Tandpleje for børn og unge

Tandplejen arbejder for at hjælpe børn og unge til at have sunde tænder og en god tyggefunktion hele livet.

Der er forskel på, om dit barn slår sine mælketænder eller blivende tænder. Herunder kan du læse om de forskellige tandskader, og hvordan du skal forholde dig. 

Folder: Hvad skal du gøre hvis dit barn slår tænderne

VIGTIGT:

  • Mælketænder, der er slået ud, skal aldrig sættes på plads igen
  • Knækkede tandstykker eller en blivende tand, der er slået ud, skal opbevares fugtigt, gerne i mælk.  

 

 

Det anbefales at børste tænder på sine børn helt op til 11-12 års-alderen. Dette skyldes, at barnets hjerne ikke er godt nok udviklet til den motoriske øvelse og rumlige forståelse af, at tanden har 5 flader, der alle skal børstes. 

Ofte vil man gradvist slippe ansvaret for tandbørstningen, som barnet bliver ældre og mere klar. Eksempelvis vil et barn på 10-11 år ofte børste selv om morgenen, og få børstet af - eller i samarbejde med - forældrene hver aften. Ligeledes anbefales at man hjælper barnet med at bruge tandtråd i mellemrummene, hvis man er blevet anbefalet dette at sin tandlæge. 

Det er vigtigt at have overblik over hvor og hvordan der børstes, når man hjælper sit barn. Ellers vil man ofte risikere, at man ikke får børstet godt nok til tandkødsranden, eller at der måske børstes for hårdt på tandkødet. Sørg derfor for at placere barnet, således du kan se, hvor du børster. For de mindre børn kan de sidde på skødet eller ligge behageligt i sengen eller på gulvet, gerne med hovedet i forældrenes skød. De større børn kan også stå op med ryggen til jer og nakken bøjet let bagover. Det lidt større barn kan også sidde overskrævs på en stol og læne sig bagud og placere sit hoved i dit skød, mens du sidder på en anden stol bag barnet. 

Syng evt. en sang, fortæl en historie eller gå på jagt efter Karius og Baktus i barnets mund - det letter processen, hvis et modvilligt barn underholdes og afledes. På YouTube findes flere tandbørstesange fra bl.a. Jordan, som kan være sjove for barnet at se og høre, og det kan vække genkendelighed og være med til at skabe vane og rytme. Sangen varer 2 minutter, som tandbørstningen gerne skal vare.

Undertiden kan der være perioder, hvor barnet kan have behov for lidt ekstra tandbørstning på særlige steder. Det kan være i forbindelse med kindtænder, der bryder frem, hvis kindtænderne har særligt dybe furer eller plettet emalje (læs særskilt herom: hvis barnet har pletter på emaljen), men også hvis barnet starter i bøjlebehandling kan det være en større udfordring at holde tænderne rene. Da vil man indimellem få udleveret en særlig, lille tandbørste, som kan hjælpe til renhold af den eller de pågældende tænder eller tandkød. 

 

Gode råd til tandbørstningen

  • Forsøg at gøre det til en hyggelig stund, man har sammen, især for de mindre børn er det en god idé at prøve at implementere leg eller tæt fysisk kontakt med forældrene imens
  • Anvend en blød børste, uden for stort børstehoved
  • Anvend fluoridholdig tandpasta i en mængde svt. barnets lillefingernegl (på bagsiden af tandpastatuben står et tal, der angiver mængden af fluorid, dette tal bør være 1000-1450 ppm, som er den enhed, koncentrationen angives i)
  • Børst tænderne systematisk og med runde, masserende bevægelser: tænk på tanden som en terning, hvor alle fladerne skal børstes
  • Hold øje med kindtænder i frembrud og børst gerne disse på tværs, mens de er på vej frem
  • Brug gerne tandtråd især i kindtandsmellemrummene, gerne 2 x ugentligt
  • En grundig tandbørstning tager ca. 2 minutter

Den første blivende kindtand man får er 6-årstanden. Den bryder frem bagest i munden ved siden af den bageste mælkekindtand. 

Hos ca. 10-20% vil 6-årstanden have "pletter" på emaljen. Den plettede emalje opstår under 6-årstandens dannelse i kæben, og man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det opstår. Tilstanden kan variere meget i sværhedsgrad og kan ramme alt fra én til alle 6-årstænderne. Der vil ofte være behov for hyppigere kontrolbesøg mhp. at passe ekstra på de ramte tænder.

Nogle 6-årstænder har det i meget mild grad, hvor der blot ses mindre hvide eller brunlige pletter på en ellers intakt overflade, mens andre kan have det i svær grad, hvor tanden er nedbrudt og følsom for særligt koldt og varmt. 

