Lysregulering ved Hovedgaden i Hvalsø - viadukten skal repareres

I uge 44 bliver viadukten under jernbanen i Hvalsø repareret. Det kan give lidt kø.

Skrevet den. 27. oktober 2023

Tidligere på året kørte en uheldig chauffør ind i viadukten med en lastbil, som desværre var lidt for høj.

Nu skal skaderne udbedres. Derfor vil der i uge 44 med mellemrum kun være én kørebane åben ad gangen.

Det afhænger af vejret, præcis hvilke dage det kan lade sig gøre at reparere. Men entreprenøren har lovet, at det bliver i tidsrummet mellem kl. 9 og 15 – og dermed altså uden for myldretiden

Der vil være lysregulering, så trafikken glider så godt som muligt. Alligevel kan der jo opstå kø. Derfor: Kør evt. hjemmefra i god tid.