Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste, § 87 

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 2. september 2025

 (Åbn pdf til print)

 1.     Lovgrundlag

Tabt arbejdsfortjeneste bevilges efter barnets lov § 87.

2.     Formål

Formålet med tabt arbejdsfortjeneste er at kompensere dig som forælder økonomisk, hvis du i en periode ikke kan opretholde din sædvanlige lønindtægt på grund af, at dit barn har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse.

Tabt arbejdsfortjeneste skal medvirke til:

• At din familie kan leve så normalt som muligt, på trods af dit barns nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse.
• At dit barns funktionsevne ikke forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
• At dit barn med nedsat funktionsevne kan fortsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, så længe det er bedst for dit barn.

3.     Målgruppe

Du kan få tabt arbejdsfortjeneste, hvis du har et hjemmeboende barn op til 18 år, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langva­rig lidelse. Det er både biologiske forældre og stedforældre der kan modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er betinget af en begrundet faglig vurdering, der viser:

• At du har et indtægtstab.
• At dit barns vanskeligheder ikke kan løses på an­den vis, eller at hjælpen ikke kan ydes efter anden lovgivning for eksempel dagtilbudsloven eller folke­skoleloven.
• At det er en nødvendig konsekvens af dit barns nedsatte funktionsevne eller indgribende eller kroniske lidelse, at barnet skal passes hjemme.
• At det er mest hensigtsmæssigt, at det er dig som forælder, der passer barnet.

Definitioner

Ved varig funktionsnedsættelse forstås som hovedregel, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af dit barns nedsatte funktionsevne.

Ved betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har

alvorlige konsekvenser for dit barn og påvirker barnets dagligdag på

basale område, som fx søvn eller deltagelse i daglige aktiviteter.

Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen er så omfattende, at den har

alvorlige følger for barnets hverdag.

Ved langvarig lidelse forstås, at lidelsen, som hovedregel, vil vare et år

eller mere.

Ved kronisk lidelse forstås, at dit barns lidelse vil vare i flere år, som

hovedregel resten af barndommen.

Når vi vurderer graden af funktionsnedsættelsen, er det en helhedsvurdering af barnets samlede livssituation, herunder hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for barnets daglige livsførelse og aktiviteter

Vurderingen af din ansøgning, tager altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af betydningen af dit barns nedsatte funktionsevne og livssituation samt det faktiske pasningsbehov. 

4.     Indhold- hvad kan du få bevilget

Tabt arbejdsfortjeneste er en kontant lønkompensation i forbindelse med, at du som forælder, helt eller delvist, i en periode må ophøre med dit lønarbejde for at passe barnet hjemme, som nødvendig konsekvens af dit barns nedsatte funktionsevne.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste foretages som udgangspunkt med afsæt i din seneste lønindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, dog maksimalt 36.622 kr. om måneden (2025-niveau). Beløbet er fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og reguleres hvert år den 1. januar.

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende eller ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, gælder særlige beregningsregler. Du kan dog stadig modtage maksimalt 36.622 kr. om måneden (2025-niveau).

Der beregnes bidrag til pensionsordning på op til 10% af bruttoydelsen, hvis du har haft en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning umiddelbart før bevillingen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Vær opmærksom på, at vi fratrækker sparede udgifter i nettobeløbet, hvis du fx ikke har udgifter til daginstitution, SFO eller kørsel til arbejde, som følge af at du modtager tabt arbejdsfortjeneste.

Støttens omfang

Støttens omfang fastsættes individuelt og kan variere fra få timer og op til fuld tid. Det afgørende for udmålingen er i hvilket omfang det vurderes, at barnet har behov for at blive passet i hjemmet, ledsaget til undersøgelser eller lignende.

Bevilling og udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, tager udgangspunkt

i barnets nedsatte funktionsevne. I vurderingen af, hvor meget støtte I som forældre kan få bevilget, ser vi på jeres konkrete situati­on, for eksempel om I er to forældre, jeres beskæftigelse, fx om den ene af jer er hjemmegående, om I har andre børn, barnets

alder og om der er andre iværksatte indsatser og kompen­serende ydelser til din familie.

Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til fravær på enkeltdage, skal det være sandsynliggjort eller dokumenteret, at du som forælder skal deltage i nødvendige undersøgelser, kontroller eller behandling på hospital, og det skal sandsynliggøres, at disse undersøgelser, kontroller eller behandling er af et omfang svarende til mere end 2-3 arbejdsdage om året. For at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, skal du efterfølgende kunne dokumentere at du har haft et indtægtstab, som følge af barnets funktionsnedsættelse.

Vi undersøger, om du som forælder har mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, så det ikke er nødvendigt for dig at være fraværende fra arbejdet med lønreduktion. Fleksibel arbejdstid er for eksempel, at du har mulighed for at planlægge din arbejdstid fra dag til dag. Har du mulighed for fleksibel arbejdstid, kan der som udgangspunkt ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste.

Hjælp og støtte efter barnets lov, ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov. Vi vil derfor altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er behov for at afholde en samtale med dit barn.

5.     Hvad kan du ikke få

Der bevilges som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med følgende aktiviteter:

Hjemmeundervisning

Der kan ikke gives kompensation for tabt arbejdsfor­tjeneste i den tid, hvor barnet hjemmeundervises.

Manglende undervisningstilbud eller pasningstilbud

Skolen er ansvarlig for at sikre, at der er de nødvendige undervisningstilbud til alle børn, uanset deres individu­elle vanskeligheder. Der kan derfor som udgangspunkt ikke gives tabt arbejdsfortjeneste på grund af manglende skoletilbud. Der kan være helt særlige tilfælde, hvor barnet afventer en plads på et relevant skoletilbud, og hvor det er dokumenteret at barnet ikke kan fortsætte i nuværende skoletilbud, hvor det vil være muligt at kompensere forældrene med tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode.   

Der kan ikke bevilliges dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis behovet herfor alene skyldes manglende ressourcer i dagtilbud, skole eller i skolefritidsordning.

Efter en konkret og individuel vurdering kan der i helt særlige tilfælde gives tabt arbejdsfortjeneste i skoletiden, fx under indlæggelse på hospital eller hvis jeres deltagelse er nødvendig i særlige aktiviteter i skolen, som følge af barnets funktionsnedsættelse.  

Samme princip gælder for pasningstilbud i daginstitution.

Lektielæsning

Der gives ikke tabt arbejdsfortjeneste til lektielæsning, da det er en opgave, der skal løses i et samarbejde mellem skolen og dig som forælder.

Lukkedage i børnehave/SFO mv.

Der kan ikke gives kompensation i form af tabt arbejdsfortje­neste til dig som forælder i forbindelse med eventuelle lukkedage. Du må som forælder tilrette din ferie og fridage, så det passer med dit barns ferie.

Det er skolens og dagtilbuddets ansvar og kompeten­ce at yde den nødvendige støtte og tilbud om pasning i forbindelse med lukkedage og ferieperioder.

Rengøring og praktiske formål

Der gives som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjene­ste til udførelse af almindelige dagligdagsopgaver så­som indkøb, rengøring og madlavning. Der skal dog altid foretages en individuel konkret vurdering af, hvorvidt en opgave er direkte affødt af barnets funktionsnedsættelse. Der kan være ekstra krav til rengøring, ekstra vaske, specialrengøring af medicinsk udstyr, forberedelse af medicin, behandlinger osv. Det vil sige praktiske gøremål, der er en del af barnets pleje grundet barnets funktionsnedsættelse og som ikke kan henlægges til efter arbejdstid.

Tabt arbejdsfortjeneste for enkelte timers fravær til undersøgelser, kontroller og lignende

Der kan kun ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er tale om fravær i betydeligt omfang. Det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om fravær i betyde­ligt omfang, som er nødvendigt, og en direkte følge af barnets nedsatte funktionsevne. Et fravær svarende til sammenlagt 2-3 arbejdsdage om året anses normalt ikke for at være et fravær i betydeligt omfang.

