Fodring af fugle uden at få rotter

Det er dejligt at fodre fugle, men vær opmærksom på, at det ikke er rotterne, der fodres.

Dekorativt

Skrevet den. 17. maj 2024

Du kan gøre følgende for at undgå, at rotterne spiser med:

• Inden foderet anvendes, så opbevar det i lukkede kasser.
• Læg aldrig foder direkte på jorden.
• Fodr aldrig i noget der hænger. Det drysser ned og tiltrækker rotter.
• Anvend foderhus med 5-10 cm høj kant rundt om foderbrættets flade, så der ikke falder foder ned.
• Foderhus skal stå på en stolpe som er mindst 1 meter høj, da rotter kan hoppe op, hvis de er lavere.
• Placer foderhuset frit, ikke nær en hæk eller et hegn, hvor rotterne kan kravle og springe videre til foderhuset.
• Placer en plade på min 40x40 cm mellem stolpen og foderhuset. Alternativt en rund plade med fordybning i midten.
• Anvend foder som fuglene kan lide, ellers sortere de det overskydende ud over kanten.
• Hvis der alligevel falder foder ned, så saml op og lav om på din fodring.

Husk at du har pligt til at anmelde rotter, også hvis du bare har en mistanke. Det kan gøres på www.lejre.dk. Når du har anmeldt rotter, får du besøg af en rottebekæmper fra Nomus, som rådgiver og vejleder om forholdene på din ejendom. Besøget koster ikke ekstra, du har allerede betalt til rottebekæmpelsen via bidragsbilletten.