Skønhed og forfald

Skønhed og forfald handler om at få ideer med hånden, hjertet og kroppen og komme nærmere på naturen sammen med billedkunstner og designer Rune Fjord, som etablerer et feltlaboratorium i og ved Domus Felix i Lejre, hvor sammenhængen mellem kunst og naturvidenskaben undersøges.

”Skønhed og forfald” foregår en dag i og ved Lejre Børnekunsthus, hvor Rune Fjord installerer et feltlaboratorium i haven, der sætter naturvidenskaben og kunsten i forbindelse med hinanden for at skabe nye systemer og nye indsigter i naturen omkring os. Feltlaboratoriet giver eleverne redskaber til sanselighed og fordybelse gennem indsamling, undersøgelse, bearbejdning og arkivering af stedets flora, fauna og geologi i et stramt kunstnerisk iscenesat format. 

Da kulturforløbet er et eksempel på, hvordan faggrænser kan krydse hinanden, og hvordan den naturvidenskaben tilgang ofte bliver brugt i kunsten, så er det i år naturfaglærerne, der deltager i Kulturforløbet.

Luk alle
Åben alle

Hvad har kunsten og naturvidenskaben med hinanden at gøre? Og hvad sker der, hvis man ikke bruger ord, men i stedet forskellige materialer og naturen til at komme på ideer, og hvad nu hvis alle ideer er lige gode, fordi de tilsammen er vejen hen til at skabe IDEEN. Der måske kan hjælpe os i fremtiden…

Det er hvad, der skal undersøges den dag 6. klasse skal arbejde med Rune Fjord.
Målet er, at give eleverne mod til at tænke ud af boksen, når nye ideer skal udvikles og afprøve nye veje og nye sammenhænge til skabelsen af et eksperimenterende, naturvidenskabeligt kunstværk.

På dagen skaber eleverne sammen med Rune Fjord en række fælles kunstværker, hvor de gennem en eksperimenterende og undersøgende tilgang afprøver forskellige kunstneriske teknikker, der forholder sig både kunstnerisk og naturvidenskabeligt til farver, form og forskellige materialer.

Gennem eksperimenter, materialer, samskabelsesprocesser og leg får eleverne mulighed for at udforske kunstnerens arbejde og kunstens forbindelse til den naturvidenskabelige tilgang.

I kulturforløbet er der fokus på:

- Idegenerering og eksperimenter med hånden
- Tryghed i den kreative proces
- Samskabelse og udvikling af egne kreative kompetencer
- Koblingen mellem kunsten og naturvidenskaben

 




Alle eksplosioner foregår i og ved Lejre Børnekunsthus, som ligger ved Domus Felix 

Allerslev skole 
6. kl. 12. april kl. 9.00-14.00
6.kl. 13. april kl. 9.00-14.00
6.kl. 3. maj. kl. 9.00- 14.00

Trællerupskole 
6.a. 14. april kl. 9.00-14.00
6.b. 17. april kl. 9.00-14.00

Kr. Hyllinge Skole 
6.s. 18. april kl. 9.00-14.00
6.t. 19. april kl. 9.00-14.00

Bramsnæsvig 
6.a. 20. april kl. 9.00-14.00
6.b. 21. april kl. 9.00-14.00

Osted Skole 
6.a og 6.i 24. april kl. 9.00-14.00

Kr. Såby Skole 
6.a. 25. april kl. 9.00-14.00
6.b. 26. april kl. 9.00-14.00

Hvalsø Skole 
6.a. 27. april kl. 9.00-14.00
6.b. 28. april kl. 9.00-14.00
6.c. 1. maj kl. 9.00-14.00

Firkløverskolen
6..kl. 2. maj kl. 9.00-14.00




 

 

For at styrke samarbejdet mellem deltagende lærere og kunstner skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor Rune gennemgår dele af forløbet.

De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de kunstneriske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i arbejdet med Rune. Workshoppen er udover forberedelse til kulturforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med kunstnerisk idégenerering og kreative processer i egen undervisning.



Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene i Dronten er med til at styrke elevernes kreativitet og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Her link til elev-evalueringen:
https://www.lejre.dk/kultur-og-fritid/dronten/evalueringer/elev-evaluering-kreativ-eksplosion-6-kl/

og

Her link til lærerevalueringen:
https://www.lejre.dk/kultur-og-fritid/dronten/evalueringer/evaluering-kreativ-eksplosion-6-kl/