Kost politik

Dette er de retningslinjer og mål, som vi vil køre vores nystartede madordning efter.

Dette er Osted Børnehaves officielle Mad- og måltidspolitik. Denne gælder når vores forældre betalte madordning træder i kraft fra 1. Februar 2017

Madordningen

Fra første februar 2017 træder den forældrebetalte madordning i Osted Børnehave i kraft. Dette betyder at:

  • den forældrebetalte frugtordning bliver inkluderet i madordningen - en betaling til alt.
  • madordningen indeholder
    • morgenmad
    • formiddagsmad
    • middagsmad (inkl. stuernes maddage)
    • eftermiddagsfrugt

 

Målsætninger

  • At inspirere børnene til at få gode kostvaner, og til selv at kunne træffe sunde valg på forskellige tidspunkter i deres udvikling.
  • At børnene forbinder det at spise og være sammen om måltidet, med en god og positiv oplevelse.
  • At fremme det sociale samvær, skabe nye relationer blandt børnene og styrke fællesskabet.
  • At præsentere børnene for forskellige madvarer, sæsonens råvarer, rå eller tilberedt.
  • At børnene deltager i processen fra "jord til bord", fremme økologien, og de er med til at købe ind, når det er muligt.
  • At lære børnene om kost og hygiejne.
  • At vi har fokus på de pædagogiske læreplaner i vores måltidspædagogik.

Alt dette er med til at gøre måltidet trygt og rart, og øger børnenes lyst til at spise og smage nye råvarer.

Målsætningen opfyldes ved:

  • At rammerne for måltidet er strukturerede og genkendelige.
  • At selve måltidet foregår i en god og hyggelig atmosfære, hvor børn og voksne oplever nærhed og ro.
  • At børnene lærer at række maden videre, vise hensyn, vente, og at udtrykke sig positivt om måltidet.
  • Lyd og aktivitetsniveauet dæmpes, så der skabes ro før og under måltidet.
  • At børnene på maddage er med på skift til, at tilberede mad som en pædagogisk aktivitet.
  • At børnene lærer om maden, hvor kommer råvarerne fra, ser, føler, dufter og smager på maden.
  • At børnene er ude i naturen og finde urter mm., der kan spises.
  • At børnene lærer at sætte ord på maden.

Hvornår og hvordan spiser vi?

Morgenmad serveres fra kl. 6.30 - 7.30. Morgenmaden er en hyggelig samling, for de børn, der kommer tidligt og ikke kan nå at spise hjemmefra. Vi vil gerne have at børnene spiser den mad, vi serverer i Osted børnehave, både af hensyn til fællesskabet og vores kostpolitik. Vi opfordrer derfor til, at børnene ikke medbringer morgenmad hjemmefra. Mellem kl. 8.30-9.00 spiser vi formiddagsmad på stuen.

Vi spiser frokost ca. kl. 11.15 og er det tidspunkt, hvor der skal være ro om måltidet. De voksne skal ikke forstyrres af andre opgaver, fokus skal være på børnene. Børnene bliver siddende ved bordet, indtil det er i orden at rejse sig. Det er ikke nødvendigvis, når alle er færdige, da nogle børn har brug for længere tid til at spise. Eftermiddagsmaden spises fra kl. 14 -15, på en af stuerne eller udenfor.

Mad og pædagogik

De sociale rammer for måltidet påvirker børnenes dannelse. Det, at børnene spiser sammen i grupper, er med til at styrke barnets sociale kompetencer, og at give dem en følelse af at være inkluderet i fællesskabet.

Inklusion og maddannelse: Det gode måltid og de fælles maddage giver børnene mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende fællesskab både under måltidet eller ved bålet, når de er med til at tilberede maden, og når de sørger for det praktiske omkring måltidet.

Ved måltidet er der ro og tid til, at tale om små og store ting og eventuelt dele oplevelser hjemmefra.
Børnene er med til at dække bord på skift, og er med til at rydde op bagefter. Dette er opgaver, der giver det enkelte barn en følelse af at være noget særligt, og giver dem muligheden for at kunne tage ejerskab og ansvar for de daglige gøremål. Børnene får derved anerkendelse, og kan vokse med opgaven.

Den voksnes rolle under måltidet, er den der samler børnene, skaber den rette stemning, ro og tryghed. Den voksne er også en rollemodel, som kan påvirke barnet, og motivere dem til at smage og spise nye ting. Derfor er det også vigtigt, hvordan vi som voksne forholder os til maden, taler om den, og at vi selv viser børnene gode spisevaner. Alt dette er bl.a. med til at udvikle børnenes maddannelse. På kort sigt er det vores mål at børnene udvikler nysgerrighed, madmod og madglæde, drager handleerfaringer ved at få "skeen i egen hånd", og opnår øget viden og indsigt eks. om råvarernes oprindelse. På længere sigt handler maddannelse om at blive i stand til at tage ansvar for sig selv og andre - også når det handler om mad og måltider, og om at kunne træffe de sunde valg, på et reflekterende grundlag.

I vores daglige arbejde omkring måltidet, kommer vi rundt om alle elementer i de pædagogiske læreplanstemaer.