6.     Varighed

Tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges så længe betingelserne for ydelsen er opfyldt som beskrevet i punkt 2 og 3.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører når dit barn fylder 18 år.

Afviklingsperiode ved ophør

Når der er truffet afgørelse om at ydelsen skal ophøre, fastsættes en afviklingsperiode på mindst 14 uger efter udgangen af den måned, hvor afgørelsen er truffet.

Denne afviklingsperiode gælder dog ikke, hvis

• der på forhånd undtagelsesvist er aftalt en bestemt periode for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fx efter ønske fra dig eller hvis du kommer i arbejde inden periodens udløb.

Afviklingsperioden kan ikke gå ud over barnets 18. år.

Betydelig reduktion af ydelsen

Hvis der sker ændringer i betingelserne fx hvis dit barn får det bedre, skal vi træffe afgørelse om at reducere omfanget af ydelsen. Vi foretager en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, om hvorvidt der er tale om en betydelig reduktion af ydelsen, og kan i så fald fastsætte en indretningsperiode på op til 3 måneder.

Opnår du som forælder en arbejdsindtægt i afviklingspe­rioden, ophører udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, at arbejdsindtægten modsvarer den tabte arbejdsfortjeneste. Modregningen sker således efter krone for krone-princippet.

7.     Opfølgning

Rådgiver fastsætter tidspunkt for opfølgning på bevilling, dog minimum én gang om året.

8.     Leverandør

Det er Lejre Kommune, der udbetaler tabt arbejdsfortjeneste.

Det er en bruttoydelse, hvoraf der betales skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Du har som forælder oplysningspligt. Det betyder, at hvis der sker ændringer i forholdene omkring dit barn eller din arbejdssituation, har du pligt til at oplyse din rådgiver herom. 

9.     Særlige bemærkninger

Hvis du søger om tabt arbejdsfortjeneste, vil vi bede om dit samtykke til at indhente relevante oplysninger om dit barns funktionsniveau til brug for behandling af ansøgningen. Det vil ofte være lægelige oplysninger samt oplysninger fra dagtilbud, skole eller fra dig som forælder.

Det er i nogle tilfælde muligt for dig som forælder at vælge at være på dagpenge, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) § 26, i stedet for at få tabt arbejdsfortjeneste. I så fald skal du kontakte Udbetaling Danmark med henblik på ansøgning herom.

Relevante links

• Sagsbehandlingsfrister
• Hvis du vil klage | Lejre Kommune

Kvalitetsstandard for afløsning og aflastning, §90

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 2. september 2025

(Åbn pdf til print) 

1.     Lovgrundlag

Afløsning og aflastning bevilges efter barnets lov §90 stk. 1 nr. 2, jævnfør servicelovens §84 stk. 1.

Ifølge serviceloven skal Kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det gælder også for børn, unge og familier.

2.     Formål

Formålet med afløsning eller aflastning er at aflaste jer som forældre, så i fortsat har ressourcer til at drage tilstrækkelig omsorg for jeres barn med nedsat funktionsevne. Dette så jeres barn kan blive boende hjemme hos jer længst muligt.

Desuden kan formålet med afløsning/aflastning være at give jer som forældre mulighed for at yde omsorg til søskende, der påvirkes af jeres øgede omsorgsopgave overfor barnet med den nedsatte funktionsevne.

3.     Målgruppe

Afløsning/aflastning kan ydes til jer som forældre, der forsørger et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og som på grund af jeres barns funktionsnedsættelse har behov afløsning eller aflastning.

Det er en forudsætning, at behovet for afløsning/aflastning er direkte relateret til barnets funktionsnedsættelse, og at det er jer som forældre og ikke barnet, der har behovet.

4.     Indhold- hvad kan du få bevilget

Der skal ved bevilling altid foreligge en individuel og kon­kret vurdering af jeres families behov for afløsning eller aflastning.

I denne vurdering skal følgende fremgå:

• Vurdering af dit barns funktionsnedsættelse, hvor der indhentes viden fra relevante instanser fx læge, sygehus, daginstitution, skole mv.
• Vurdering af behovet for støtte, pleje og pædagogisk bistand, herunder en vurdering af hvor selvhjulpent barnet er.
• Vurdering af jeres families samlede situation, fx helbred, erhvervsarbejde, antal søskende, forældres indbyrdes forhold mv.
• Vurdering af, om jeres familie er tilstrækkeligt kompenseret ved anden hjælp.

Vi ser også på, hvornår og hvor lang tid jeres barn er i dagtilbud eller skole, da skole/dagtilbud betragtes som aflastning, idet jeres barn ikke er hjemme.

Da afløsning/aflastning er en indsats med væsentlig betydning for barnet, vil vi også inddrage jeres barn ved for eksempel en samtale.

Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives udenfor hjemmet.

Afløsning

Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvor stort behovet for afløsning i hjemmet er for familien. Vurderingen foretages på baggrund af de kriterier der fremgår af punkt 4.

Som udgangspunkt kan der bevilges fra få timer månedligt og op til 8 timer ugentligt. Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om der i særlige tilfælde kan bevilges timer udover denne ramme.

Ansættelse af person, der skal afløse jer som forældre i hjemmet, sker i samarbejde med Familiehuset, der ansætter personen.

I kan som familie også selv finde en egnet person, der kan afløse jer. Personen ansættes og aflønnes af Lejre Kommune, som indhenter børneattest. Der aflønnes efter gældende overenskomst.

Som hovedregel ansætter vi ikke personer i det nærmeste netværk, for eksempel søskende eller andre nære familiemedlemmer.

Aflastning

Døgnaflastning kan generelt kun bevilges, hvis det vurderes, at timeafløsning ikke er tilstrækkeligt i forhold til jeres samlede behov som familie. Det vil sige, at barnets funktionsnedsættelse er så omfattende, at det er nødvendigt med aflastning uden for hjemmet.

Aflastning ydes som ophold i dag- eller døgntilbud og kan have form af

• Plejefamilie
• Netværksplejefamilie
• Børne- og ungehjem

Som udgangspunkt kan der bevilges op til 1 weekend om måneden.

Bevilling af afløsning/aflastning kræver ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse, eller at der er lavet en forudgående barnets plan.

5.     Hvad kan du ikke få

Der bevilges som udgangspunkt ikke afløsning i følgende situationer:

Manglende undervisnings -og pasningstilbud

Skole -og dagtilbud er ansvarlige for at sikre, at der er de nødvendige skole- og pasningstilbud til alle børn, uanset deres individuelle vanskeligheder. Der kan som udgangspunkt ikke gives afløsning til jer som forældre, fordi I er hjemme med jeres barn på grund af manglende skole- eller pasningstilbud.

Almindelige familiære aktiviteter

Der gives ikke afløsning i forbindelse med almindelige familiære aktiviteter, hvor man almindeligvis vil have behov for børnepasning.

6.     Varighed

Afløsning/aflastning kan bevilges så længe betingelserne for indsatsen er opfyldt.

7.     Opfølgning

Rådgiver foretager opfølgning på indsatsen minimum én gang om året.

8.     Leverandør

Der er ikke frit valg af leverandør. Når vi træffer afgørelse om leverandør af aflastning, sker det på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Bevilges aflastning i plejefamilier eller af­lastningsinstitutioner, skal de være godkendt af Socialtilsynet.

Afløsning gives i hjemmet af personale ansat af Familiehuset.

Relevante links

Sagsbehandlingsfrister | Lejre Kommune

Hvis du vil klage | Lejre Kommune

 Vedtaget i Udvalget for Børn & Ungdom den 4. november 2025

(åbn pdf til print) 

1.       Lovgrundlag

Dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved forsørgelse af et barn under 18 år i hjemmet bevilges efter barnets lov § 86.

