Klimaugen er også for erhvervslivet

I Lejre Kommune er klimaomstilling noget, vi skaber sammen - virksomheder, borgere, foreninger og offentlige aktører. Det kan ses og mærkes til Klimaugen.

Fra 11.-18. september 2021 afholdes den første Klimauge i Lejre Kommune. ALLE i Lejre Kommune er inviteret til at være såvel arrangører som deltagere i klimaugen. Flere af årets 53 arrangementer afholdes af, og er målrettet, erhvervsdrivende. Nedenfor et udpluk af erhvervsrettede arrangementer under klimaugen. Vi håber, at vi ses derude.

Se hele programmet her 

Dato/tid/hvor

Arrangement

Kort om arrangementet

Arrangør

11.9 kl. 10-16.30 - Lejre

Lejre Høstfestival

Stort legendarisk høstmarked med delikatesser, lækre økologiske produkter og godt kunsthåndværk, gode kulturoplevelser for børn og voksne, lokalpolitisk debat med repræsentanter fra kommunalbestyrelsen.

Lejre Høstfestival

11.9 kl. 10.30. Rye

Er solcellemarker noget for os. Besøg solcellemark.

Bustur og dialog/debat. Kom med bussen og se Nordeuropas største solcellepark. Besøg også de marker, hvor Ryegaard gerne vil opsætte solceller. Tilmelding af hensyn til bus og mad johan.scheel@ryegaard.dk

Lejre Klimagruppe og Ryegaard

12.9 kl. 15-17

Morgenthaler, showet Frelst

Anders Morgenthaler har lagt sit forbrug, sine madvaner og sine transportvaner om, så hans klimabelastning er så lille som mulig.

Han gør det for verdens skyld, især for sine børns skyld, og i sidste ende helt og aldeles for sin egen skyld. Nu påstår han endda, at han ikke oplever det som et absolut sammenbrud af sin livskvalitet, og at det ikke er så svært, som man skulle tro!

Lejre Kommune

13.9 kl. 19. Gevninge

Grøn omstilling til virksomheder

Står du også overfor udfordringen med grøn omstilling i din virksomhed, så byder vi indenfor hos Vestergaard Company, hvor klimashop og Vestergård vil præsentere nogle af de energivenlige varmeløsninger, der tilgodeser den grønne omstilling.

Klimashop og Vestergaard Company

14.9 kl. 16-18. Herslev

Dialog om forslag til Kommuneplan 2021

Kommunalbestyrelsen inviterer til dialog i Vores Sted-Vognen om Forslag til Kommuneplan 2021, hvor klima er et af de centrale omdrejningspunkter.

Lejre Kommune

14.9 kl. 19-21. Kr. Hyllinge

Opladning af elbiler

Kom og bliv klædt på til at vælge den helt rigtige ladeløsning til dit behov og hør om hvad fremtiden kan bringe af muligheder for dig med elbil

Payvend A/S

16.9 kl. 16-19. Vintre Møller

Flere solceller NU!

Vintre Møller destilleri´s ejer Henrik Hammer deler ud af sine erfaringer med etablering af et større solcelleanlæg. Der lægges op til debat med eksperter, om hvordan der kan skabes mulighed for endnu flere erhvervsmæssige solcelleanlæg i Danmark.

Vinter Møller destilleri v. Henrik Hammer

16.9 kl. 17-17.30. Herslev

Inspiration til regnvandsopsamling i større mængder

Få gode råd til hvordan du kan få regnvandsopsamling i din have. Regnvand er godt at vande med, ganske gratis og du sparer ledningsnettet for overflødigt vand

Fmd for Herslev Vandværk, Hugo Marqvorsen.

17.9 kl. 12.30. Sæby

Markvandring. Ørbæk Økologi.

Hør mere om dyrkning af gamle nordiske korn-sorter, naturpleje samt nye finansieringsformer i landbruget. Rikke og Lars har erhvervet Ørbæk i et samarbejde med den økologiske jordbrugsfond.

Rikke og Lars fra Ørbækgården. Fmd. for Den Økologiske Jordbrugsfond Lars-Christian Brask.

17.9 kl. 16-18. Lejre

Kan madfællesskaber få Lejre i klima-mål?

Spørgsmålene og overvejelserne står i kø, når vi taler mad, klima, økologi og bæredygtighed. Kan det vi spiser, skabe arbejdspladser og leveglæde i vores kommune og hvordan organiserer vi os og hvem har ansvar- når vi taler mad, arealer og adgang til naturen?

Trine Krebs, Johanne Schimming, Anne Rehder

18.9 kl. 19-21.30. Lejre

Open air bio 70/30

Dokumentar "70/30 - demokratiets kapløb med klimakrisen". Instruktør Phie Ambo introducerer filmen. Billetter skal bookes på https://www.hvalsoebio.dk/cinema/movie/25917

Futureland

 

 

Se vidoen her