Husk, du kan brevstemme til kommunalvalget 2021

Sådan brevstemmer du til kommunalvalget 2021

Skrevet den. 30. september 2021

Der afholdes valg til kommunalbestyrelsen og valg til regionsråd tirsdag den 16. november 2021.

Du har mulighed for at brevstemme op til selve valgdagen.

Hvis du ønsker at brevstemme, skal du altid huske gyldig legitimation (gyldigt pas, kørekort eller sundhedskort).

Læs mere om kommunalvalg 2021, herunder kandidatlister og valgsteder

Hvor og hvornår kan jeg brevstemme?

Du kan brevstemme på de to rådhuse i Lejre Kommune:

  • Hvalsø Rådhus, Borgerservice, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø
  • Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre (foyeren ved hovedindgangen)

Du kan brevstemme fra tirsdag den 5. oktober 2021 til og med fredag den 12. november 2021.

Åbningstiderne for at brevstemme på Hvalsø Rådhus
Mandag og tirsdag kl. 10.00 – 13.00
Onsdag lukket
Torsdag kl. 10.00 – 18.00
Fredag kl. 10.00 – 12.00

Fredag den 12. november 2021 er åbningstiden for at brevstemme på Hvalsø Rådhus udvidet til at gælde fra kl. 10.00 – 16.00.

Du har også mulighed for at brevstemme på Hvalsø Rådhus på følgende lørdage:

  • Lørdag den 30. oktober 2021 kl. 10.00 – 12.00
  • Lørdag den 6. november 2021 kl. 10.00 – 12.00

Du kan vælge at møde op på Hvalsø Rådhus for at brevstemme. Hvis du foretrækker at undgå en eventuel kø, kan du også booke en tid til at brevstemme på Hvalsø Rådhus. Du kan booke tid via www.lejre.dk. (”Bestil tid hos Borgerservice”).

Åbningstiderne for at brevstemme på Allerslev Rådhus
Mandag – onsdag kl. 9.00 – 15.00
Torsdag kl. 9.00 – 18.00
Fredag kl. 9.00 – 12.00

Du kan også brevstemme i en hvilken som helst af landets andre kommuner inden for kommunens almindelige åbningstid. Åbningstiden fremgår af den pågældende kommunes hjemmeside.

I Lejre Kommune har du også mulighed for at brevstemme på Kr. Hyllinge Bibliotek, Bygaden 53, 4070 Kr. Hyllinge.

Åbningstiderne for at brevstemme på Kr. Hyllinge Bibliotek
Lørdag den 30. oktober 2021 kl. 10.00 – 13.00
Torsdag den 4. november 2021 kl. 14.00 – 20.00
Lørdag den 6. november 2021 kl. 10.00 – 13.00
Torsdag den 11. november 2021 kl. 14.00 – 20.00

Kan jeg brevstemme hjemmefra?

Vælgere, der på grund af sygdom eller nedsat førlighed, ikke kan komme til valgstedet, har mulighed for at afgive brevstemme i hjemmet/på plejecentret. Vi kommer ud til dit hjem/plejecenter og sikrer, at din stemmeafgivelse sker korrekt.

Dette foregår:

  • Tirsdag de 9. november – onsdag den 10. november 2021 på plejecentrene i Lejre Kommune
  • Torsdag den 11. november 2021 i eget hjem

Hvis du ønsker at brevstemme hjemme/på plejecentret, kan du hente et ansøgningsskema her. Du kan også kontakte Borgerservice på tlf. 4646 4646.

Det udfyldte ansøgningsskema skal afleveres eller indsendes per brev til Borgerservice, Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Vi modtager ansøgningsskemaer fra tirsdag den 19. oktober 2021, og du skal være opmærksom på, at dit ansøgningsskema skal være os i hænde senest torsdag den 4. november 2021 kl. 18.00.

Handicaptilgængelighed på afstemningssteder og ved afgivelse af brevstemme
På vores hjemmeside under temaet Kommunalvalg 2021 kan du se oversigtskort over handicaptilgængeligheden på de enkelte valgsteder.

På alle valgsteder og brevstemmesteder vil der være en lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen, og en filtpen, der skal gøre afkrydsningen tydeligere.

Der er ekstra hjælpemidler i Hvalsø Hallen på valgdagen og på Hvalsø Rådhus til brevstemmeafgivelse i hele perioden. Her findes der følgende hjælpemidler:

  • Et forstørrelsesapparat (CCTV) der kan forstørre stemmesedlen, og som giver dig mulighed for at regulere forstørrelse og kontrast.
  • En LED-lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve. Du kan desuden regulere lysudfaldet efter behov.
  • Et hæve-sænke-bord, der kan reguleres i højden og har fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet.

Kan jeg skifte valgsted?
Hvis du på grund af handicap eller nedsat førlighed ønsker at afgive din stemme på et andet valgsted end det, du er tilknyttet, skal du ansøge om det.

Det gør du ved at hente et ansøgningsskema her. Du kan også kontakte Borgerservice på tlf. 4646 4646.

Det udfyldte ansøgningsskema skal afleveres eller indsendes per brev til Borgerservice, Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Vi modtager ansøgningsskemaer fra tirsdag den 19. oktober 2021, og du skal være opmærksom på, at dit ansøgningsskema skal være os i hænde senest mandag den 8. november 2021 kl. 12.00.