2.       Formål

Som familie med et barn med en funktionsnedsættelse, kan I have udgifter til forsørgelsen af barnet, som andre familier med børn ikke har. Formålet med kompensationsydelsen er, at I som familie kan få en økonomisk kompensation for de udgifter I har, som følge af jeres barns funktionsnedsættelse.

Formålet med kompensationsydelsen er desuden at med­virke til:

• At I som familie, så vidt det er muligt, kan opnå samme vilkår som andre familier uanset barnets handicap.
• At jeres barns funktionsevne ikke forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
• At jeres barn med nedsat funktionsevne kan fortsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, så længe det er bedst for barnet.

Det er en forudsætning for bevilling, at udgifterne er en direkte kon­sekvens af barnets funktionsnedsættelse. Din familie skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter en børnefamilie normalt ville have haft.

3.       Målgruppe

Familier med et barn eller en ung med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, har mulighed for at få dækket kompensationsberettigende udgifter til forsørgelsen af barnet. Det er en betingelse, at barnet forsørges i hjemmet, at udgifterne er nødvendige og at udgifterne er direkte afledt af barnets funktionsnedsættelse.

I kan også være berettigede til kompensationsydelse, selvom jeres barn er indlagt på sygehus, er på aflastningsophold eller har midlertidigt ophold på kost-eller efterskole.

Hvis jeres barn er anbragt udenfor hjemmet, i plejefamilie eller på døgninstitution, kan I som forældre ikke modtage kompensationsydelse.

Bevilling af kompensationsydelse er betinget af, at der ikke kan ydes hjælp og støtte efter anden lovgivning, fx serviceloven og sundhedsloven (se eksempler i pkt. 5). Det betyder, at der først skal træffes afgørelse om støtte til fx hjælpemidler efter serviceloven, inden der kan træffes afgørelse om bevilling af dækning af kompensationsberettigende udgifter.

Definitioner

Ved varig funktionsnedsættelse forstås som hovedregel, at dit barn vil have funktionsnedsættelsen resten af livet.

Ved betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har

alvorlige konsekvenser for dit barn og påvirker barnets dagligdag på

basale områder, som fx søvn eller deltagelse i daglige aktiviteter.

Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen er så omfattende, at den har

alvorlige følger for barnets hverdag.

Ved langvarig lidelse forstås, at lidelsen, som hovedregel, vil vare et år

eller mere.

Ved kronisk lidelse forstås, at dit barns lidelse vil vare i flere år, som

hovedregel resten af barndommen.

Når vi vurderer graden af funktionsnedsættelsen, er det en helhedsvurdering af barnets samlede livssituation, herunder hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for barnets daglige livsførelse og aktiviteter.

Vurderingen af din ansøgning, tager altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af betydningen af dit barns funktionsnedsættelse og livssituation samt af barnets behov.

4.       Indhold- hvad kan du få bevilget

Udgiften skal være en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse. Der gives altså ikke tilskud til udgifter, som I almindeligvis forventes at have som børnefamilie. Udgiften skal derfor forstås som differencen mellem den udgift I har ved forsørgelsen af jeres barn med funktionsnedsættelse, og den udgift der er til forsørgelse af et barn uden funktionsnedsættelse.

Beregningen af de nødvendige kompensationsberettigende udgifter laves som et overslag over omfanget af de behov, jeres barn efter al sandsynlighed vil have i det kommende år, og hvad det medfører af udgifter. Herefter fratrækkes den del af udgiften, der svarer til, hvad en familie almindeligvis ville have afholdt. Udgifterne beregnes med afsæt i billigste og bedst egnede produkt.

Hvis I har flere børn med funktionsnedsættelse, er det de samlede udgifter til børnene, der indlægges i beregningen.

Kompensationsydelsen udbetales månedsvis forud. Ydelsen er skattefri og uafhængig af indkomst.

Som udgangspunkt udbetales kompensationsydelsen fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne er opfyldt.

I har som forældre ansvaret, for at sandsynliggøre og dokumentere de nødvendige udgifter, som skal indgå i beregningen.

Kompensationsydelsen søges og bevilges efter følgende principper:

• Gruppe 1 (§ 86, stk. 2, 2. pkt.): Sandsynliggjort årlig udgift på mere end 6.600 kr.
• Gruppe 2 (§ 86, stk. 2, 3. pkt.): Dokumenterede løbende årlige udgifter for mere end 24.000 kr.
• Enkeltstående ydelse

I jeres ansøgning, skal I gøre det tydeligt, om I søger efter gruppe 1, 2 eller enkeltstående udgift.

Kompensationsydelse efter gruppe 1 (barnets lov § 86, stk. 2, 2. pkt.)

Hvis I kan sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter for mere end 6.600 kr. om året (2025-niveau), kan du søge om at få dækket dine udgifter efter barnets lov § 86, stk. 2. Beløbet er fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og reguleres hvert år den 1. januar.

Kan I sandsynliggøre udgifter, der overstiger det årlige minimumsbeløb på 6.660 kr., vil du få udbetalt et fast månedligt standardbeløb på 1.105 kr.

Kompensationsydelsen bevilges altid efter en konkret og individuel vurdering, men det kan for eksempel være udgifter til:

• Tilskudsberettiget medicin
• Kost- og diabetespræparater
• Befordring til fx kontroller og behandling

Kompensationsydelse efter gruppe 2 (barnets lov § 86, stk. 2, 3. pkt.)

Hvis du kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter for mere end 2.000 kr. om måneden, svarende til 24.000 kr. om året (2025-niveau), kan du søge om at få dækket dine udgifter efter barnets lov § 86, stk. 2, 3. pkt.  

For at få dækket udgifter svarende til 24.000 kr. eller mere om året, skal udgifterne være omfattet af positivlisten. Positivlisten er fastsat af Folketinget og fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 1064. Positivlisten er udtømmende og omfatter følgende ydelser:

• Kompensationsberettigende udgifter til kost- og diætpræparater
• Kompensationsberettigende udgifter til medicin
• Kompensationsberettigende udgifter til befordring og kompensationsberettigende udgifter til drift ved befordring i egen bil, herunder udgifter til vedligeholdelse og reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort og udligningsafgift for dieselbil
• Kompensationsberettigende udgifter til forhøjet husleje, herunder indskud
• Kompensationsberettigende udgifter til fritidsaktiviteter, herunder udgifter til deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter og udstyr hertil, ferier, sommerlejre, stævner m.v.
• Kompensationsberettigende udgifter til handicaprelaterede kurser
• Kompensationsberettigende udgifter til beklædning
• Kompensationsberettigende udgifter til el, vand og varme
• Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.000 kr. pr. år, svarende til gennemsnitligt 1.250 kr. om måneden (2025-niveau)

Kan du dokumentere udgifter for mere end 24.000 kr. om året (2025-niveau), får du udbetalt kompensationsydelse for det fulde beløb. Derudover får du udbetalt et fast månedligt standardbeløb på 500 kr.

Enkeltstående kompensationsberettigende udgifter

For at være berettiget til at få udbetalt en enkeltstående udgift, skal I over en periode på 12 måneder have samlede udgifter, der overstiger minimumsbeløbet på 24.000 kr.  (2025-niveau). Udgifterne skal være omfattet af positivlisten

Hvis du modtager, eller er berettiget til kompensationsydelse efter gruppe 2, kan den enkeltstående udgift enten udbetales som et engangsbeløb eller som en månedlig rate over 12 måneder. Når I har dokumenteret udgiften, kan I aftale udbetalingen med jeres rådgiver.

