Papir og karton

Din skraldespand til papir bliver tømt hver fjerde uge. Som noget nyt kan du også komme karton i papirbeholderen.

Sådan sorterer du papir og karton

En god tommelfingerregel er, at alt hvad du modtager i postkassen eller brevsprækken, kan genbruges. Som noget nyt kan du nu også putte karton i papirbeholderen. Det betyder, at du nu kan smide æggebakken og æsken til cornflakes og tandpasta ud sammen med dit papiraffald.

Ja, tak til:

Aviser
Magasiner
Breve og kuverter (også med ruder)
Brochurer
Skrivepapir
Konvolutter
Reklamer
Telefonbøger
Vejvisere
Kartonæsker fra f.eks. rosiner, morgenmad og tandpastatuber
Bøger (paperbacks)
Æggebakker
Gavepapir (ikke gavebånd)

 

Nej, tak til:

Mælkekartoner (skal i restaffald)
Plastomslag (skal i plast)
Indbundne bøger (skal på genbrugspladsen)
Pap (skal på genbrugspladsen)
Vådt papir (skal i restaffald)
Snavset papir (skal i restaffald)
Voksbelagt papir (skal i restaffald)
Havregrynsposer (skal i restaffald)
Melposer (skal i restaffald)

Reglerne for papiraffaldet er nærmere beskrevet i Lejre Kommunes regulativ for husholdningsaffald, som du finder i her:
Regulativ for husholdningsaffald

 

Kend forskel på karton og pap

Du må ikke putte pap i din beholder til papir og karton

Et hurtigt måde at afgøre, om der tale om karton eller pap, er ved at rive i det. Flosser det som papir, må du komme det i din beholder til papir. Er der derimod bølger, når du river, er der tale om pap, som skal afleveres på genbrugspladsen.  Billedet herunder er et eksempel på karton, der flosser ligesom papir. 



Papir og karton adskiller sig desuden fra pap ved, at pap oftest har et bølget mellemlag, hvorimod papir og karton ikke har et mellemlag. Derudover er papir og karton af en væsentlig bedre kvalitet, da fibrene er finere og længere og derfor kan genanvendes flere gange

Karton 
Æggebakken, havregrynspakken og pakken til tandpasta er eksempler på karton, som du godt må putte i din beholder til papir.

 

Pap
Flyttekasser, papkasser fra internethandel og papkassen til æbler er eksempler på pap, som du ikke må putte i din beholder til papir. Pap skal på genbrugspladsen. 

Fold dit karton sammen

Hvis du folder dit kartonaffald sammen, inden du smider det ud, får du meget mere plads i din skraldespand til papir og karton. Samtidig bliver pladsen i papirskraldebilen udnyttet bedre, så den kan køre længere, før den skal læsse af. 

Hvor rent skal det være?

Papir og karton til genbrug skal være rent og tørt.  Fedtet fra en eneste pizzabakke er nok til at ødelægge to tons papirmasse!

Madrester må derfor ikke komme i skraldespanden til papir. Du må hverken smide mel- eller grynposer ud i sammen med karton- og papiraffald, selvom de er renset for madrester.

Hvis der er dagrenovation eller pap i papirbeholderen, bliver den ikke tømt.

Se under sådan sorterer du papir og karton for yderligere information om, hvad du må smide ud i din papiraffaldsbeholder

Du kan også få tips til rengøring af affald ved at se Miljøstyrelsens film - Tips om affald og rengøring

 

Hvad sker der med papir- og kartonaffaldet?

Når papir og karton er indsamlet transporteres det til ARGOs genbrugsterminal i Gadstrup, hvor der foretages et kvalitetstjek og synlige fejl fjernes Når der er samlet tilstrækkelige mængder, sælges det til genvindingsindustrien.

Hvornår får jeg hentet papiraffald?

Vi tømmer papirbeholderne cirka hver 4. uge i alle distrikter, og det bliver afhentet samme ugedag, som vi henter restaffald (dagrenovation).

I selvbetjeningen kan du slå op, hvornår vi henter affald hos dig og tilmelde dig vores huske-på-service. Her har du også mulighed for at printe din egen affaldskalender.
Du skal blot indtaste din adresse og kontaktoplysninger. Derefter kan du se, hvilke ordninger du er tilmeldt, og hvornår du får hentet. 

