TAK FOR MAD - en kampagne mod madspild

Hver dag smider danske husstande mad ud, som kunne være blevet spist dagen før. Brød, grøntsager og mejerivarer ender i skraldespanden, selvom de stadig var gode. Madspildet i husholdningerne er den mad, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske. Det er både dyrt for din pengepung og en unødvendig belastning af miljøet.
Her får du konkrete tips til at reducere madspild i dit hjem og spare penge.

Syv gode råd til at begrænse madspild​​​

Fø​lg disse syv råd og vær med til at begrænse madspildet:

  1. Køb kun den mad, der er behov for
  2. Opbevar maden korrekt
  3. Tilbered kun den mad, der vil blive spist
  4. Gem madrester og brug dem senere – også de små – og brug dem til madpakken, retter i morgen eller som eftermiddagssnack.
  5. Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen - ikke alle varer skal i skraldespanden efter udløb. 
  6. Lav en madplan, der passer til din familie - en madplan giver mulighed for at handle stort ind et par gange om ugen. Du kan lave madplan for et par dage eller en uge ad gangen, som det nu passer med dit liv og ugentlige gøremål. Når du laver planen kan du tjekke, hvad du allerede har i køleskab, fryser og skuffer.
    Når du kommer til butikken med en indkøbsseddel er der også større sandsynlighed for, at du kan undgå impulskøb.  
  7. Tøm køleskabet - på internettet kan du finde flere sites med opskrifter, hvor du kan indtaste de varer, du har i køles​​kabet og få opskrifter med netop de ingredienser. Det kan være en god ide, hvis du har grønsager, der er ved at være slatne eller madvarer tæt på holdbarhedsdatoen.  

.

Vil du have ny inspiration til at bruge det, du allerede har i køkkenet – og samtidig spare penge og undgå madspild?
Kom med til en hyggelig og lærerig fællesspisning med kok Eline Sol Birkebæk Lange.

Få tips og tricks i køkkenet
Eline laver en varm suppe med lækkert tilbehør og viser, hvordan du nemt forvandler rester og lidt trætte grøntsager til velsmagende retter.

Du får ideer til at:

  • bygge et godt basislager
  • undgå impulskøb
  • lave mad, der passer til det, du har i køleskabet.

Der er rig mulighed for at stille spørgsmål, og du får værktøjer til at holde styr på køleskabet samt opskrifter på lækre retter med hjem.

Tid og sted:

  • 21. januar kl. 18.00: Den Gamle Skole, Sæby. Tilmeldingsfrist mandag d.19. januar.
  • 5. februar kl. 18.00: Domus Felix, Lejre. Tilmeldingsfrist tirsdag d. 3. februar.

Pris: 50 kr. for voksne, gratis for børn under 14 år

Tilmelding til fællesspisning d. 21. januar i Sæby

Tilmelding til fællesspisning d. 5. februar i Lejre By

Køkkenhygiejne er vigtigt
Rene hænder, skærebrædder og køkkenredskaber mindsker spredning af bakterier. Når maden ikke smittes med bakterier, kan den holde sig længere – både i køleskabet og i fryseren.
 
Forstå holdbarhed og datomærkning
Det er nemt at bedømme, om mælken er frisk eller sur, ved at kigge på datomærkningen. Men datomærkningen er en garanti fra producenten – ofte kan især tørvarer og konserves holde sig meget længere. Brug dine sanser, inden du kasserer maden.

Forstå forskellen på mærkningerne "mindst holdbar til" og "bedst før"

Tørvarer holder længere end du tror
Tørvarer har ofte en meget længere holdbarhed, end der står på etiketten, så længe de ikke udsættes for fugt. Opbevar dem bedst i lukkede beholdere, hvor der ikke er adgang for fugt eller skadedyr.

Pak dit køleskab smart
Ind imellem er det en god idé at rydde ud i køleskabet og organisere det, når du alligevel er i gang med at gøre det rent.

