Livsstils- og diætvejledning

Ønsker du hjælp til at opnå et sundere liv og eventuelt tabe dig?
Eller søger du vejledning angående kost og diæt?

Vi tilbyder forskellige muligheder, som du kan drage nytte af.  Vores tilbud er gratis for dig, så du kan komme godt i gang med din livsstilsændring uden at bekymre dig om økonomien.

For at modtage vores tilbud om diætvejledning kræver det en henvisning fra din egen læge, speciallæge, sygehus, tandlæge, jordemoder eller andet kommunalt sundhedsfagligt personale.

Du må gerne have en pårørende eller støtteperson med.

I samtalerne taler vi om din kost i forhold til dine aktuelle udfordringer. Du får konkrete redskaber til, hvad du selv kan gøre for at styrke dit helbred og din sundhed. Samtalerne foregår ved fysisk fremmøde på et af kommunens genoptræningscentre, per telefon eller i særlige tilfælde i dit hjem.

For at deltage på Livsstilsholdet skal du først have en individuel sundhedssamtale, hvor vi sammen fastsætter dit mål for forløbet.

Derefter bliver du en del af et hold med andre, der også ønsker at ændre vaner og skabe en sundere livsstil. På holdet får du inspiration, viden og værktøjer til at skabe sunde vaner, der holder i længden. Vi arbejder med emner som kost, motion, søvn, stress, alkohol og motivation/vaneændringer.

Gennem undervisning, praktiske råd og fælles dialog bliver du klædt på til at træffe gode beslutninger om mad, motion og livsstil – også når livet byder på fristelser som gæster, ferie eller højtider.

Tag første skridt mod en sundere hverdag i et støttende fællesskab!

Foregår på skiftende steder i Lejre Kommune.

Kontakt

Charlotte Lybæk
Klinisk Diætist
Genoptræning, Sundhed & Forebyggelse

E-mail:chjs@lejre.dk 
Telefon: 2058 8777

Leder
Mette Tidemand Nicolajsen
E-mail: metni@lejre.dk
Telefon: 21 46 53 05 (træffes på hverdage inden for alm. kontortid)