5.       Hvad kan du ikke få

Dækning af kompensationsberettigende udgifter kan kun bevilges, hvis udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Det betyder for eksempel at:

• Udgifter til/bevilling af hjælpemidler dækkes efter serviceloven (Center for velfærd og Omsorg).
• Udgifter til behandling afholdes af sundhedssektoren (hospital, læge mv).
• Befordring til og fra sygehus, der overstiger 50 km dækkes efter sundhedsloven.
• Befordring til og fra skole dækkes efter folkeskoleloven.

6.       Varighed

Dækning af kompensationsberettigende udgifter kan bevilges, så længe betingelserne for ydelsen er opfyldt som beskrevet i punkt 2 og 3.

Kompensationsydelsen ophører automatisk, når dit barn fylder 18 år.

Herefter kan I søge om dækning af kompensationsydelse efter voksenbestemmelserne i servicelovens §100. I kan se vores kvalitetstandard for voksenområdet her:

Kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter (lejre.dk)

7.       Opfølgning

Vi foretager opfølgning på bevilling af ydelsen, når I selv anmoder om det på baggrund af ændrede forhold i jeres barns eller families situation. Vi følger også op, hvis vi bliver opmærksomme på ændrede forhold, eller får en formodning om, at der i øvrigt er sket ændringer, fx i jeres barns eller families livssituation, som kan betyde ændringer i jeres behov for hjælp. Det kan fx være hvis der er ændringer i medicin, ændret skoletilbud, ny behandlingsplan eller ændret diagnosticering. Eksemplerne er ikke udtømmende, og andre forhold kan derfor også være medvirkende til, at vi foretager en opfølgning.

I har oplysningspligt, hvilket betyder at I har pligt til at oplyse os om eventuelle ændringer omkring jeres barn eller jeres livssituation, der har betydning for udbetalingen af kompensationsydelsen.

8.       Leverandør

Som familie administrerer I selv den bevilgede kompensationsydelse, og I er selv ansvarlige for at vælge produkter og afregne udgiften. Det betyder også, at hvis I vælger et produkt, der er dyrere end det, der er sandsynliggjort, så skal I selv betale differencen.

Relevante links

• Hvis du vil klage | Lejre Kommune
• Sagsbehandlingsfrister | Lejre Kommune

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 16. december.2024

(Åben pdf. for print)

Kvalitetsstandard for hjemmetræning

1. Lovgrundlag

Hjemmetræning bevilges efter barnets lov §85.

2. Formål

Formålet med hjemmetræning er at give jer som forældre til et barn med et handicap, mulighed for at gennemføre en del af den nødvendige træning derhjemme.
Hjemmetræning kan være et alternativ til et kommunalt tilbud eller i kombination med et kommunalt tilbud.
Hjemmetræningen skal opfylde jeres barns eller unges behov for støtte og behandling, og samtidig medvirke til at øge barnets eller den unges tarv og trivsel.

3. Målgruppe

Forældre med et barn eller en ung under 18 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har mulighed for at få bevilget hjemmetræning, hvis barnet eller den unge har behov for støtte eller behandling, herunder træning, som betyder, at der skal iværksættes et særligt tilbud.

Det vil typisk være børn og unge, der har et sammensat behov, der kræver en indsats fra forskellige fagpersoner.

Hvis I som forældre ikke ønsker at tage imod det tilbud vi anviser, vil vi lave en børnefaglig undersøgelse, med henblik på at vurdere, om I som forældre kan hjemmetræne jeres barn/unge.
Bevilling af hjemmetræning er betinget af, at:

• Der er foretaget en grundig vurdering af barnet/ den unges funktionsniveau, herunder lægelig dokumentation.
• Vi har truffet afgørelse om, at barnet eller den unge er omfattet af målgruppen for et særligt dagtilbud, efter barnets lov §82.
• Vi har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov §20, hvor barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel udredes og beskrives sammen med jeres ressourcer som forældre og jeres samlede situation som familie, herunder undersøges søskendeforhold grundigt.
• Vi vurderer, at den ønskede træningsmetode er egnet i forhold til barnets nedsatte funktionsevne.
• Den ønskede træningsmetode er dokumenterbar, så vi kan følge op på om hjemmetræningen har den ønskede effekt på barnet/den unges udvikling.
• I som forældre er i stand til at udføre de krævede opgaver i forbindelse med træningen.

Definitioner
Ved varig funktionsnedsættelse forstås som hovedregel, at dit barn vil have funktionsnedsættelsen resten af livet.

Ved betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har alvorlige konsekvenser for dit barn og påvirker barnets dagligdag på basale område, som fx søvn eller deltagelse i daglige aktiviteter.

Når vi vurderer, om barnet eller den unge er berettiget til hjemmetræning, tager vi udgangspunkt i lægelige oplysninger og en socialfaglig vurdering af graden af funktionsnedsættelsen. Når vi vurderer graden af funktionsnedsættelsen, er det en helhedsvurdering af barnets samlede livssituation, herunder hvilken betydning
funktionsnedsættelsen har for barnets daglige livsførelse og aktiviteter.

Det betyder, at hjemmetræning ikke bevilges på baggrund af en bestemt diagnose, eller efter karakteren af funktionsnedsættelsen.

Vores vurdering af din ansøgning, tager altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af betydningen af dit barns nedsatte funktionsevne.

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

Hjemmetræning bevilges fordi jeres barn eller unge, har behov for støtte og behandling, der kræver et særligt tilbud, og kan bevilges helt eller delvist.
Hjemmetræningen kan med udgangspunkt i en faglig vurdering, tilrettelægges i kombination med fx særligt dagtilbud eller skolegang således, at I som forældre delvist træner barnet/den unge hjemme, og at barnet/den unge delvist er i et særligt dagtilbud.
Indholdet i hjemmetræningen er individuelt, men kan bestå af forskellige metoder, der udvikler eller vedligeholder dit barns eller unges kommunikative, kognitive, fysiske, motoriske, følelsesmæssige eller sociale færdigheder.
Når I søger om hjemmetræning, skal ansøgningen indeholde en beskrivelse af metodevalg, overordnede mål og delmål for træningsforløbet. Det vil sige, at I skal udarbejde en træningsplan, der indeholder en beskrivelse af, hvilken effekt I forventer de forskellige delelementer i træningen vil have på jeres barn.

Metodevalg
I har som forældre som udgangspunkt frit valg i forhold til træningsmetode, så længe metoden er dokumenterbar og indeholder nogle målbare indikatorer, så vi løbende kan vurdere, om der ses en udvikling hos barnet eller den unge. Det er jer som forældre, der har ansvar for at dokumentere, at hjemmetræningen skaber udvikling hos jeres barn.
Dokumentationen skal sikre, at barnet får de samme muligheder ved hjemmetræning, som hvis barnet/den unge havde fået træning i et specialiseret tilbud, som vi havde stillet til rådighed.

Træningsredskaber
Hvis I får bevilget hjemmetræning af jeres barn/unge, er det muligt at få økonomisk støtte til nødvendige træningsredskaber samt til kurser og hjælpere, der er nødvendige i forbindelse med træningen. Støtten kan dog maksimalt beløbe sig til 706.000 kr. om året (2024-niveau). Beløbet er fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og reguleres hvert år den 1. januar.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste
I forbindelse med bevilling af hjemmetræning, kan der bevilges tabt arbejdsfortjeneste i henhold til planen for hjemmetræning, det vil sige svarende til det antal timer, I bruger på hjemmetræningen. Det er dog betinget af, at I opfylder de generelle betingelser for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, ligesom vi ser på vurderingen i den børnefaglige undersøgelse, og om det imødekommer barnets/den unges behov.