  • Stil de ældste varer forrest i køle- og køkkenskabe, så du husker at bruge dem først
  • Lav en skal-spises-snart-hylde i køleskabet. Sæt et klistermærke på hylden, og opbevar den mad, der skal spises snart her
  • Stil yoghurten eller ketchuppen på hovedet og klip remouladen op for at få det sidste med ud
  • Hav opbevaringsbokse i alle størrelser, og brug gerne gennemsigtige bokse, så du bedre kan se, hvad du har

Frys dine madvarer – og forlæng holdbarheden
Der er noget magisk over fryseren, der ved 18 minusgrader forlænger holdbarheden på vores madvarer. Opbevarer du mad i fryseren, kan du give dine rester et længere liv. I fryseren bevarer maden næringsindhold, smag og udseende – i hvert fald i en periode.

Men selvom mange af os sværger til fryseren, når vi står med rester fra køkkenet, holder vores fødevarer ikke evigt. Konsistens, duft og smag ændrer sig efter noget tid. Du bliver dog ikke syg af at spise mad, der har ligget længere end anbefalet, for bakterievækst stopper ved minus 10 grader celsius. Produkterne bliver blot kvalitetsmæssigt forringet.

Maden skal du måske pakke om, inden du putter den i fryseren. Den originale emballage egner sig nemlig ikke altid til frost.

Hvad er forskel på madspild og madaffald?
Der er forskel på madspild og madaffald. Madspild er god, spiselig mad, der kunne være blevet spist, men af en eller anden årsag er blevet smidt ud. Eksempler på madspild er brød, hele frugter, grønt og middagsrester.
Madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at blive spist – eksempelvis æggeskaller, bananskræl og kaffegrums.

Sortering af madaffald i Lejre Kommune
Alle madrester kan komme i madaffald. I Lejre skal du sortere dit madaffald i de grønne madaffaldsposer. Luk poserne med ballonknuder, så undgår du skadedyr og ulækker lugt i skraldespanden.

Læs mere om sortering af madaffald

Hvad sker der med dit madaffald?
Når du sorterer dit madaffald korrekt, bliver det til noget nyttigt. Madaffaldet bliver omdannet til biogas, som kan bruges til opvarmning og transport. Restproduktet bliver til gødning, der kan bruges i landbruget. På den måde bliver dit madaffald til en ressource i stedet for affald.

Læs mere om fremstilling af biogas 

I Danmark smider de private husholdninger 235.000 ton mad ud om året. Det er 27 % af det samlede madspild i Danmark. Hvor meget, vi hver især smider i skraldespanden, afhænger af husstandens størrelse.

Hvor meget mad ender i din skraldespand, som kunne være endt på tallerkenen eller i madpakken? Brug Fødevarestyrelsens 7 råd – og bliv inspireret til, hvordan du planlægger dine måltider og bruger rester.

Planlæg dine indkøb – og undgå madspild
Impulskøb fører ofte til madspild. Når du handler uden plan, er det nemt at købe for meget eller købe varer, du ikke når at bruge. Tag et kig i køleskabet, før du planlægger dine måltider - se hvad der allerede står af madvarer og rester, som kan indgå i de kommende måltider. Skriv derefter en indkøbsliste, så du kun køber det, du mangler, og undgår at mad ender i skraldespanden.

Gode råd til indkøb uden madspild

  • Tjek køleskabet før du laver indkøbsliste – brug de varer og rester, du allerede har
  • Lav en indkøbsliste inden du køber ind, så du undgår impulskøb
  • Køb kun det du har brug for, og brug det du har købt
  • Køb ind med hovedet og ikke med maven – en tom mave frister til impulskøb
  • Inden du falder for mængderabatter, skal du være sikker på, at du får spist det hele
  • Hvis du skal bruge fødevaren samme dag, kan du købe de varer, der er tættest på udløbsdatoen – og spare penge samtidig.

Glem frygten for, at der ikke er nok mad
Især til aftensmaden, gæstebud eller højtider har man tendens til at lave for meget mad. Børnefamilier laver for eksempel konstant 30% for meget. Beregn derfor portionsstørrelser, inden du går i gang. En voksen spiser cirka 75-100 gram ris eller 3 kartofler (200-300 gram), 100 gram kød og 150-200 gram grøntsager til et måltid.

