Aktiviteterne skal:
• omfatte samfundsbetonede og helhedsorienterede emner, der henvender sig mod brede målgrupper.
• tilbydes sådan, at der foregår en debat der inddrager deltagerne aktivt. Debatdelen skal indgå som en naturlig og væsentlig del af arrangementet.
Aktiviteterne må ikke omfatte behandling, agitation, underholdning, valgkamp, forkyndelse eller udbredelse af overtro.
Der skal ikke nødvendigvis være knyttet deltagerbetaling til aktiviteterne.
Hvis der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteterne, skal beløbet fremgå af annonceringen og et evt. overskud skal bruges indenfor folkeoplysningslovens område.
Aktiviteterne skal:
• annonceres offentligt.
• skal være åbne for alle.
Aktiviteterne kan foregå i samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner m.v.
Foreningen skal aflægge regnskab for arrangementet, men kan afsætte op til 30% af den samlede 10%-ramme til administration.
Puljen kan ikke anvendes til:
• Befordring af deltagere
• Forplejning og udgifter til overnatning for deltagere
• Materiel, herunder handicapbetingede udgifter, af blivende værdi
• Entreudgifter for deltagere.
Hvis foreningen ikke eller kun delvist har brugt de midler, der er afsat til 10 % puljen, skal der ske tilbagebetaling af ikke forbrugte midler.