5 uger uden madspild

Tilmeld dig udfordringen: 5 uger uden madspild i uge 40-45 2026.

Vil du gerne reducere dit madspild, men mangler du ideer og konkrete råd? Tør du tage udfordringen op og få mere overskud i hverdagen og på bankbogen?

Så deltag i 5 uger uden madspild i uge 40-45. Tilmeld dig i formularen herunder.

Vi starter i uge 40, hvor I modtager jeres kuvert med kogebogen og fem ugeopgaver.

Vi lægger ud mandag d. 28/9 med foredraget Få mere ud af dit madbudget i Pakhuset i Nykøbing, hvor kogebogsforfatter Kristine Melgaard-Mani giver sine tips til at spare på madbudgettet uden at gå på kompromis med den gode mad. Læs mere og tilmeld dig via linket. Det er naturligvis helt frivilligt at deltage i dette.

Hver uge får du og din familie en ny udfordring - og tips og tricks til at undgå, at mad må smides ud.

I kogebogen finder du ikke alene opskrifter på mere overskud men også ideer til at bruge jeres rester på nye måder - uanset hvilke rester I har i jeres husstand. 

Hver uge løser I ugens opgave og sender jeres feed back til affaldoggenbrug@lejre.dk. 

Ved tilmelding giver du også tilladelse til, at Lejre Kommune må dele jeres billeder og tilbagemeldinger for at inspirere andre. Det vil altid ske i anonymiseret form, fx som "far til to" eller blot som "deltager i 5 ugers udfordringen".

Tilmelding til 5 uger uden madspild

Jeg accepterer, at Lejre Kommune indsamler og behandler persondata som beskrevet i privatlivs- og persondatapolitikken.

Felter med (*) skal udfyldes

Giv feedback