5. Hvad kan du ikke få

Træning, eller elementer i træningen, der har karakter af egentlig sygehusbehandling eller specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen.
Hjemmetræning kan ikke erstatte undervisning, som alle børn i den skolepligtige alder har krav på at få. Hjemmetræning kan derfor ikke bevilges som alternativ til undervisning, ligesom træning med henblik på særlige skolefærdigheder, som udgangspunkt heller ikke bevilges.
Der kan ikke bevilges økonomisk støtte til deltagelse i kurser i udlandet.
Der bevilges ikke tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning, heller ikke, hvis barnet/den unge både hjemmetrænes og hjemmeundervises.

6. Varighed

Hjemmetræning bevilges ikke ud over det fyldte 18. år.
Hjemmetræningen bevilges, så længe betingelserne er opfyldt, og så længe der ses en effekt af træningen. Se også punkt 7 om opfølgning.

7. Opfølgning

Vi følger op på hjemmetræningsforløbet minimum to gange om året.
Opfølgningen har form af et tilsyn, der har til formål at sikre, at hjemmetræningen tilgodeser jeres barns eller unges fysiske, psykiske og sociale behov, samt sikre at hjemmetræningen har den ønskede effekt på jeres barns udvikling. Tilsynet skal samtidig belyse, om betingelserne for godkendelse af hjemmetræningen fortsat er opfyldt.

Tilsynet består af:
• Observation og eventuelt test af dit barn, med henblik på at vurdere og dokumentere effekten af træningen for jeres barns udvikling.
• Evaluering af indsats, plan og målsætning.
• Vurdering af dit barns generelle trivsel og udvikling
• Vurdering af jeres families trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel

Opfølgningerne kan medføre justeringer af hjemmetræningen, tidsplan og målsætning.
Efter hver opfølgning udarbejder vi en tilsynsrapport med en fagligt begrundet indstilling til fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen.
Hvis hjemmetræningen indeholder sundhedsfaglige elementer i væsentligt omfang, inddrager vi relevante sundhedsfaglige samarbejdspartnere, fx fysioterapeut eller ergoterapeut.

8. Leverandør

Det er jer som forældre, der udfører hjemmetræningen.

Relevante links

• Oversigt sagsbehandlingsfrister
• Hvis du vil klage.

Kvalitetsstandard for familiebehandling

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2025

(åben som pdf.)

1. Lovgrundlag

Familiebehandling bevilges efter barnets lov §32 stk. 1 nr. 5

2. Formål

Formålet med familiebehandling er at udvikle trivsel for både jeres barn og i jeres familie, ved at støtte jer i at udvikle og styrke jeres relationer og samvær. Familiebehandlingen skal give jer som forældre de nødvendige redskaber til at forstå, imødekomme og håndtere jeres barns behov.
Familiebehandling er ikke en indsats, der kan kompensere jer. Det er en indsats, der har et udviklende sigte. Det betyder, at I som forældre, skal have et ønske om forandring i jeres familie, og at I som forældre skal gå forrest i jeres fælles udvikling mod bedre trivsel.
Formålet med familiebehandlingen kan være:
• At i som familie udvikler en mere hensigtsmæssig måde at være sammen på, blandt andet ved at styrke jeres indbyrdes relationer, herunder tilknytning til hinanden.
• At hjælpe jer som forældre, til at udvikle nye måder at møde jeres barns behov på, og ligeledes hjælpe barnet med at udvikle nye måder til at håndtere følelsesmæssige og relationelle udfordringer.
For familier hvor barnet er anbragt, kan formålet med familiebehandlingen være at udvikle kontakten mellem forældrene og barnet, herunder hjælpe med støtte til en stabil kontakt under anbringelsen, så det bliver muligt at barnet flytter hjem igen.

3. Målgruppe

Målgruppen for familiebehandling er familier med vanskeligheder af social, psykisk og/eller samspilsmæssig art, som påvirker barnets udvikling og trivsel negativt eller skaber risiko for alvorlige følger for barnet.
Det vil ofte være barnets adfærd, der viser at noget skal ændres i jeres families måde at være sammen på. Det kan fx være misbrug, selvskadende adfærd, kriminalitet eller at barnet ikke udvikler sig alderssvarende.
Målgruppen for familiebehandling er også:
• Familier hvor barnet er anbragt uden for hjemmet, og hvor der arbejdes på at barnet skal flytte hjem igen.
• Forældre med nyfødte og småbørn, der har brug for mere intensiv støtte til forældrerollen, og hvor familiebehandlingen forventes at kunne forebygge vanskeligheder og tilknytningsproblemer hos barnet.

Familiebehandling bevilges, når vi vurderer, at det er muligt og relevant at arbejde med samspillet i jeres familie, for at skabe trivsel for jeres barn.
Da målet med familiebehandling er at udvikle jeres måder at være sammen på, er det en forudsætning, at I som forældre har vilje og evne til at ændre jeres situation, og omsætte råd og vejledning fra familiebehandlingen til jeres hverdag, og altså skabe og fastholde nye vaner og mønstre i jeres daglige samvær og samspil.
Hvis dit barn er i åbenlys risiko for at blive anbragt uden for hjemmet, iværksætter vi som udgangspunkt en intensiv familieorienteret indsats. I tilfælde hvor jeres barn lider fysisk og/eller psykisk overlast i hjemmet, vil vi altid træffe afgørelse om anbringelse.
Vi tager altid udgangspunkt i jeres familie, jeres ressourcer og udfordringer, når vi skal afklare, hvilken indsats, der bedst gør jer i stand til at kunne håndtere jeres barns eller unges udvikling og trivsel.

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

Familiebehandling bevilges på baggrund af en afdækning og en socialfaglig vurdering af barnets og familiens behov i et videre familiebehandlingsforløb. Sammen med jer og familiebehandleren formulerer vi konkrete formål, som I skal arbejde efter i familiebehandlingen.
Det er målsætningen for netop jeres familie, der afgør varighed og omfang af bevilling af familiebehandling.
Indholdet i familiebehandling er individuelt tilpasset jeres behov, og vil indeholde forskellige konkrete aktiviteter, fx:
• Familiesamtaler med jer forældre og med jeres barn.
• Gruppeforløb.
• Observation.
• Deltagelse i jeres daglige aktiviteter.
• Redskaber til hensigtsmæssige samspilsformer, indbyrdes relationer, familiedynamikker og opdragelsesmetoder.
Alt efter hvilke aktiviteter, der er tale om, kan behandlingen foregå i Familiehuset eller hjemme hos jer.
I familiebehandlingsforløbet vil der løbende være tæt dialog mellem os og jer, og med barnets dagtilbud, skole eller relevante voksne omkring jeres barn, for at sikre at alle relevante voksne omkring barnet, kan støtte barnets udvikling bedst muligt.
Hjælp og støtte efter barnets lov ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov. Vi vil derfor altid løbende afholde samtaler med jeres barn. Barnets Lov giver jeres barn ret til at udtale sig om tanker og følelser omkring sin situation, så vi taler med barnet om, hvordan hverdagen ser ud derhjemme, i skolen eller dagtilbud, og i fritiden.

5. Hvad kan du ikke få

Der bevilges som udgangspunkt ikke familiebehandling, efter denne paragraf, til følgende indsatser:
Parterapi
Vi bevilger ikke parterapi til jer som forældre. Ønsker I som par at arbejde med jeres indbyrdes forhold, kan I opsøge en privatpraktiserende parterapeut.
Samvær, bopæl og forældreret
Familierådgivningen i Lejre Kommune har ikke kompetence til at træffe afgørelse om samvær, bopæl og jeres rettigheder som forældre. Det er Familieretshuset, der behandler spørgsmål og tvister herom og træffer afgørelse.

6. Varighed

Familiebehandling ophører når målene er opfyldt.

7. Opfølgning

Rådgiver foretager opfølgning senest 3 måneder efter iværksættelse af familiebehandlingen. Her aftaler vi, hvornår der følges op igen. Formålet med opfølgningen er at sikre, at indsatsen er den rette. Ved opfølgningen vurderer vi om målene for behandlingen er nået, og om behandlingen skal fortsætte, justeres eller afsluttes.

