Har dit barn angst?

Så har du mulighed for at få hjælp via selvhjælpsprogrammet FÅ STYR PÅ angsten. Programmet varer i alt ti uger, og er for forældre til børn, der går i 1. - 6. klasse.

Skrevet den. 22. august 2023

Angstlidelser rammer 5-10% af alle børn. Lejre Kommune har derfor valgt at indføre programmet FÅ STYR PÅ angsten, så disse børn og deres forældre kan få hjælp. Forskning har vist, at FÅ STYR PÅ angsten giver forældre til børn med angst gode muligheder for at hjælpe deres børn med at overvinde denne.

FÅ STYR PÅ angsten er et forældrebaseret selvhjælpsprogram til forebyggelse og håndtering af angst i barndommen. Programmet er målrettet forældre til børn i 1. til 6. klasse, begge inklusive, hvor barnet har mild til moderat angst. Det baserer sig på kognitive adfærdsterapeutiske principper. Programmet er udviklet af Center for Angst ved Københavns Universitet. 

Programmet gennemføres i mindre grupper, og det forløber over i alt ti uger. Grupperne ledes af medarbejdere fra PPR, der er certificerede i at bruge programmet af Center for Angst ved Københavns Universitet.

Der er løbende optag til forløbet. (Se plakat her)

Læs mere her