Invitation til Grundlovsceremoni 11. april

Torsdag 11. april 2024 kl. 17.00, byder vi i Lejre Kommune nye danske statsborgere velkommen.

Skrevet den. 1. februar 2024

Det sker ved en ceremoni i Rådssalen på Rådhuset i Allerslev, Lejrevej 15, 4320 Lejre.

Borgmester Tina Mandrup siger et par ord, erklæringer bliver underskrevet og nye statsborgere får et håndtryk.

Vigtigt
Er du kommende dansk statsborger, skal du huske at medbringe ID-kort med billede. Du skal også huske at indsende en tro og loveerklæring om eventuelle strafbare forhold til ministeriet.

Som ny dansk statsborger kan du tilmelde dig ceremonien ved at skrive en e-mail til loje@lejre.dk. Du må meget gerne oplyse, hvor mange pårørende der deltager i ceremonien.

Tilmeldingsfristen er 25. marts 2024.