Tallerkenstørrelsen kan påvirke, hvor meget du spiser. Tag en mindre tallerken og portionsanret maden i køkkenet - så undgår du at tage for meget og dermed smide mad ud.

Gode råd til at undgå madspild

  • Tjek dit køleskab først - se hvad du allerede har, der kan indgå i måltiderne
  • Tænk over hvor meget hver person i huset spiser - laver du altid for meget pasta, ris eller kartofler, så lav mindre
  • Lav mad til flere dage - en hovedret kan blive til forret eller frokost dagen efter
  • Skab overblik over hvad du spiser ved at lave en madplan
  • Skær altid emballagen op for at få de sidste madrester ud

Brug alternative ingredienser
Opskrifter behøver du ikke følge slavisk. Hvis du køber en særlig ingrediens til en ret og ikke bruger resten, er det madspild. Erstat ingredienser med noget, du har i køleskabet - brug revet citronskal i stedet for citrongræs, yoghurt i stedet for creme fraiche og så videre.

Opbevar resterne korrekt
Hvis du laver for meget mad, skal resterne i fryseren til en anden dag eller i køleskabet til dagen efter. Køl rester hurtigt ned, så holder de sig bedre. Flyt maden fra den varme gryde over i mindre, lukkede beholdere. Det skal kun lige dampe af, før du sætter maden på køl.

Maden køler hurtigere ned, hvis du fordeler den i flere små beholdere. Opbevar resterne ved højst 5 grader i køleskabet – så holder de sig bedst, og du undgår at bakterier vokser frem.

Gode råd til nedkøling
Nedkøling af maden er lige så vigtig som grundig opvarmning. Som tommelfingerregel skal rester fra aftensmaden køles ned til under 10 grader, inden der er gået 3 timer.

  • Sæt maden på køl hurtigst muligt, efter at den er dampet af
  • Ompak maden i mindre portioner i beholdere fremstillet til mad
  • Vælg helst flade beholdere – jo tyndere laget af mad er, jo hurtigere trænger kulden ind
  • Vælg gerne beholdere med lufttæt låg, så bakterierne får så dårlige forhold som muligt
  • I vinterhalvåret kan du sætte gryde eller beholdere med mad ud på trappestenen eller altanen for hurtig nedkøling, inden du sætter den i køleskabet

Genopvarm maden – alle de gange du vil
Tidligere sagde man, at mad kun kunne opvarmes én gang. Det er en myte. Hvis du varmer maden op over 75 grader i nogle minutter, kan du næsten sige, at du nulstiller holdbarheden. Du kan genopvarme maden alle de gange, du vil, så længe du sørger for, at temperaturen kommer ned under 5 grader på maksimalt 3 timer. Investér i et stegetermometer, så du kan holde øje med temperaturen.

Lugt, snus og smag
Brug din sunde fornuft og sørg for at snuse og smage på mad, der har stået nogle dage på køl. Hvis den lugter, smager mærkeligt, er muggen eller ser slimet ud, skal du ikke spise den.

Restemad er gratis mad – hav en ny holdning til dine rester

Restemad er bonusmad. Når du husker at bruge dine rester, sparer du en ekstra tur til supermarkedet, penge på madbudgettet og gør miljøet en tjeneste. En rest laks kan blive til en laksesalat dagen efter. En rest kylling kan komme i en omelet. En rest fløde skal i fryseren og bruges til supper eller gryderetter.

Det handler om at kende de rigtige sammensætninger af rester og ideer. Hvordan bruger du de sidste par skiver rugbrød, æblerne fra frugtskålen eller franskbrødet fra i går i en fornuftig og smagfuld ret? Vi har samlet en række madhacks, som du kan bruge til at bage, piske og stege dig til endnu bedre udnyttelse af de råvarer, du allerede har i (køle)skabet.

OverskudsOnsdag - gør plads i køleskabet og i kalenderen
En enkel vej til en hverdag med mindre madspild og mere overskud er at indføre 1-2 faste restedage. Vi kalder det OverskudsOnsdag.
Når du samler op på resterne midt på ugen, undgår du, at maden bliver for gammel - og du slipper for endnu en tur i supermarkedet. Men OverskudsOnsdag behøver selvfølgelig ikke ligge om onsdagen. Vælg den dag, der passer bedst ind i jeres hverdag.

