Har du styr på din olietank?

Du skal sikre dig at din olietank er lovlig, og hvis du udskifter din olietank eller tager den ud af drift skal du anmelde det til os. Læs om reglerne her. 

Anmeld eller afmeld din olietank via selvbetjeningslinket her

Luk alle
Åben alle

Du skal anmelde at du vil etablere en olietank på din ejendom til os 14 dage før tanken etableres. Du skal benytte en sagkyndig til at installere tanken. 

14 dage før etablering skal du anmelde:

  • Tidspunkt for etablering
  • Situationsplan som viser, hvor på grunden olietanken skal placeres
  • Oplysning om den sagkyndige der skal etablere tanken (firmanavn og CVR nummer). 

Du kan anmelde etablering af tanke via linket i selvbetjeningsboksen til højre på denne side.

Senest 14 dage efter skal du sende:

  • Tankattest

Når du har indsendt oplysninger om din nye olietank, vil du kun blive kontaktet af os hvis vi har indsigelser mod etableringen af dit tankanlæg. Vi kan forbyde etableringen af olietanken, hvis der er risiko for forurening af grundvand, jord, undergrund eller vandforsyninger.

Sørg for at få tankattesten

Når du køber en ny olietank, skal du sikre dig, at leverandøren udleverer en tankattest eller CE-mærkeattest til dig. Attesten er dokumentation for, at olietanken er typegodkendt til at opbevare fyringsolie eller diselolie. Du skal som ejer af olietanke altid opbevare et eksemplar af tankattesten. 

Tanken skal etableres af en sagkyndig installatør

Rørsystemet skal også være typegodkendt. Derfor skal du sikre dig, at det er en sagkyndig person eller firma der installerer olietanken. En sagkyndig installatør, er en person eller et firma, der er via uddannelse eller erfaring er kvalificeret til at udføre arbejdet. Firmaet eller personen skal endvidere have en ansvarsforsikring, som dækker arbejdet.   

  • Tanken skal være typegodkendt eller CE-mærket.
  • Afstanden fra tanken til almene vandværkers boringer skal være mindst 50 meter, og mindst 25 meter fra andre boringer og brønde, hvorfra der indvindes drikkevand.
  • Anlægget skal etableres med enstrenget rørføring.
  • Overjordiske tanke (indendørs/udendørs) skal være forsynet med overfyldningsalarm. 
  • Tanke med C1-mærket må kun opstilles indendørs i rum der er omfattet af en opvarmet bygnings ydervægge.
  • Kun tanke med C3-mærket må opstilles udendørs eller i et rum der ikke er opvarmet.
  • Der gælder særlige regler for opstilling af plasttanke. Tal med din installatør herom.
  • Overjordiske tanke må genbruges, hvis olietanken er forsynet med oprindelige mærkeskilt.
  • Nedgravede tanke må ikke flyttes

Har din tank nedgravede rør der ikke er galvaniserede, eller har katodisk beskyttelse, skal de udskiftes til typegodkendte rør senest 30 år efter tanken er installeret. 

Vær opmærksom på at olietanke der er udskiftet efter år 2000 er omfattet af skærpede regler for rørføringen. F.eks. skal nedgravede kobberrør være plastbelagte. 

Er din tank således skiftet i år 2000 eller herefter, skal du sikre dig at rørene også er lovlige. 

Der er fastsat frister for hvor længe en olietank må benyttes, og hvornår den skal tages ud af brug. Vær derfor opmærksom på om din olietank er lovlig, eller om den er faldet for fristen for sløjfning af olietanken. 

Se fristerne for sløjfning af olietanke på Miljøstyrelsens hjemmeside

Som udgangspunkt er alle lovlige olietanke og rørsystemer omfattet af en olieforureningsforsikring, som Topdanmark administrerer. Hvis tanken er for gammel dækker forsikringen imidlertid ikke.

Du kan læse mere om forsikringen på Topdanmarks hjemmeside

Find den gamle tankattest frem eller tjek metalskiltet på olietanken og se, hvor gammel tanken er. Det er tankens fabrikationsår der gælder, ikke det år, den blev installeret.

Ved sløjfning af en olietank skal tanken spules og tømmes for de sidste rester af olie. 

Tanken kan herefter enten graves op, fjernes, eller tømmes og afblændes.

Hvis den ikke graves op skal udluftningsrøret og påfyldningsrøret afmonteres og afblændes, så det ikke længere er muligt at fylde olie i tanken.

Du skal anmelde sløjfning af olietanken til os senest 4 uger efter at sløjfningen er udført. Når vi modtager din anmeldelse opdaterer vi oplysningen i BBR. 

Du kan anmelde etablering og sløjfning af olietanke via linket i selvbetjeningsboksen Øverst på denne side. 

Hvis du har skiftet fra oliefyr til elvarme f.eks. varmepumpe, kan du få en reduktion i elafgiften på den del af forbruget, der overstiger 4.000 kilowatt-timer. For at få afgiftsreduktion, skal din bolig stå opført i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet.

Bemærk, at vi først ændre varmeinstallationen i BBR til elopvarmet, når du har anmeldt at din olietank er sløjfet. 

Du kan kontakte dit elselskab og høre nærmere om afgiftsreduktion.