Læreplaner

Læreplanen har til formål at understøtte børns læring og udvikling. Læreplanen er primært personalets arbejdsredskab. Vi bruger den til løbende refleksion over vores praksis og tænkning med henblik på at udvikle denne.  Læreplanen er opdelt i 6 temaer: Barnets alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener samt Kulturelle udtryksformer og værdier.

Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer omkring barnet. Gennem oplevelse og fordybelse tilegner barnet sig erfaringer til at forandre og forny.  Alle omkring barnet har betydning for barnets udvikling, og hjemmet og forældrenes indsats og bidrag, er en afgørende faktor.

Vi håber, at du har glæde af at lære vores læreplan at kende.

God læselyst!

Barnets alsidige personlige udvikling

Børn udvikler deres personlighed gennem anerkendende relationer. Barnet skal føle sig anerkendt af de voksne som omgiver det. Vi bruger meget tid på at skabe positive relationer så barnet føler og oplever den voksne som nærværende, interesseret og lyttende rollemodel.

Mål:

  • At styrke det enkelte barns selvværd, så det føler sig accepteret som den person det er.
  • At barnet er selvhjulpent i forhold til alder.
  • At barnet dagligt oplever mulighed for fordybelse.
  • At barnet bliver i stand til at sætte ord på egne følelser og behov, for at der derigennem føler sig set, hørt og forstået.
  • At opmærksomhed og koncentration bliver stimuleret gennem alderssvarende krav og forventninger.
  • At legeaftaler giver adgang til nye oplevelser og styrkede legerelationer.

Vi når målet ved:

  • At møde barnet der hvor det er og vi udfordrer det individuelt og alderssvarende, med krav og forventninger.
  • At give barnet tid og støtte.
  • At vi tilstræber os at følge barnets opmærksomhed og initiativ
  • At have dage hvor vi har fælles aktiviteter på tværs af grupperne hvormed barnet kan spejle sig i ældre/yngre børn
  • At barnet tør ytre sig i små og store grupper.
  • At afholde børnemøder bl.a. inspireret af Fri-for-Mobberi-modellen.
  • At få indblik i de andre børns hjemmeliv, kultur, normer og regler.

Eksempler fra hverdagen:

  • Vi øger barnets selvhjulpenhed ved dels at give barnet små opgaver i form af praktiske gøremål, som hente kopper, hjælpe med at snitte, hakke, bage og dække bord og dels ved at øve barnet i gradvist at blive mere selvhjulpen omkring påklædning, renlighed etc.
  • Vi har et godt samarbejde med forældre om barnets udvikling og i tilfælde hvor vi har brug for ekstra redskaber for at hjælpe det enkelte barn også et godt samarbejde med PPR.
  • Vi følger barnets spor. Konkret bl.a. i gennem arbejdet med ’Fri for Mobberi’, ’De grønne spirer’ temaer og med fokus på det fælles tredje.
  • Til samling prioriteres dialog, sang, dialogisklæsning og fortælling om igangværende emner. Her øves at sidde stille, lytte og vente på tur
  • Vi opfordrer og støtter op om nye legeaftaler.

Sociale kompetencer

Social kompetence er nøglen til fællesskabet. Vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder, herunder konfliktløsning. At kunne vise hensyn, tilsidesætte egne behov og lytte til andres ideer danner grobund til dannelse af venskaber. Det er vigtigt at barnet lærer at kunne begå sig i forskellige arenaer.

Mål:

  • At barnet kan leve sig ind i andres følelser og tanker.
  • At der i dagligdagen er fokus på et trygt miljø hvor der tages afstand fra mobning og drilleri.
  • At støtte barnet i at kunne føle sig forbundet med andre og høre til i en gruppe samt udforske omverden og tage initiativer.
  • At barnet lærer at samarbejde med andre, komme med forslag til løsninger og alternativer.
  • At barnet får mulighed for at åbne op for nye venskaber/legerelationer
  • At barnet lære at vente på tur, kan modtage kollektive beskeder samt indgå i fællesskabet / aktiviteten.