Gode råd om forebyggelse og behandling:

  • Vær særligt opmærksomme når 6-årstænderne bryder frem, da der let kommer caries i tænder med plettet emalje. Børst gerne på tværs under frembruddet 
  • Børst kindtænderne 2 gange dagligt med fluortandpasta, gerne med en lille "solobørste" 
  • Påsmør fluorid-holdig tandpasta på 6-årstænderne og lad sidde natten over, undgå at skylle munden efter
  • Begræns sukkerholdige føde- og drikkevarer
  • 6-årstænderne kan lakeres, hvis tandlægen vurderer det, en såkaldt fissurforsegling (se under "information om lakering af tænderne")

 

Kindtænderne er skabt med furer og fordybninger fra naturens side, såkaldte fissurer. Hos nogle er disse fissurer særligt udtalte eller vanskelige at renholde tilfredsstillende med tandbørsten. Her vil tandlægen ofte anbefale at man laver en forebyggende lakering af disse fissurer, en såkaldt fissurforsegling. 

Ved en fissurforsegling afvaskes og tørlægges tanden, og der påsmøres et meget tyndt lag plast i fissurerne. Herved bliver de dybe revner mere afrundede og glatte, således der ikke så nemt sætter sig plak og bakterier fast, hvorved der kan opstå caries (hul).

Fissurforsegling kan laves på alle tænder, som har særligt dybe revner, såfremt barnet kan samarbejde til det.

Man vil også i nogle tilfælde tilbyde at lave lakeringer over mindre huller i både mælke- og voksentænder. Herved undgås både bedøvelse og at skulle bore i tænderne. Huller, der er lakerede, skal følges ekstra tæt med kontrolbesøg og røntgenbilleder. 

Huller i tænderne - også kaldet caries - kan opstå, når tænderne over en længere periode udsættes for en kombination af bakteriebelægninger (plak) og sukker fra føde- og drikkevarer. 

Bakterier i plakken nedbryder sukkeret og der dannes derved en syre, som får tandens emalje og tandben (dentin) til at gå i opløsning og der kan opstå et hul i tanden: caries. 

Caries opstår især de steder, som er vanskelige at renholde, nemlig i de revner og durer, der er på kindtændernes tyggeflader, samt i mellemrummene mellem tænderne, især når de står meget tæt. I mælketænderne er emaljen noget tyndere end på voksentænder, hvorfor et cariesangreb nemmere opstår her og udvikler sig hurtigere.

Et cariesangreb inddeles i tre sværhedsgrader: overfladisk, medium eller dyb. Denne inddeling er baseret på, hvor tæt caries-angrebet er på tandens nerve, og bl.a. dette har betydning for valg af behandling. 

Behandling af caries kan bestå af tandbørste- og tandtrådsinstruktion, pensling med et højkoncentrations-fluorid eller evt. forsegling med en lak (læs mere under: noget om lakering). I sværere tilfælde må det syge tandvæv fjernes og hullet fyldes ud med plast; er hullet meget dybt, kan det være nødvendigt at foretage en rodbehandling eller i værste fald trække tanden ud.  

Når der træffes beslutning om, hvilken behandling der skal tilbydes, er flere faktorer ud over selve hullets størrelse i spil, herunder barnets alder, samarbejdsevne og tandens forventede rest-levetid. Derfor er det ikke nødvendigvis samme behandling der tilbydes for et cariesangreb på forskellige tænder og hos forskellige børn. 

Syreskader på tænderne er en tilstand, hvor tændernes emalje opløses, fordi tænderne ofte udsættes for syre fra kosten eller fra maven (mavesyre). Du har derfor størst risiko for at få syreskader, hvis du lider af sure opstød eller ofte indtager syreholdige føde- og drikkevarer. 

Eksempler på sure føde- og drikkevarer m.m.

  • saft og sodavand - også lightprodukter, da det ikke er sukkeret, men en tilsat syre, der giver syreskader
  • energidrikke
  • iste
  • sur frugt og surt slik
  • juice og smoothies
  • mavesyre (ved sure opstød eller hyppige opkastninger)

Hvis du drikker syreholdige drikke i små slurke over en længerevarende periode, er dine tænder mere udsat for syren. Jo længere syren er i kontakt med tænderne, jo større risiko har du for at få syreskader. Så hvis du holder drikkevarer i munden eller “skyller” dem rundt, før du synker, stiger risikoen. Det er bedre, at du synker i store slurke og over en kortere periode. Syreskader opstår, når syren meget ofte og over en længere periode kommer i kontakt med tænderne. Så hvis du sjældent indtager syreholdige føde- og drikkevarer, har du ikke nogen synderlig risiko for at få syreskader.

I de tidlige stadier vil du sandsynligvis ikke kunne se eller mærke syreskader. Typisk vil der opstå små for fordybninger på tyggefladerne på de bagerste tænder eller overfladiske skader på fortændernes bagflader. Når syreskaderne er mere fremskredne, kan tyggeoverfladerne på de bagerste tænder blive flade og gullige mens fortændernes skæreflader kan se grålige og gennemsigtige ud. Fortænderne kan blive kortere, og der kan brække små stykker af dem. Hvis du har fyldninger, kan tanden omkring fyldningen slides væk, så fyldningen er højere end resten af tanden.

Nogle oplever ingen smerter, selvom de har svære syreskader. Andre får følsomme tænder og kan få isninger i tænderne, når de spiser/drikker noget koldt eller børster tænder.

 

Hvad kan du selv gøre?

