"Book en mark" - vi matcher fødevareproducenter, køkkener og grossister

Tid og sted: 21. september på Trudsholm Gods (mellem Kirke Såby og Kirke Sonnerup)

Skrevet den. 26. August 2020

Er du køkkenchef, grossistvirksomhed, restauratør – og vil du vide mere om dine råvarers oprindelse?

Eller fødevareproducent, der vil opdyrke nærmarkedet? Velkommen til Book en Mark på Drejergården i Lejre!

Dagen handler om lokale råvarer, og målet er nye relationer, forbindelser og aftaler. Vi skaber plads om bordet til producenter, køkkenchefer, restauratører og andre aktører fra foodservice, for alle er en uundværlig del af værdikæden fra jord til bord.

Madfællesskabet - hvor Lejre Kommune er medlem - vil lægge trædestenene til et nyt bæredygtigt fødevaresystem med mere lokal handel. Eksempelvis importeres der i Danmark en stadig stigende mængde økologisk frugt og grønt fra andre lande – selv råvarer som fås i sæson i Danmark.

Alene i hovedstadsområdet er der årligt et ”underskud” på ca. en milliard kroner på frugt og grønt. Et tal der forventes at vokse de kommende år, når flere begynder at spise mere grønt. Samtidig er der en øget efterspørgsel efter bæredygtige fødevarer, hvor den geografiske placering af produktionen samt produktionsforholdene er helt centrale. Men øget lokal handel sker ikke af sig selv.

Derfor tager Madfællesskabet initiativ til Book en Mark. Det foregår den 21. september kl. 14-17 på Trudsholm Gods, Hvalsøvej 16, 4060 Kirke Såby.

Program for dagen

Kl. 14:00 Velkommen v. Pelle Andersen, FOOD, og Tina Unger, Lejre Kommune

Kl. 14:15 Præsentation - bordet rundt om behov og muligheder 

Kl. 14:45

Sådan kan samarbejde mellem producent, køkken og grossist fungere og gøre en forskel. Samtale modereret af Trine Krebs. Mød blandt andre:

  • Regionsdirektør i Kokkenes Køkken, Maj Toppenborg
  • Grøntsagsproducent Fredrik Sahlin, Godis Grønt
  • Møller Frederik Ørting, Østeragergård
  • Forretningsudvikler Jan Kristensen, Dansk Cater A/S

Kl. 15:45 Forfriksninger og matchmaking

Kl. 16:45 Hvad kan vi gøre sammen videre?

Kl. 17:00 Tak for i dag

Tilmelding til Tina Unger på tiun@lejre.dk senest d. 14. september