Vi når målet ved:

  • At støtte barnet i at turde sige fra.
  • At holde samling og ved eks. at bruge Fri for Mobberi -materialet.
  • At sætte børnene sammen i små grupper evt. med en særlig opgave, spil aktiviteter mm.
  • At bruge vores rum – ude som inde - til at støtte op om små gruppers initiativer.
  • At anvende kreative læreprocesser, hvor barnet kommer i flow og i fordybelsen glemmer tid og sted.
  • At skabe rammer der giver forældrene mulighed for at møde andre voksne, for der igennem at skabe nye legeaftaler ml. børnene.
  • Gennem samarbejdslege, eks. tag fat mm.

Eksempler fra hverdagen:

  • Magiske øjeblikke på skovture, der styrker samarbejdet og giver fællesskabsfølelse og skaber oplevelse af at noget er positivt.
  • Selvstændigt hulebyggeri, der stimulerer det enkeltes barns evne til samarbejde.
  • Børnemøder, hvor det er børnene, der byder ind med ideer. Det giver en oplevelse af medbestemmelse i dagligdagen.
  • Voksenstyret bål mad.
  • Forældrekaffe og husets traditioner såsom fastelavn, flagfest og julehygge.
  • Telefonlisten på opslagstavlen til brug v. spontane legeaftaler. Familierne tilbydes en kopi.
  • Traditionelle lege på legepladsen og i skoven.

Sprog

Gennem sproget lærer barnet at forstå verden og sig selv. Barnet lærer hovedsagligt sproget af de voksne. Voksne, der lytter med forståelse og anerkendelse.

Evnen til at kunne udtrykke sig og blive forstået er en afgørende faktor for kontakten til andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskab kan være aktive i at tale, lytte, stille spørgsmål, give svar. Barnet skal støttes i at sætte ord og begreber på de oplevelser, det har i dagligdagen.

Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces; talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.

Mål:

  • At hjælpe barnet med at udvikle gode sproglige færdigheder.
  • At barnet føler sig set, hørt og forstået
  • At barnet udvikler et rigt og varieret ordforråd
  • At barnets rollemodeller henter inspiration fra plancherne: Understøttende sprogstrategier og Dialogisk læsning.
  • At barnet møder bogstaver og tal som en naturlig del af hverdagen samt oplever deres funktion som meningsfulde.

Vi når målet ved:

  • At den lyttende er nærværende og anerkendende, så sprogmiljøet har præg af en tryg og rar atmosfære. Forskning viser, at relation er afgørende for dannelse og størrelse af ordforråd.
  • At holde daglige samlinger med dialog – gerne i små grupper. Det giver mere taletid til det enkelte barn. Eksempelvis til måltider.
  • At arbejde med emner gennem ’Grønne Spirer’ temaer, så barnet beriges med oplevelser og via denne fælles opmærksomhed læres nye ord og begreber.
  • At læse historier og derved få nye ord og begreber trukket frem.
  • At italesætte vores dagligdag ved at kalde tingene ved deres navn, at beskrive hvad vi sanser. . . . . . (ser/ hører/ lugter/ smager/ mærker / (stemnings-)føler).
  • At synge og lege målrettet med rim, remser og begreber
  • I perioder uden fast emne at have ”fokusord” eller ”ugens ord”
  • At i de yngste grupper afholde børnemøder via Fri-for-Mobberi, hvor børnene arbejder på at giver udtryk for deres ønsker og behov.
  • At sprogvurderer nye børn (2,8 – 3,4 år). I denne proces inddrages forældrene med spørgeskema og ved opsamling/ resultat vil der naturligt komme et fokus på sprogmiljøets faktorer og deres betydning for sprogtilegnelse. Samt om nødvendigt - og hvis det ønskes af forældrene -sprogvurderer førskolegruppen. Sprogvurderinger bruges til at få indblik i børnegruppen generelt med henblik på eventuelle indsatsområder. Til forældremøder og ved snak om sprogvurderinger vil faktorer på sprogudviklingen blive drøftet for Krible – Krable børn.
  • At vi ofte lægger billeder af dagens aktiviteter/ oplevelser på billedskærm, for ad den vej, at give børn og forældre mulighed for dialog – hvor barnet er fortæller.