Laver du madplaner, kan det være en fordel ikke at planlægge for en hel uge ad gangen. Prøv fx at planlægge for tre dage og læg en OverskudsDag ind, før I køber ind til de næste 3-4 dage.

Hvad er OverskudsOnsdag?
På en OverskudsOnsdag skal du hverken købe ind eller planlægge aftensmaden. Du bruger bare det, du allerede har i køleskabet, fryseren og skabene. På den måde undgår du, at mad ligger for længe og ender som spild. OverskudsOnsdag giver overskud på både bankkontoen og klimakontoen - og samtidig mere tid til motion, samvær, praktiske gøremål eller alt det andet, der giver mening for netop dig.

På en OverskudsOnsdag får hele familien noget, de kan lide. Men ikke nødvendigvis det samme. Tænk på det som en buffet med brød, pålæg og små lune retter fra dagene før.


 Brug resterne på en OverskudsOnsdag

  • Biksemad med grøntsager: steg rester sammen med kartofler, ris eller kød. Top med spejlæg.

  • Grøntsagssuppe: kog og blend grøntsager. Supplér evt. med kartofler eller linser.

  • Grøntsagstærte eller restepizza: fyld tærte eller pizza med rester af grøntsager og ost.

  • Wok eller stegte ris/nudler: snit kål, gulerødder, porrer m.m. og steg hurtigt med krydderier.

  • Grøntsagsmos på brød: blend kogte grøntsager, smag til og brug som pålæg.

  • Grøntsagsfrikadeller: riv grøntsager, bland med æg og havregryn (evt. lidt kød) og steg på pande, i ovn eller airfryer.

  • Dressing, pesto eller dip: blend bløde grøntsager med olie, eddike eller yoghurt.

  • Grøntsagsvafler: lav vafler af kartofler, squash eller spinat. Se mere under “Ka’ det vafles?”

  • Tortilla med grøntsagsfyld: brug rester af wok eller bagte grøntsager i wraps.

De seks P’er - nemme retter til små rester

Pizza. Pita. Paella. Pinde. Pandekager og Pies. De seks P’er er seks enkle retter, der er perfekte til små rester – og de fungerer også fint i madpakken.
Du vælger selv, om du vil bruge hjemmelavede eller færdiglavede pandekager, tortillas, pitabrød eller pizzadej. Har du frossen butterdej (putterdej) i fryseren, er den også oplagt at tage i brug.


Brug resterne
Fyld pandekager, tortillas eller pitabrød med rester af kød, ris og kogte grøntsager.

Brug rester af ost, hytteost eller fløde til pies og tærter. Små rester kan også få nyt liv på pizzaen - eller pakkes ind i butterdej og bages sprøde i ovnen.

Prøv også at tilsætte kolde kartofler, ris eller pasta. Eller eksperimentér med middagsrester på nye måder. Coleslaw eller salat med dressing kan sagtens bruges - også selvom retten skal i ovnen eller på panden.

Er du lidt ekstra madmodig, kan du også prøve med syltede agurker, rødbeder, en rest grød eller tørt brød. Ingen rester er for små til De 6 P’er.

Pinde, paella og dip
På pindene kan du sætte kødboller, kød i tern, kylling og grøntsager. Spis dem kolde med dip og grønt - eller lav en marinade med fx løg og squash og giv dem en tur på grillen eller panden.

Paella behøver hverken safran eller skaldyr. Tænk på den som en risret, hvor du selv bestemmer indholdet - og bruger det, du allerede har.

Har du en rest surmælksprodukt, kan du nemt lave en dip sammen med krydderier, der ellers sjældent kommer i spil.

Husk: Det er kun fantasien og dit madmod, der sætter grænser.

Ka’ det vafles? Ja, næsten alt
Støv vaffeljernet af, slip fantasien løs og vafl dig igennem dine rester.
Har du ikke et vaffeljern, kan du lave klatkager på en almindelig pande – eller bruge æbleskivepanden.

