Afprøvning af skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen

I efteråret 2024 går vi i gang med at afprøve skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen i Lejre Kommune. På siden her kan du læse mere om vores afprøvning af skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen samt blive klogere på, hvad skærmbesøg er og kan.

I 2024 begynder vi på at tilbyde skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen i Lejre-distriktet, dvs. i området omkring Lejre by, Rorup, Øm, Gøderup, Osted, Ny Tolstrup, Kisserup, Herslev og Kattinge. I 2025 samler vi op på vores erfaringer med skærmbesøg i Lejre distriktet, og politikerne tager herefter stilling til, om skærmbesøg skal udbredes og være et tilbud i hjemme- og sygeplejen i alle distrikter i hele kommunen. 

Hvad er et skærmbesøg? 

Skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen er for dig, der gerne vil have lidt større frihed til, at du selv kan bestemme over dit liv, planlægge din dag og blive bedre til at klare dig selv. Et skærmbesøg er en ny metode til faglig hjælp og støtte. Ligesom ved et fysisk besøg sker skærmbesøget med respekt for dig som borger og dine individuelle behov. 

Hvordan foregår et skærmbesøg?  

I stedet for et fysisk besøg vil en medarbejder være i kontakt med dig via en skærm. Medarbejderen vil vejlede dig i og sikre at du er tryg ved, at alt går som det skal. Du bliver ringet op på skærmen af en velkendt medarbejder på et tidspunkt, I har aftalt. I kan se og tale med hinanden, mens du bliver guidet i fx at tage din medicin, måle dit blodsukker eller bestille varer.  
Svarer du ikke på skærmopkaldet, ringer vi til din telefon. Og hvis du heller ikke svarer på telefonen, kommer hjemme- eller sygeplejen ud til dig. Du behøver ikke have forstand på computere for at få skærmbesøg, og det er gratis at låne skærmen.  
 
Københavns Kommune har lavet en video fra et skærmbesøg.

Se videoen her

Hvem kan få skærmbesøg? 

Vi kan desværre ikke tilbyde skærmbesøg til alle vores borgere på en gang. I afprøvningsperioden tilbyder vi kun skærmbesøg i Lejre-distriktet. Her vurderer en medarbejder fra hjemme- eller sygeplejen, om du er i målgruppen, som får tilbudt et skærmbesøg i vores afprøvningsperiode. Vurderer medarbejderen, at du er i målgruppen, bliver du kontaktet og spurgt om du har lyst til at afprøve et skærmbesøg.  

Et tilbud 

Skærmbesøg er et tilbud. Du har altid mulighed for at sige nej tak til skærmebesøg. Du kan også altid vælge at gå tilbage til et almindeligt fysisk besøg, hvis du har prøvet skærmbesøg og ikke synes, det var noget for dig.  
 

Kontakt hjemmeplejen

Hjemmeplejen i Kr. Hyllinge
Ammershøjparken 51
4070 Kirke Hyllinge
Tlf. nr. 3078 8112 fra 7.30 til 13.00 alle hverdage. 

Teamleder: Lisa Chabert
Telefon: 6010 0479 fra 7.45- 8.15 eller 14.00 – 15.00.
E-mail: lisc@lejre.dk

Hjemmeplejen i Hvalsø
Roskildevej 11
4330 Hvalsø
Tlf. nr. 2920 0136 fra 7.00-24:00 alle dage. 

Teamleder: Diana Ahlquist
Telefon: 2033 2601 fra 7.45- 8.15 eller 14.00 – 15.00
E-mail: diaah@lejre.dk

Hjemmeplejen i Lejre
Bøgebakken 1
4320 Lejre
Tlf. nr. 3078 8143 fra 7.30 til 13.00 alle hverdage. 

Teamleder: Susanne Utoft
Telefon: 2037 0228 fra 7.45- 8.15 eller 14.00 – 15.00. 
E-mail: susf@lejre.dk 

Leder
Kristina Jensen
Tlf.: 3078 8228 (træffes på hverdage inden for alm. kontortid)
E-mail: krje@lejre.dk 

For alle hjemmeplejegrupper gælder, at opkald mellem 13.00 - 23.00, samt weekender og helligdage kun er for akutte henvendelser.

Giv feedback