Du finder Plejehjemmet Ammershøjparken i Kr. Hyllinge på den sjællandske halvø Hornsherred mellem Isefjorden og Roskilde Fjord.
Ammershøjparken består 7 huse med leve-bo miljø med hver 10 lejligheder. I Hus G og K er der desuden 2 aflastningsboliger i hver. Hus E, er forbeholdt borgere med svær demens.
Husene A-E er anlagt omkring en fælles have, Hus G og K er forbundet af et stort fælles rum for hele Ammershøjparken og en hegnet sansehave. Alle husene er forbundet af et stisystem.
Sammen skaber vi rammerne for en nærværende og indholdsrig hverdag - en hverdag der giver mening for den enkelte. Du har altid mulighed for at få den rette pleje og omsorg i det omfang, du har behov for, inden for de rammer vi har til rådighed.
Velkomstfolder
I vores velkomstfolder kan du læse mere om Plejehjemmet Ammershøjparken, og de tilbud vi har til beboerne her hos os. Velkomstfolderen suppleres af en række bilag, som udleveres ved indflytning. Du kan også kontakte plejehjemmet direkte, så kan de sende bilagene til dig.
Læs vores velkomstfolder her