8. Leverandør

Det er som udgangspunkt Familiehuset, der varetager indsatsen omkring familiebehandling.
Der er ikke frit valg af leverandør.

Relevante links
• Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

• Hvis du vil klage

1. Lovgrundlag

2. Formål

3. Målgruppe

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

5. Hvad kan du ikke få

6. Varighed

7. Opfølgning

8. Leverandør

Hvis du vil klage.

(åben pdf til print)

1. Lovgrundlag

2. Formål

3. Målgruppe

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

5. Hvad kan du ikke få

6. Varighed

7. Opfølgning

8. Leverandør

9. Særlige bemærkninger

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 28. april 2025

(åben pdf til print)

1. Lovgrundlag

Der bevilges økonomisk støtte efter barnets lov § 35.

2. Formål

Økonomisk støtte har til formål at bidrage til jeres barns udvikling og trivsel, hvor I som forældre ikke har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til aktiviteter, der støtter jeres barn.
Formålet med økonomisk støtte er
• at bidrage til at dække følgeudgifter i forbindelse med indsatser efter barnets lov, fx transportudgifter
• at bidrage til at dække udgifter til prævention
• at bidrage til at jeres barn kan deltage i fritidsaktiviteter, hvis det har behov for særlig støtte
• at bidrage til at undgå, at jeres barn anbringes udenfor hjemmet eller fremskynde, at jeres barn flytter hjem igen

Typisk er den økonomiske støtte en del af en samlet plan, hvor støtten bidrager til, eller understøtter, andre indsatser, der er iværksat efter barnets lov.

3. Målgruppe

Målgruppen er typisk familier, hvor I som forældre og jeres barn har brug for, eller er i gang med, andre støttende indsatser, fx familiebehandling, for at sikre jeres barn en bedre trivsel, og altså forebygge, at der bliver behov for mere indgribende indsatser.

Målgruppen er også:

• Forældre, hvor den økonomiske støtte kan medvirke til, at barnet ikke anbringes.
• Forældre med anbragte børn, hvor den økonomiske støtte kan medvirke til at fastholde en stabil kontakt mellem forældre og barn.

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

Økonomisk støtte indgår oftest som en del af en samlet løsning for jeres familie, med henblik på, at I som familie selv kan tage vare på jeres barns trivsel og udvikling.

Den økonomiske støtte ydes kun, når det har væsentlig betydning for jeres barns trivsel og udvikling.

Økonomisk støtte bevilges som hel eller delvis dækning af jeres andel af udgiften i forbindelse med én eller flere af nedenstående typer aktiviteter eller indsatser.
Udgifterne kan både være en direkte følge af en indsats eller aktivitet, fx udgifter til prævention, men det kan også være en indirekte følge af en indsats eller aktivitet, fx transportudgifter.

Det er en forudsætning for at modtage den økonomiske støtte, at I som forældre ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække jeres andel af udgiften. For at vi kan bevilge økonomisk støtte, skal det være godtgjort, at udgiften vil bringe et ellers rimeligt budget ud af balance. Vi vil derfor vurdere jeres økonomi, det vil sige gennemgå jeres budget og beregne, hvor meget I eventuelt selv kan betale.

Behandlingen af jeres ansøgning kan også ende med, at vi peger på en anden hjælp end den, som I har ansøgt om.

Udgifter i forbindelse med konsulentbistand

Økonomisk støtte til konsulentbistand kan ydes, når der er tale om at løse konkrete og afgrænsede problemstillinger, som skyldes, at jeres barn har et særligt støttebehov. Konsulentbistand kan fx være samtaler med en familiebehandler, ungekonsulent eller familierådslagning.

Som udgangspunkt bruger vi konsulenter fra Familiehuset, og det er derfor kun i helt særlige tilfælde, at vi bevilger økonomisk støtte til brug for privatpraktiserende fagpersoner.
Ved dækning af transportudgifter i forbindelse med konsulentbistand tager vi udgangspunkt i den billigste transportudgift fx udgifterne til offentlig transport eller Statens laveste kørselstakst.

Udgifter til prævention
Vi kan give økonomisk tilskud til prævention til unge, hvis vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt for jeres barn at blive forælder og påtage sig forældreskab på grund af umodenhed eller andre livsomstændigheder i øvrigt.

Økonomisk tilskud til prævention er ikke afhængig af indkomst, men beror på en konkret vurdering af den enkelte situation og omstændigheder.

Udgifter i forbindelse med fritidsaktiviteter

Hvis jeres barn har et særligt behov for socialt samvær eller fysisk aktivitet, kan vi yde
økonomisk støtte til, at jeres barn kan deltage i relevante fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn og unge. Vi bevilger kun støtte til fritidsaktiviteter, hvis det er af væsentlig betydning for barnets trivsel og udvikling.

Vi dækker dog ikke udgifter til fritidsaktiviteter i al almindelighed, da det ikke nødvendigvis anses for at være en del af jeres barns basale behov.

Den økonomiske støtte kan ydes helt eller delvist, og kan bidrage til kontingent og følgeudgifter (fx ture, udstyr) til en given fritidsaktivitet. Der vil være tale om en engangsbevilling.

Som udgangspunkt vil vi henvise til kommunens egne tilbud, fx Ungdomsskolen, der har en bred vifte af aktiviteter for unge fra 7. klasse til om med det fyldte 18. år. Derudover findes der flere idrætsforeninger i Lejre Kommune, og det er muligt at søge kontingentstøtte hos Lejre Idrætsunion: Kontingentstøtte - Lejre Idrætsunion

Der kan kun undtagelsesvis og efter en konkret socialfaglig vurdering gives tilskud til andre og dyrere fritidsaktiviteter, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Der er ikke ankeadgang ved afgørelser om økonomisk støtte til fritidsaktiviteter. Bestemmelsen er en del af kommunalfuldmagten og bygger derfor på en skønsmæssig vurdering.

Udgifter i forbindelse med støttende indsatser

Støttende indsatser for jeres barn, eller for jer som familie, vil ofte være en del af en samlet plan, og det vil ofte være følgeudgifter i forbindelse med disse støttende indsatser, I kan søge økonomisk støtte til.

Formålet med den økonomiske hjælp til støttende indsatser er afgørende for, om vi kan bevilge økonomisk støtte.

Som det er beskrevet i starten af punkt 4, er det en forudsætning, at I som forældre ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække jeres andel af udgiften. Dog kan vi yde økonomisk støtte til støttende indsatser, uafhængigt af jeres indkomst når:
• Der er en reel forestående mulighed for, at jeres barn skal anbringes
• Der er en reel mulighed for, at jeres barn flytter hjem igen fra en anbringelse

Vi yder kun økonomisk støtte til ophold på efterskole eller kostskole, hvis det har en direkte sammenhæng til jeres barns funktionsnedsættelse eller andre sociale forhold. Vi vil altid lave en konkret socialfaglig vurdering, hvor vi vurderer, hvilken støtte barnet har behov for, og om opholdet er nødvendigt. På baggrund af vores vurdering, kan det også ende med, at vi peger på en anden hjælp end den, som I har ansøgt om.

Desuden er det er en forudsætning, at I ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække jeres andel af opholdet, og vi vil derfor vurdere jeres økonomi, det vil sige gennemgå jeres budget og beregne, hvor meget I selv skal betale.

