Kender du en virksomhed, der fortjener Lejre Kommunes Rummelighedspris?

Udvalget for Job, Arbejdsmarked og Integration uddeler Lejre kommunes Rummelighedspris 2022.

Skrevet den. 17. maj 2022

Prisen uddeles for at sættes fokus på succeshistorier fra lokale virksomheder, der har bidraget til udvikling af arbejdspladser i Lejre kommune, og samtidig har gjort en indsats for at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet. Prisen er på 5.000 kr. samt et stykke kunst udført af en lokal kunstner.

Alle borgere og ansatte på arbejdspladser i Lejre kommune kan indstille en virksomhed til prisen. 

Virksomhedens indsats behøver ikke at have været et større projekt, men kan have omhandlet én eller flere personer. Det vigtigste er, at indsatsen har fastholdt medarbejdere i job eller integreret medarbejdere i virksomheden.

Virksomheden skal være hjemmehørende i Lejre Kommune og opfylde et eller flere af nedenstående kriterier:

  • At virksomheden har bidraget til (udviklingen af) det rummelige arbejdsmarked, for borgere bosiddende i Lejre
  • At virksomheden har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen
  • At virksomheden har integreret personer, der har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
  • At virksomheden har hjulpet integrationsborgere i henholdsvis praktikker, løntilskud og ordinære jobs
  • At virksomheden har ansat medarbejdere i job på særlige vilkår, f.eks. skånejob eller fleksjob
  • At virksomheden har oprettet uddannelsesplads(er) for unge
  • At virksomheden har gjort en særlig indsats for at fastholde medarbejdere som er eller var i fare for at miste jobbet.

Når du indstiller en virksomhed, er du samtidig med i lodtrækningen om tre gavekurve fyldt med lokale produkter til en værdi af 300 kr.

Skriv en begrundet indstilling til Mia Pough Hansen på miph@lejre.dk, senest den 20. maj 2022 kl. 12.

Vi glæder os til at høre fra dig!