Foredrag: ”At leve livet – også med demens” 

Foredrag for demente og deres pårørende ved sygeplejerske og underviser Malene Kjær Lassen. 

Dekorativt

Skrevet den. 24. januar 2024

Demens kan forstås og forklares på mange måder. Måden vi tænker og taler om begrebet har stor betydning for vores muligheder, når sygdommen bliver en del af livet.  

Hvad er demens? Og hvad er demens ikke? Det er nogle af de temaer, som sygeplejerske og underviser Malene Kjær Lassen vil give sit bud på i dette foredrag.  

  • Hvordan kan vi forstå begrebet demens på en måde, som hjælper både personen med demens, men også alle de mennesker, som er omkring personen?
  • Hvordan kan vi tænke og tale om demens på en måde, hvor håb, trivsel og livskvalitet fortsat spiller en rolle?
  • Hvad skal der til, for at vi kan fortsætte med at leve livet – også med demens? 

Tilmelding nødvendig
Onsdag den 13. marts 2024 kl. 18.30 til 20.30 på Bøgebakken, Bøgebakken 1, 4320 Lejre. 
Tilmelding er ”først til mølle” da der er max antal på lokalet. Tilmelding senest den 4. marts på mail til demenskoordinator@lejre.dk   

Aftenen holdes i samarbejde med Alzheimer foreningen.