Eksempler på måltidspædagogikken i de 6 læreplanstemaer.

  • Barnets alsidige udvikling: Medindflydelse, fx retter på menuen, hvordan bordet skal pyntes.
  • Sociale kompetencer: Spisesituationen er oplagt til at lære om bordskik, hensyn til hinandens følelser og behov, sørge for andre såvel som sig selv.
  • Sprog: Sprogstimulering ved at lære navne på retter og råvarer, udvikle sproget omkring smag og konsistens. Tale om hvad der er sund og usund mad.
  • Krop og bevægelse: Mærke, dufte og føle maden, opleve forskellen på rå og tilberedte råvarer, smage og fornemme forskelle i konsistens, Selvhjulpenhed før, under og efter måltidet er med til at stimulere den motoriske udvikling.
  • Natur og naturfænomener: Mad på bål, krydderurter på legepladsen, urter i skoven og ved stranden, høste vilde frugter, nødder og bær efter sæson, slagte høns og rense og tilberede hele fisk, samt andre processer fra jord til bord.
  • Kulturelle udtryksformer og værdier: Forskellige landes ritualer og traditioner i forbindelse med måltidet, retter fra hele verden. 

Hvis børnene ikke vil smage og de ikke kan lide maden

Vi har den holdning, at barnet skal opfordres til at smage på maden. Hvad enten det er egen madpakke eller tilberedt mad på maddage. Ingen børn går sultne hjem, da der kl. 14.00 serveres brød og grønt.

Kostpolitik

Børnene har en fysisk aktiv dag med leg og læring. De trives bedst med en sund og varieret kost. Det er brændstoffet til at kunne fungere hele dagen - til at lege og udvikles. I institutionen tilbydes en sund og varieret kost - med årstidens udbud af grøntsager, frugt.

  • Vi køber så vidt muligt økologisk
  • Vi bager selv meget af vores brød
  • Vi laver maden fra bunden af gode, friske og økologiske råvarer
  • Vi lægger stor vægt på, at frokostmåltidet skal være hyggeligt og i en rolig atmosfære
  • Vi serverer vand og økologisk mælk til måltidet 

Morgenmad er for alle børn indtil kl. 7.30. Vi serverer f.eks. havregryn, instant grød, frugt, friskbagte grovboller eller rugbrød.

Formiddagsmad ca. kl. 8.30-9.00.

Frokost spises mellem 11.15 og 11.45. Vores madplan er varieret, med årstidens udvalg af grønt, og følger som udgangspunkt nedenstående.

Eftermiddagsmaden serveres mellem kl. 14 og 15. Både formiddags- og eftermiddagsmaden kan bestå af følgende:

  • Brød
  • Mælkeprodukter (f.eks. ymer, yogurt eller mælk) + havregryn eller müsli
  • Grød
  • Frugt
  • Grønt

Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. Menuplanen er vejledende, Vi forbeholder os ret til at ændre i den.

Vores mad skal indeholde mange fibre, frugt og grønt. Vi prioriterer derfor en kost baseret på langsomt optagelige kulhydrater, da dette er med til, at børnene er bedre rustet til en dag med fysiske aktiviteter og indlæring. De hurtigt-optagelige kulhydrater giver ingen energi til en aktiv hverdag, og forsvinder hurtigt ud af kroppen igen.

Eksempler på langsomt-optagelige kulhydrater:

Rugbrød, grovbrød, havregryn, brune ris, fuldkornspasta, kartofler, grøntsager.

Eksempler på hurtigt-optagelige kulhydrater:

Hvidt brød, kiks, sukkerholdige morgenmadsprodukter som guldkorn, coco-pops, cheerios, frosties. Slik, chokolade, kinder mælkesnitte, yoghurt med sukker, tørret frugt, myslibar etc.

Speciel kost

Forældre kan ønske, at barnet fritages for bestemte typer fødevarer af kulturelle årsager, diæter eller allergier. Hvis der er tale om udelukkelse af en hel fødevaregruppe, pga. allergi f.eks mælkeprodukter eller gluten, skal det ske i samråd med læge eller sundhedsplejerske. Vi skal på institutionen have en lægeerklæring på den pågældende allergi eller diæt.

Særlige lejligheder

Slik, kager, søde kiks, sodavand, kakao, saftevand er ikke sund mad. Det bliver derfor ikke serveret i det daglige.
Den generelle kostpolitik er, at der kun kan serveres noget usundt ved særlige lejligheder. Det er vigtigt, at det er de voksnes beslutning, hvis der skal serveres noget usundt. Det kan være til fastelavn, juleafslutning eller børnenes fødselsdag.
Til børnenes fødselsdag opfordrer vi dog til at usunde sager begrænses eller undlades.

Mad er ikke kun noget vi spiser

Gode kostvaner handler ikke kun om at spise sund mad! Når børnene er med til at købe ind og lave mad, finder de ud af, hvor maden kommer fra. Det gør børnene mere interesseret i maden og giver lyst til at spise den. Madlavning og eventuelle indkøb indgår i dagligdagen på linje med andre aktiviteter. Vi ser det som en aktivitet - så vi laver maden i fællesskab.