Opsøgende hjemmebesøg for ældre

Et opsøgende hjemmebesøg er et tilbud til seniorer i Lejre Kommune. Her får du mulighed for en samtale i dit eget hjem med en forebyggende sygeplejerske om din hverdag, dit helbred og dine ønsker for et godt seniorliv. 

Du bliver tilbudt et opsøgende hjemmebesøg, når du: 

  • Er 67 år og har mistet din ægtefælle 
  • Er enlig mand på 77 år 
  • Er tilflytter til Lejre Kommune og 75 år eller ældre 
  • Fylder 75 år 
  • Fylder 80 år
  • Fra du fylder 82 år, får du tilbudt et årligt besøg 

Du får ikke tilbudt opsøgende hjemmebesøg, hvis du: 

  • Bor i plejebolig eller på institution
  • Er visiteret til personlig og praktisk hjælp eller til sygepleje 

Samtalen tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig. Du behøver ikke have et konkret problem – du bestemmer selv emnerne. 

Samtalen er: 

  • Gratis 
  • Uforpligtende 
  • Fortrolig 
  • Frivillig – du vælger selv, om du ønsker at tage imod tilbuddet

Et opsøgende hjemmebesøg kan give dig inspiration og rådgivning om blandt andet: 

  • Hvordan du bedst klarer hverdagen og bevarer din selvstændighed 
  • Hvordan du kan forebygge sygdom og styrke dit helbred 
  • Hvordan du kan bevare og styrke dit sociale netværk 
  • Muligheder inden for økonomi og bolig 
  • Aktiviteter, tilbud og støtteordninger i Lejre Kommune 

Du vil modtage et digitalt eller fysisk brev, hvor vi enten tilbyder et planlagt besøg eller inviterer dig til selv at kontakte os for at aftale et tidspunkt, der passer dig.

Kontakt

Sundhedsrådgiverne
Sundhed & Forebyggelse

Janni Bue Steengaard
Telefon: 2911 0983

Karen Bjerregaard
Telefon: 2176 9632

Du kan også skrive til os på: fbsygepleje@lejre.dk 

Hvis du sender personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefales du at sende det som sikker post fra borger.dk eller e-boks. Du kan også benytte dette link: Opsøgende hjemmebesøg

Leder
Mette Tidemand Nicolajsen
E-mail: metni@lejre.dk
Telefon: 2146 5305 (træffes på hverdage inden for alm. kontortid)