fællesskab og nye oplevelser: Deltagerne skal bla. lære at lave bålmad, skyde med bue og pil og gå adventure walk. 
Arrangørerne lover, at det bliver sjovt, udfordrende og spændende.  
 
Fakta: Forløbet varer i 12 uger, det er gratis og I mødes hver torsdag med start d. 4. april til d. 27. juni fra kl. 15.30-18.  Det eneste krav er, at du bor i Lejre Kommune. Ved tilmelding binder du dig for hele forløbet, som løber over 12 torsdage.  

Start: Torsdag den 4. april til den 27. juni fra kl. 15.30-18.00.  Hver gang starter med drop-in cowboykaffe ved Avnstrup shelteren. Benyt P-pladsen på Avnstrupvej 7, 4330 Hvalsø. 

Tilmelding: Det er først til mølle, og man melder sig til ved at skrive en mail til fbsygepleje@lejre.dk, eller ringe og lægge en besked på 2180 3541 eller 2911 0983.Hvis du ikke har nået at tilmelde dig inden d. 2. 4. 2024, så henvend dig alligevel på en af ovenstående numre eller skriv en mail.