Se hvornår du får hentet affald

Hvis der ikke kommer skraldespande frem, når du indtaster din adresse, betyder det, at du skal bruge en anden adresse for at få skraldespandene frem.
Det sker, fordi du enten er lejer af din bolig, eller fordi din boligforening har en fælles løsning. Send os en mail på affaldoggenbrug@lejre.dk, så finder vi adressen til dig

Du kan også finde ud af, hvornår vi henter hos dig ved at downloade appen Affaldsportal til din smartphone og slå op der. Affaldsportalen henter du der, hvor du normalt henter dine apps.

Jeg har ikke fået hentet papiraffald

Hvis dit affald ikke bliver hentet, kan du give besked direkte til skraldemanden ved hjælp af Selvbetjening. Efter indtastning af adresse og kontaktoplysninger vælger du den type affald, som du ikke har fået afhentet. Her kan du også skrive en bemærkning.

Anmeld ikke hentet affald

Hvis der ikke kommer nogle affaldsbeholdere frem, når du indtaster din adresse, betyder det, at du skal bruge en anden adresse for at få beholderne frem.
Det sker, fordi du enten er lejer af din bolig, eller fordi din boligforening har en fælles løsning. Send os en mail med dine oplsyninger på affaldoggenbrug@lejre.dk, så finder vi adressen til dig.

Du kan også kontakte skraldemanden pr. telefon eller e-mail. Du finder informationer i kontaktboksen.

Ødelagt beholder

Hvis din beholder til affald er ødelagt, skal du anmelde det i Selvbetjening. ​

Når du har tastet adresse og kontaktoplysninger, vælger du den beholder, der er ødelagt. Herefter sætter du flueben i Beholder ødelagt.

Du vil modtage en anden beholder i løbet af ca. en uge.

Anmeld ødelagt beholder

Hvis der ikke kommer nogle affaldsbeholdere frem, når du indtaster din adresse, betyder det, at du skal bruge en anden adresse for at få skraldespandene frem.
Det sker, fordi du enten er lejer af din bolig, eller fordi din boligforening har en fælles løsning. Send os en mail på affaldoggenbrug@lejre.dk, så finder vi adressen til dig.

Makulering

Det er muligt at aflevere papir til makulering på alle vores genbrugsstationer

Du skal blot gøre personalet på genbrugspladsen opmærksom på, at du ønsker, at papiret bliver makuleret.

Læs mere om genbrugspladser i Lejre Kommune

Her må beholderne stå

Skraldemanden tømmer mange skraldespande i løbet af en dag. Derfor er det vigtigt, at han kan køre skraldespandene ud til skraldebilen uden forhindringer og uden, at han skal løfte eller skubbe skraldespandene. 

Ud til vejen

Har du ikke mulighed for at stille dine skraldespande, så du lever op til kravene, skal du stille dem ud til vejen inden kl. 5.00, den dag vi tømmer dem.

Pris for at få hentet papiraffald

I forbindelse med Lejre Kommunes nye affaldsordninger har vi ændret på opbygningen af gebyret for renovation, så regningerne ser lidt anderledes ud.
Det betyder blandt andet, at du ikke længere skal betale et separat gebyr for papiraffald. I stedet indgår indsamlingen af papir under genbrugsgebyret som et fast gebyr.

Alle husstande skal betale det faste gebyr og det variable gebyr.

Det faste gebyrer
Alle husstande skal betale det faste gebyr, som indeholder:
• Grundgebyr: kommunens administration og selvbetjeningsløsninger
• Genbrugsgebyr: indsamling af papir, plast, metal, batterier, småt elektronik og glas fra kuberne
• Genbrugspladsgebyr: adgang til genbrugspladser, farligt affald og indsamling af storskrald og haveaffald

Det variable gebyr
Gebyret afhænger af beholderstørrelsen til restaffald og madaffald.

Herunder kan du se gebyrerne for 2017 og 2018.
Renovationsgebyrer 2017 
Renovationsgebyrer 2018 

Information til ejendomsmæglere
Lejre Kommune har desværre ikke mulighed for at hjælpe med oplysninger omkring betaling af renovation ved salg af ejendomme i fri handel.
Vi skal derfor henvise til at indhente oplysningerne gennem sælger af ejendommen eller ved køb af en ejendomsdatarapport.

Vi sender årsopgørelse og opkrævning for 1. rate renovation ud i februar måned, enten i e-Boks eller med almindelig post med betalingsfrist i marts.
2. rate renovation udsendes i august måned med betalingsfrist i september.
Hvis sælger er tilmeldt Betalingsservice, vil betalingen fremgå af PBS-oversigten for marts og september.

Oplysninger om eventuelle restancer vil også fremgå af ejendomsdatarapporten for den enkelte ejendom.