Eksempler fra hverdagen:

  • Ordforrådet bliver konstant udviklet ved sang, højtlæsning, samtaler, i arbejdet med temaer og aktiviteter samt rim og remser.
  • Præsentere børn (og forældre) for emner og begreber som anvendes aktivt (eks. at føle, at høre, at genkende, at lugte …), dimensioner (eks. stor, større, lang, kort, rund…) og tillægs og forholdsord hvor vi stimulere barnet til at beskrive og selv lege med ordene.
  • At historie bøger og bøger om bogstaver, tal, former etc. findes tilgængeligt for børnene inde og ude.
  • Ved at sætte fokus på ord, der over i en emne periode eks. ved vores Grønne Spirer temaer, bliver brugt mere, så barnet på den måde udvider sit ord forråd.

Krop og bevægelse

Barnet skal have optimale muligheder for at bruge kroppen. Via sanserne får barnet erfaring og forståelse for kroppens funktioner og muligheder/fysiske begrænsninger. Vi ønsker at barnet skal føle glæde ved at bruge kroppen, være nysgerrig og undersøgende. Motion, sundhed og bevægelse styrker hjernens udvikling.

Mål:

  • At barnet lærer sin krop at kende både grovmotorisk og finmotorisk.
  • At barnet dagligt skal bruge uderummet med pladsen til at løbe, hoppe, rulle, kæmpe, klatre osv.
  • At barnet oplever succeser ved at blive udfordret på sin rum-/ retningssans, følesans ved at mærke varme/ kulde, synssans ved koordination af arme, ben og afstand.
  • At barnet føler glæde og spænding ved at udfordre sin krop og sig selv.
  • At barnet får lært sin krop at kende. Hvad kan min krop og hvordan kan den bruges?

Vi når målet ved:

  • Vi bruger vores legeplads dagligt fra klokken 8. Derfor skal vi sikre at de kan løbe, gynge, lege med forskellige materialer som sand, vand, mudder, ler og har mulighed for at bærer og flytte rundt på tunge og lette ting.
  • Vi hjælper med struktur, der giver mulighed for rolige stunder.
  • Vi styrker barnets udholdenhed ved at gå på ugentlige ture. Desuden bliver kroppen udfordret på ujævnt og kuperet underlag.
  • At barnet oplever glæden: Når de får den fornødne tid til at øve, når vi udfordrer dem anerkendende.
  • Vi har adgang til multihallen en gang om ugen ved siden af børnehaven.

Eksempler fra hverdagen:

  • Glidebane i mudder på legepladsen.
  • Gåture med længde ud fra alder.
  • Klatre i træer og buske på legepladsen og på ture.
  • Løbelege på mooncar banen.
  • Former med sand/ ler og tegner med pinde i sand.
  • Strukturerede bevægelsesaktiviteter i hallen.
  • Skovløb, Skov-OL og Spring ud i Naturen

Naturen og naturfænomener

Naturen er en skattekiste af kundskab og en enestående legeplads for både sind og krop. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Glæden ved naturen får børn, når de er sammen med entusiastiske rollemodeller, der ser glæde, muligheder og ikke begrænsninger ved udeliv.

Mål:

  • At børn får berigende oplevelser med naturens dyr, planter og materialer.
  • At pirre børnenes nysgerrighed på det, der sker med naturen i løbet af året.
  • At børnene oplever glæde ved at bevæge sig og være ude året rundt uanset vejr og vind. De mærker kulde og varme og at klæde sig på derefter.
  • At børnene får viden og erfaring med at bruge uderummet som en naturlig del af deres hverdag.

