Arbejdsmetoder og pædagogik

I dagplejen lægges der vægt på et positivt menneskesyn, hvor børn har krav på at blive anerkendt som ligeværdige og på at blive set, hørt og forstået. Børnene skal udvikle deres sociale kompetencer, lære at reflektere og kommunikere og deres selvværd skal styrkes.

Der lægges stor vægt på det hjemlige miljø i dagplejen, hvor det enkelte barn oplever den tætte kontakt til en fast voksen og en lille børnegruppe. Hverdagen er tryg og overskuelig, og der er nærvær og tid til fordybelse.

Dagen tilrettelægges ud fra den enkelte dagplejers børnegruppe således at børnenes individuelle behov kan tilgodeses. Omsorg og tryghed er det væsentlige i børnenes hverdag. Her er tid til at det enkelte barn kan udvikle sig, og alt efter dets alder og formåen deltage i de daglige gøremål, der er i et dagplejehjem.

Naturen er en vigtig del af børnenes hverdag i dagplejen. Ved at få nogle gode oplevelser i naturen, lærer de at få respekt og føle ansvar og interesse for den, og samtidig er det, at færdes ude med til at udvikle dem motorisk og give dem psykisk velvære.

Pædagogiske læreplaner

I legestue grupperne, planlægger dagplejerne læreplans forløbene. Læreplans temaerne løber over en periode på 7 uger. Den første uge, planlægges, de næste 5 uger arbejdes der med læreplanstemaet og den sidste uge, evalueres der over forløbet. Dagplejerne arbejder primært med læreplans temaerne i legestuen, men følger også op i dagpleje hjemmet. De seks læreplanstemaer er: Krop og bevægelse – sproglig udvikling – alsidig personlig udvikling – natur og natur fænomener – Kulturelle udtryks former – sociale kompetencer. Vi bruger arbejdet med læreplanstemaerne til at højne fagligheden og sikre os, at vi kommer hele vejen rundt omkring barnets udvikling.

Marte Meo

I dagplejen har vi 3 pædagoger der er uddannet Marte Meo terapeuter. Vi bruger Marte Meo metoden, dels når vi guider og vejleder dagplejerne, men også i sær tilfælde, hvis der fx er et barn der: Græder meget, bider de andre børn, urolige børn, stille børn eller til at lære et barn at kende. Hvis vi vil bruge Marte Meo som metode, overfor dit barn, taler vi med dig inden vi sætte et forløb i gang.

Læs mere om Marte Meo her

Motorikvejleder

I dagplejen har vi 2 pædagoger der er uddannet motorikvejleder. Vi har 12 dagplejer, der er uddannet motorikassistenter og 4 der er dgi certificeret. Vi har meget fokus på børns sansemotoriske udvikling og taler meget om det, når vi er på tilsyn. Er der et barn, der skal kigges særligt på, bliver I forældre altid inddraget i processen.