Godkendelse som folkeoplysende forening

Hvis jeres forening gerne vil søge tilskud aktiviteter, skal I være godkendt som folkeoplysende forening.

Folkeoplysende foreninger er kendetegnet ved, at foreningens aktiviteter tager udgangspunkt i et forpligtende fællesskab for foreningens medlemmer, og at der er en form for instruktion eller fælles læring. Som udgangspunkt skal en folkeoplysende forening være åben for alle, som tilslutter sig dens formål. Foreningen skal bygge på et aktivt medlemskab og have minimum 5 medlemmer, være demokratisk opbygget og have et sæt vedtægter, hvoraf foreningens formål fremgår. Medlemmerne skal betale kontingent og foreningen skal desuden være hjemmehørende i Lejre Kommune. 

Vedtægter i folkeoplysende foreninger skal indeholde en beskrivelse af følgende punkter: 

  • Foreningens navn og hjemsted
  • Foreningens formål
  • Valg til bestyrelse 
  • Beskrivelse af formue og regnskabsforhold, herunder valg af revisor
  • Betingelser for medlemskab
  • Procedure for vedtægtsændringer
  • Procedure for ekstraordinær generalforsamling
  • Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør
  • Tegningsret

Du ansøger om godkendelse ved at udfylde blanketten herunder. Din ansøgning vil herefter blive behandlet af Folkeoplysningsudvalget. Der er møder i marts, juni, september, december (se mødeplan her) og vi skal have din ansøgning senest en måned inden mødet. Hvis vi har spørgsmål til din ansøgning, vil vi kontakte dig umiddelbart efter vi har modtaget den. 

Om ansøger
Om bestyrelsen
Skriv herunder navn og bopælskommune på bestyrelsesmedlemmerne
Om foreningen
Beskriv her foreningens aktiviteter og/eller planlagte aktiviteter herunder mødefrekvens.
Hvis foreningen er ny uploades referat fra den stiftende generalforsamling.
Skriv herunder de kontaktoplysninger til foreningen, som vi må offentliggøre fx på lejre.dk
Lokalelån og tilskud
Angiv om foreningen ønsker at søge tilskud til aktiviteter og/eller låne lokaler til aktiviteter.