Vi når målet ved:

  • At vi bruger naturen aktivt dels ved vores ugentlige ture i skoven dels ved vores alsidige
  • Gennem ’Grønne spirer’ projekter hvor vi hele tiden er i udvikling i forhold til nye aktiviteter i naturen.
  • At vi sammen med børnene søger viden i opslagsbøger, plancher og på nettet.
  • At så og plante sammen med børnene og bruge det vi høster når vi bl.a. laver bålmad og bager ud fra en bæredygtig tankegang.
  • At bruge naturmaterialer i kreative aktiviteter.
  • At sanse, lytte, lugte, mærke og smage.
  • At have en aktiv tilgang til ild, luft, jord og vand.

Eksempler fra hverdagen:

  • Alle grupper har ugentlig en fast turdag hvor udflugten ofte går til velkendte steder i skoven. På den måde oplever barnet bl.a. at årstiderne skifter og hvilke forandringer det giver.
  • At Naturgruppen laver bålmad hver uge. Nogle gange fælles for alle.
  • Vi taler om hvad vi kan finde i naturen som kan spises
  • Vi prøver så vidt muligt at tage vores aktiviteter med ud. Vi har mange og gode uderum.
  • Børnene lærer og får kendskab til, gennem vores ’Grønne spirer’ temaer – navne på fugle, planter mm. Desuden lærer de at genkende fuglens sang, rådyrets spor, rævens lugt osv.
  • Vi arbejder målrettet med forskellige temaer, som derigennem giver børnene viden om /indblik i dyr, planter og udeliv.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Jo mere barnet får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, det oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Børns viden om og respekt for andre menneskesyn, kulturer og traditioner styrkes gennem formidling af viden samt anerkendende holdninger hos de voksne, der omgiver barnet. Børnenes lyst til at afprøve og udtrykke sig på forskellig måde styrkes gennem kulturelle aktiviteter og oplevelser.

Mål:

  • At det enkelte barns fantasi styrkes, stimuleres og udfordres gennem planlagte og spontane aktiviteter. Gennem kreativitet med mange forskellige materialer.
  • At barnet føler en glæde /forundring / forbavselse / skepsis / nysgerrighed ved at sanse og opleve forskelligartede indtryk.
  • Med afsæt i traditioner vil vi arbejde for at fastholde og alligevel forny årstidens / de kulturelle temaer.
  • Vi stræber efter, at sang og sanglege skal være en del af dagligdagen.
  • Vi inddrager Ipads i dagligdagen efter behov.
  • At børnene får kendskab til klassikere f.eks. Alfons Åberg, Pippi og Thorbjørn Egners universer.

Vi når målet ved:              

  • At vi i planlægningen af de forskellige temaer, søger at inddrage en skabende proces, hvor barnet får mulighed for at arbejde med forskellige materialer.
  • At vi finder sange /musik, der har relation til emner, som er klassikere eller som hører traditionen til.
  • At vi arrangerer (en fælles) udflugt(er), gerne i relation til tema, så barnet opnår en større forståelse og sammenhæng eks. tur til Ejby Ådal.
  • At gøre brug af film og IT.
  • At farver, tuscher, papir, tape og sakse er tilgængelige i børnehøjde.
  • At fastholde traditioner eksempelvis besøge Sæby Kirke i december, fastelavnsfest, Flagfest hvor vi modtager det Grønne Spirerflag, Skt. Hansbål samt høst-dukketeater i forbindelse med den årlige øko-kirke-festival i Sæby.
  • At de voksne som rollemodeller skaber en aktiv male / tegne kultur.

Eksempler fra hverdagen:

  • Vi laver fagtesange og har sange og højt læsning i alle grupper.
  • Børnene har adgang til udklædning og de har mulighed for at lave små teaterstykker på vores nye scene på hyggestuen.
  • Vi har et værksted hvor vi laver kreative aktiviteter og derfra let kan tage materialerne med ud til udeværksted eller på de enkelte stuer.
  • Vi inviterer forældre til større arrangementer, hvor vi markerer årets forskellige begivenheder (eks. fastelavn, jul, flagfest)