Det er muligt at søge om ophold på efterskole for specialskoleelever, ordblinde og elever der har været i skolemistrivsel, hos Center for Børn og Læring. Her er det skolen og Pædagogisk, Psykologis Rådgivning (PPR), der laver en samlet indstilling til Center for Børn og Læring. Der kan bevilges et samlet tilskud på maksimalt 50.000 kr. Du kan læse mere her: Efterskoleophold | Lejre Kommune

5. Hvad kan du ikke få

Vi yder ikke økonomisk støtte til løbende forsørgelsesudgifter efter denne bestemmelse. Det betyder, at du i almindelighed ikke kan få støtte til fx efterskoleophold, konfirmationsfester, transportudgifter til fritidsaktiviteter, transport til skole ved brug af frit skolevalg.

6. Varighed

Økonomisk støtte udbetales som en engangsydelse.

7. Opfølgning

Da der er tale om en engangsbevilling følges der ikke op.

Som hovedregel afslutter vi jeres sag efter beslutning om bevillingstilsagn. Det gælder dog ikke, hvis støtten gives som en del af en samlet plan.

8. Leverandør

Det er Lejre Kommune, der udbetaler økonomisk støtte.

Relevante links
• Sagsbehandlingsfrister på det sociale område
• Hvis du vil klage | Lejre Kommune

Kvalitetsstandard for forældrebetaling ved anbringelse af børn under 18 år uden for hjemmet 

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2025

 (Åben pdf til print)

1.       Lovgrundlag

Forældre har pligt til at bidrage til udgifterne ved deres barns anbringelse udenfor hjemmet efter barnets lov §187.

Reglerne for beregning af forældrebetalingen er fastsat i bekendtgørelse nr. 95 af 29/01/2024, om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold for unge i alderen 18 til og med 22 år.

Denne kvalitetsstandard vedrører alene børn og unge under 18 år.

2.       Formål

Alle forældre har pligt til at forsørge deres børn.

Er jeres barn blevet anbragt uden for hjemmet, overtager vi forsørgelsesansvaret. I har dog fortsat pligt til at bidrage til udgifterne forbundet med barnets ophold udenfor hjemmet, og dette bidrag fastsættes på baggrund af jeres indkomstgrundlag.

3.       Målgruppe

Forældre med børn, der er anbragt uden for hjemmet.

4.       Indhold

Det er den eller de forældre som barnet havde bopæl hos umiddelbart inden anbringelsen, der vil blive opkrævet forældrebetaling. Størrelsen af forældrebetalingen afhænger af indkomstgrundlaget.

Boede jeres barn sammen med begge jer forældre, beregnes forældrebetalingen på grundlag af jeres samlede indkomst.

Havde jeres barn bopæl hos den ene af jer forældre, fordi I ikke er samboende, beregnes forældrebetalingen på grundlag af denne forælders indkomst. Det gælder også selvom der er fælles forældremyndighed.

Indkomstgrundlaget opgøres som den personlige indkomst og den beskattede aktieindkomst for det senest afsluttede indkomstår.

Indtægtsgrænsen og fastsættelse af maksimum for betaling er fastsat af Social- og Boligministeriet, og reguleres hvert år den 1. januar. Forældrebetalingen følger princippet om, at jo højere din indkomst er, jo mere skal du bidrage.

Beregningen af forældrebetalingen følger nedenstående regler:

Er dit årlige indkomstgrundlag på under 161.500 kr., er der ikke krav om forældrebetaling. Er dit indkomstgrundlag på mellem 161.500 kr. og 339.611,11 kr. om året, skal du betale 18% af din indkomst, dog maksimalt 32.060 kr. om året. Har du en indkomst på over 339.611,11 kr. om året, skal du betale 18% af beløbet mellem 161.500 kr. og 339.611,11 kr. og 9% af din indkomst over 339.611,11 kr., i alt dog maksimalt 64.120 kr. om året.

Alle beløb er 2025- niveau.

Vi opkræver ikke forældrebetaling, der er beregnet til et beløb på under 1.200 kr. om året, svarende til under 100 kr. om måneden.

Træffer Børne- og Ungeudvalget afgørelse om permanent anbringelse, det vil sige barndommen ud, opkræver vi ikke forældrebetaling.

For forældre, der ikke er samboende, og hvor der betales børnebidrag til bopælsforælderen, vil vi søge Familieretshuset om at overtage børnebidraget fra det tidspunkt, hvor barnet anbringes.

Det betyder, at hvis dit barn havde bopæl hos dig inden anbringelsen, bortfalder dit børnebidrag samtidig med, at vi vil opkræve forældrebetaling.

Har I som forældre ikke lavet aftale om betaling af børnebidrag til bopælsforælderen på tidspunktet for anbringelsen, vil vi ansøge Familieretshuset om, at der fastsættes et bidrag. Bidraget vil tilfalde kommunen.

Forældrebetalingen er ikke skattefradragsberettiget.

Hel eller delvis fritagelse

Vi kan, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse for forældrebetaling i en periode, hvis du på grund af særlige forhold i dit liv, ikke kan opretholde et indkomstgrundlag, så du kan forsørge dig selv og din familie. Det kan være sygdom, graviditet, fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, skilsmisse eller andre ændringer.

Derudover kan vi træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse, hvis vi vurderer, at en eller flere af nedenstående situationer gør sig gældende. Vi træffer altid afgørelse om fritagelse efter en konkret og individuel vurdering af din situation.

Barnets ophold har et udpræget behandlingssigte

Uanset grundlag for anbringelsen, forventer vi som udgangspunkt, at I forældre bidrager økonomisk til jeres barns anbringelse.

Vi kan træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse fra forældrebetaling, hvis et eller flere af nedenstående kriterier gør sig gældende:

• Jeres barn har et massivt behandlingsbehov
• Behandlingsbehovet har stået på i en længere periode
• Det skal være sandsynliggjort, at behandlingen medfører en udvikling af betydeligt omfang
• Kun hvis det er sandsynliggjort, at behandlingen forhindrer en markant forværring af barnets tilstand, kan der gives hel eller delvis fritagelse til behandling med et forebyggende formål
• Det er en forudsætning, at det er barnets behov for behandling, der er årsag til anbringelsen udenfor hjemmet, og ikke forhold hos jer forældre

Det betyder, at vi kan træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse, hvis jeres barn er anbragt, fordi opholdet har et udpræget behandlingssigte, som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Hvis jeres barn er anbragt på grund af sociale omstændigheder hos jer, kan der ikke gives fritagelse efter denne undtagelse.

Jeres medvirken under anbringelsen

I helt særlige tilfælde, hvor jeres manglende medvirken under en anbringelse, modvirker eller forhindrer formålet med anbringelsen, kan vi efter en konkret og individuel vurdering, træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse for forældrebetaling. Det er en forudsætning, at vi vurderer at den hele eller delvise fritagelse, vil medvirke til en positiv udvikling i samarbejdet.

I vurderingen tages udgangspunkt i, at I som forældre har pligt til at forsørge jeres børn, og at det forventes, at I medvirker til at opnå formålet med anbringelsen. Som udgangspunkt kan der ikke fritages for forældrebetaling, alene fordi I ikke har givet samtykke til anbringelsen.

Udgifter til opretholdelse af kontakt

Som udgangspunkt anser vi transport for en almindelig udgift når man har børn. Er jeres barn anbragt indenfor en rimelig geografisk afstand af jeres bopæl, kan vi som udgangspunkt ikke give hel eller delvis fritagelse fra forældrebetaling.

Har I særligt store udgifter i forbindelse med at holde kontakt med jeres barn, kan vi i særlige tilfælde, og efter en konkret og individuel vurdering, træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse for forældrebetaling.

Den unge/barnet har tidligere bidraget økonomisk til familien

Har jeres barn tidligere bidraget økonomisk ud af egen indtægt, med et væsentligt beløb, der har været afgørende for familiens fælles forsørgelse, herunder at jeres familie kunne blive boende, kan vi give hel eller delvis fritagelse fra forældrebetaling, hvis den unges bidrag ville have fortsat, hvis den unge boede hjemme.