  • Begrænse indtag af syreholdige føde- og drikkevarer (se oven for)
  • Drikke sure drikke med sugerør, så tyndt som muligt. Herved undgås at det kommer på tænderne
  • Undgå sodavand m.m. med skruelåg, hvorved man kan drikke små slurke af de sure drikke over lang tid
  • Skylle munden med vand eller mælk efter indtag
  • Undgå tandbørstning ½ time før og efter indtag for at undgå du slider mekanisk på tænderne med tandbørsten

Tænderskæren/tandpres (bruxisme) er almindeligt forekommende hos både børn, unge og voksne. Man mener at 10-20% af befolkningen, og helt op mod 1/3 af børn i 5-6-årsalderen skærer tænder. Der er flere mulige årsager til tænderskæren eller tandpres, bl.a. dårlig/urolig søvn, stress eller visse typer medicin. Det er dog ikke altid muligt at finde nogen årsag til tænderskæren, og langt de fleste vokser fra det med alderen.


Ved tandpres knuges tænderne sammen, oftest ubevidst, hvorved kæbemusklerne spændes og kan blive ømme. Ved tænderskæren gnides tænderne mod hinanden, oftest om natten, som kan lyde højt og bekymre mange forældre. Når yngre børn skærer tænder, vil der oftest ses slid på mælketænderne, men det ses heldigvis ikke så tit på voksentænderne. Det skyldes at emaljen er langt tyndere på mælketænder, og derfor hurtigere bliver slidt, så mælketænderne kan se ”flade” ud. Der er sjældent symptomer fra tænderne pga. slid, men tænderskæren kan give både ømme tænder, kæbeled og hovedpine, især om morgenen.


Hvis man får ondt fra tænder og kæbeled pga. tænderskæren, er det nødvendigt at forsøge at afhjælpe dette. Man kan i nogle tilfælde lave en bidskinne til at sove med om natten; dette er dog ikke første behandlingsvalg. Langt oftere – og vigtigere – bør man kigge på søvnens kvalitet hos patienten. Derudover kan forskellige former for fysioterapi og afspænding afhjælpe problemet. Det er vigtigt at nævne, at der ikke skal laves bidskinner til børn og unge, der endnu ikke er udvokset og fået alle deres voksentænder ned på plads.


Om søvn og skærmbrug:
Vores søvn reguleres i høj grad af hormonet melatonin, som produceres i hjernen. Melatonin produceres når det bliver aften og mørket falder på. Når niveauet af melatonin er højt, bliver vi søvnige, og omvendt.
Når man kigger på forskellige skærme (TV, telefon, tablets), udsender disse såkaldt blåt lys. Blåt lys snyder hjernen til at tro, det er dagslys og derved produceres mindre melatonin, som gør os mindre søvnige.
Dette forstyrrer søvnrytmen, så man sover mere overfladisk og får en ringere nattesøvn. Det kan gå ud over hukommelsen og indlæringsevnen, og også bidrage til øget tænderskæren.
Derfor er det vigtigt at have fokus på god nattesøvn, hvis tænderskæren er et gennemgående problem for barnet. Det anbefales at man går i seng på nogenlunde samme tid hver dag, får tilstrækkeligt med søvn og undgår skærmbrug 1-2 timer før sengetid.

 

 

Spørgsmål

Ved spørgsmål om faktura, valg af tandlæge mm, kan Tina i bogholderiet kontaktes på tlf 46403108, kl 9-12 på hverdage.

 

         Direkte link til 

BUT honorartabel

 

Faste maksimumpriser på plastfyldninger for Lejre kommune

Nuværende pr. 01.04.2022

Enkeltfladet præmolar/molar honoreres med ydelse A234

Nedenfor faste maksimum priser på plastfyldninger, der ikke er omfattet af BUT-overenskomsten.

Præmolar 2 flader         1.050 kr.

Præmolar 3 flader         1.250 kr.

Molar 2 flader                 1.250 kr. 
Molar 3 flader                 1.450 kr. 

Molar 4 flader                 1.550 kr.

 

Nye priser pr. 01.10.2024

Enkeltfladet præmolar/molar honoreres med ydelse A234

Nedenfor faste maksimum priser på plastfyldninger, der ikke er omfattet af BUT-overenskomsten.

Præmolar 2 flader         1.150 kr.

Præmolar 3 flader         1.350 kr.

Molar 2 flader                 1.350 kr. 
Molar 3 flader                 1.550 kr. 

Molar 4 flader                 1.750 kr.

Tandregulering

Tandregulering og andre særligt kostbare behandlingsydelser må først iværksættes af den private tandlæge, efter at et behandlings tilbud er godkendt af den kommunale tandpleje. Det anbefales at bruge EDI til korrespondance.

Herunder er direkte link til  Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ortodontiske visitationer hos FSO.dk

Retningslinjer for ortodontiske visitationer

Siden er under ombygning

Siden er under ombygning

Tandplejen

Tlf.: 46403108

Telefontid alle hverdage kl. 7.45-12.00

Præstemarksvej 12
4070 Kr. Hyllinge

E-mail: tandklinikken@lejre.dk