Henover hele sommeren holder den idylliske Vandmølle, Tadre Mølle, åbent i alle weekender.
Kom og oplev historien helt tæt på når mølleren åbner for sluserne til vandet, som får det store møllehjul til at dreje.
Gå på opdagelse i det gamle møllehus, hvor maskineriet stadigvæk spinner og hør mølleren fortælle om alle de gode historier fra livet på møllen.
Knyttet til møllelivet vil der også foregå aktiviteter i børnehøjde, som med sikkerhed vil fange selv de mindstes interesse.
Hvis man skulle blive tørstige eller sultne er der mulighed for at nyde medbragt mad og drikke i naturskønne omgivelser.
Ligeledes holder cafeen åbent, hvor man blandt andet kan få kaffe, kage og is.
Alder: For hele familien
Sted/Adresse: Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Dato: Åbent alle weekender hele sommeren
Tidspunkt: Kl. 11:00-16:00 - Åbent hele dagen, så man kan bare komme, når det passer
Pris: Voksne 50 kr. Børn er gratis
Arrangør: ROMU og Tadre Mølles Venner
Kontaktinfo: Mail ROMU kontaktperson: mathiaskc@romu.dk