Udgifter til pasning af flere børn

Som udgangspunkt giver vi ikke hel eller delvis fritagelse fra forældrebetaling, selvom I har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge. Det beror dog i sidste ende på en konkret og individuel vurdering.

Hvis I har udgifter til anbringelse af mere end ét barn, skal I som udgangspunkt forvente at betale minimum, det der svarer til statens takst for normalt børnebidrag pr. barn.

Ændring i indkomstgrundlag

Du har pligt til at oplyse om ændringer i dine økonomiske og personlige forhold, der kan have betydning for ændringer i betalingen, fx lønstigning, eller hvis du bliver gift eller skilt.

Hvis dit indkomstgrundlag ændrer sig væsentligt og vedvarende, justerer vi beregningen af forældrebetalingen.

Det er en væsentlig ændring, hvis indkomstgrundlaget reduceres med 5% eller øges med 20%.

Vi anser ændringen for vedvarende, hvis det er mere end 6 måneder.

5.       Varighed

Vi opkræver forældrebetaling under hele anbringelsesperioden.

Hel eller delvis fritagelse for forældrebetaling gælder så længe kriterierne for fritagelsen er opfyldt.

6.       Opfølgning

Vi genberegner forældrebetalingen én gang om året.

7.       Leverandør

Det er Lejre Kommune, der opkræver forældrebetaling.

Relevante links

• Hvis du vil klage | Lejre Kommune

Kvalitetsstandard for udpegning af en fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien

(Åbn pdf. til print)

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 22. september 2025

1.       Lovgrundlag

En fast kontaktperson til et barn, en ung eller hele familien bevilges efter Barnets Lov §32 stk. 1 nr. 3.

2.       Formål

Formålet med fast kontaktperson til et barn eller ung, er at støtte barnet eller den unge i at opnå gode og stabile relationer i forhold til familie, skole og fritidsliv. En fast kontaktperson er ikke en besøgsven, men skal være en stabil voksenkontakt, der kan støtte barnet/den unge i selv at håndtere sin livssituation, hvor støtten fra barnets/den unges familie ikke er tilstrækkelig. En kontaktperson skal støtte barnets/den unges personlige udvikling, og har således et udviklende sigte.

En fast kontaktperson kan også tilknyttes jer som familie, og kontaktpersonens indsats i familien, vil være centreret omkring den unge, og hvordan I som familie kan støtte jeres barn. Formålet med en fast kontaktperson for hele familien, er at styrke jeres muligheder, for at skabe eller fastholde et positivt samspil, der støtter jeres barns udvikling.

En fast kontaktperson kan også være en tvungen indsats ved tiltalefrafald eller et vilkår i en dom.

3.       Målgruppe

En fast kontaktperson bruges som udgangspunkt til større børn, der har et særligt behov for støtte til at fastholde en stabil voksenkontakt, skolegang/uddannelse, komme ud af kriminalitet og/eller misbrug, eller til at etablere et netværk. Indsatsen fra en kontaktperson skal være af afgørende betydning for at sikre støtte, der er tilpasset barnets særlige behov.

En fast kontaktperson til hele familien, bruges som oftest, hvis familien er i en særlig sårbar position, og hvor vi vurderer, at familien ikke har gavn af familiebehandling eller andre familierettede indsatser.

Inden vi træffer afgørelse om en kontaktperson, vil vi som udgangspunkt afdække, om den unges eller familiens behov for støtte kan imødekommes igennem andre familierettede indsatser, fx familiebehandling, eller ved inddragelse af familiens netværk. Det vil dog altid bero på en konkret og individuel vurdering.

4.       Indhold- hvad kan du få bevilget

En fast kontaktperson bevilges på baggrund af en afdækning, som blandt andet indeholder en socialfaglig vurdering af barnets og familiens behov for støtte. Vi vil typisk indhente oplysninger fra relevante fagpersoner, der kender jeres barn/unge, fx skolelærere, pædagoger og sundhedspersonale. Vi skal også tale med barnet/den unge om deres ønsker og behov, samt med jer forældre, da vi skal vurdere jeres ressourcer og behov for støtte. I den forbindelse skal vi tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan.

Sammen med barnet/den unge eller jer forældre, samt en kontaktperson, formulerer vi konkrete mål, som barnet, den unge eller I skal arbejde efter. Omfanget af kontaktpersonens indsats fastsættes på baggrund af de fastsatte mål, og tiden med kontaktpersonen vil derfor variere i hyppighed, omfang og varighed, alt efter den konkrete og individuelle vurdering af behov.

En fast kontaktperson medvirker almindeligvis til at støtte barnet eller den unge i at blive klar til en selvstændig voksentilværelse, herunder lære at håndtere økonomi, få struktur på hverdagen, kontakte offentlige myndigheder og træffe beslutninger.

En kontaktperson vil også arbejde henimod, at den unge får et tilhørsforhold til relevante frivillige organisationer, der med andre støtte- og netværkstilbud, også på lang sigt kan være en støtte for den barnet/ den unge.

Opgaven for en fast kontaktperson er blandt andet:

• At yde vejledning og rådgivning i forhold til bestemte livsområder såsom f.eks. arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår om tiltalefrafald.
• At være en fast voksenkontakt, som barnets/den unges familie ikke anses at kunne opfylde

For børn og unge med funktionsnedsættelse kan en fast kontaktperson blandt andet medvirke til, at barnet/den unge bliver mere uafhængig af sine forældre, og dermed får støtte til mere selvstændiggørelse.

En kontaktperson til hele familien har blandt andet til opgave at medvirke til en koordineret indsats for familien. Indsatsen er centreret omkring barnet/den unge, men vil også inddrage eventuelle andre familiemedlemmer, som kan være af betydning for en forandring af forholdene i jeres familie.

Tiden med kontaktpersonen kan både være individuel tid eller i gruppe sammen med andre unge.

Tiden med kontaktpersonen kan foregå hjemme hos barnet/den unge eller familien, i nærmiljøet eller hos os i Familiehuset, alt efter behov og hvad der understøtter arbejdet med de fastsatte mål.

5.       Hvad kan du ikke få

En funktionsnedsættelse eller en diagnose er i sig selv ikke nok til at få en kontaktperson. Der skal altid laves en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse, før vi kan vurdere behovet for støtte. Det er således altid en konkret og individuel vurdering.

Alternativt har flere patientforeninger mentorprogrammer, hvor børn og unge kan finde andre unge voksne at spejle sig i, og som kan støtte dem i deres udvikling.

Der findes mange gode frivillige tilbud, som vi gerne vejleder hen til.

6.       Varighed

Når vi træffer afgørelse om en kontaktperson angiver vi formålet med støtten og den forventede varighed af indsatsen. Kontaktpersonordningen ophører når formålet med indsatsen er opfyldt.

7.       Opfølgning

Vi følger op indenfor tre måneder efter bevilling. Her aftaler vi, hvornår der følges op igen. Formålet med opfølgningen er at sikre, at indsatsen er den rette. Ved opfølgningen vurderer vi om målene for indsatsen er nået, om den skal fortsætte, justeres eller afsluttes.

8.       Leverandør

Som udgangspunkt bruger vi ungekonsulenter fra Familiehuset som kontaktpersoner.

9.       Evt. særlige bemærkninger

Som udgangspunkt tildeles en kontaktperson, når I som forældremyndighedsindehavere har givet samtykke til formål og indhold i indsatsen.

I særlige tilfælde kan indsatsen dog iværksættes, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker det, når vi vurderer, at det er af væsentlig betydning for barnets eller den unges udvikling og livsmuligheder, og når vi skønner at formålet med indsatsen kan opnås uanset det manglende samtykke.

Relevante links

• Sagsbehandlingsfrister | Lejre Kommune
• Hvis du vil klage | Lejre Kommune