Bioblitz ved Gershøj - Gå på opdagelse i livet under vandet

Tag familien med på en sjov og lærerig dag ved Roskilde Fjord, når projekt ROMUS inviterer til bioblitz på det lave vand ved shelterpladsen syd for Gershøj. Her kan både børn og voksne være med til at udforske, hvad der gemmer sig under overfladen. Vi går på jagt efter små fisk, krabber, muslinger og andre spændende arter – og der er masser af hjælp at hente fra vores dygtige naturvejledere og artseksperter, som står klar hele dagen.

Arrangementet foregår på en helt særlig lokalitet,
hvor der i 2026–2027 bliver etableret et nyt blåmuslingerev. Sammen undersøger
vi, hvilke arter der allerede findes i området – og fremover kan vi følge, hvordan naturen
udvikler sig. Det er ægte naturvidenskab, som hele familien kan være en del af!

Alder: 3 år og opefter
Sted/Adresse: Gershøj shelterplads, Gershøjvej 86, Gershøj
Dato: 8. august
Tidspunkt: Kl. 10-13
Deltagerantal: 50
Tilmelding: Reserver plads her: Bioblitz på det lave vand ved Gershøj
Pris: Gratis
Arrangør: Nationalpark Skjoldungernes Land
Kontaktinfo: Sofie Clauson-Kaas: socla@nst.dk