Vafler er nemlig meget mere end sukker og syltetøj. Du kan bruge ris, pasta, kartofler, grøntsager og frugt i vaffeldejen. Du kan lave dem med ost, pålæg eller bacon – eller give dem smag med de krydderier, der ellers sjældent bliver brugt.

Har du rester af brød eller grød, kan de også komme i dejen. Justér med lidt mel eller mælk, hvis dejen bliver for tyk eller for tynd.

Vafler kan spises med frugt og bær, bruges som sandwich eller smørrebrød – eller dyppes i sovs.
De passer perfekt på en OverskudsOnsdag, hvor maden allerede er i køleskabet.

Faktisk kan vafler spises til næsten alt. Så hvorfor ikke gøre vafler til en fast del af ugens restemad?


Sprøde vafler
(ca. 6 hjerteplader)

  • 5 æggeblommer

  • 5 spsk. varmt vand

  • 100 g sukker

  • 150 g mel

  • ½ tsk. bagepulver

  • 5 stiftpiskede æggehvider

Pisk æggeblommer, vand og sukker til skum. Tilsæt bagepulver og mel, og vend til sidst de piskede æggehvider i.
Dejen skal være tyk. Bag vaflerne med det samme.

Brug dine rester

  • Brug en rest kagepulver eller kakaopulver fra skabet

  • Erstat sukker med sirup eller sødemiddel

  • Tilsæt knuste småkager

  • Prøv med reven citronskal eller appelsinskal (usprøjtet)

Madvafler
(ca. 6 hjerteplader)

  • 2 dl mel

  • ½ tsk. bagepulver

  • 1 tsk. salt

  • 2 æg

  • 2 dl mælkeprodukt eller plantedrik

  • Evt. 2 spsk. revet ost eller flødeost

Rør det hele sammen i en skål, og bag med det samme.

Brug dine rester
Mel og grød: Brug forskellige typer mel – eller erstat halvdelen med havregryn, boghvede eller hirseflager. En rest grød kan også bruges. Justér evt. mængden af mælk.

Grøntsager: Ca. 150 g revne eller mosede grøntsager som rødbede, gulerod, græskar, pastinak, persillerod, kartoffel, sød kartoffel, squash eller aubergine Er grøntsagsmosen meget tynd, så hold igen med mælken.

Spinatvafler: 125 g hakket spinat. Bruges frossen spinat, så dræn den for væde – eller tilsæt lidt ekstra mel.

Ost og kød: 2 spsk. revet ost, bacon, hakket kød eller pålæg.

Smag og rester: Smag til med krydderier, pesto, sojasauce, engelsk sauce - eller hvad du ellers har rester af i skabe og skuffer.

En del af De 6 P’er
Vafler passer naturligt ind i De 6 P’er – sammen med pizza, pita, pinde, paella og pies.
Det er nemme retter, hvor små rester hurtigt bliver til ny mad - både til aftensmad og i madpakken.

Husk: Ingen rester er for små. Det handler ikke om opskrifter, men om at bruge det, du allerede har.

Tørt brød behøver ikke at ende i skraldespanden. Med simple tricks kan du forvandle brødrester til lækre retter og tilbehør. Her får du ideer til, hvordan du bruger både rugbrød, franskbrød og grovbrød – og forlænger deres levetid i køkkenet.

Ristet brød - simpelt og godt
Tørt brød bliver bedre, når du rister det – og det holder længere. Ristet brød kan spises med pålæg eller som tilbehør til suppe og gryderetter.

Lav toast ved at smøre brødet med smør, sennep eller ketchup og lægge rester af pålæg og ost på. Toast kan steges i smør eller olie på panden, lægges i et toastjern eller laves i ovn og airfryer.

Croutoner – til salat eller som snacks
Croutoner er ristede brødterninger, der passer perfekt i salat. Lav dem lidt grovere, og de kan bruges som snacks med dip.

Rugbrød: Skær rugbrød i tern og vend dem med lidt olie, krydderier og evt. hvidløg og bacon. Bruger du bacon, så skær ned på salt og olie. Fordel brødternene på en bageplade med bagepapir og rist dem i ovnen ved 200°C i 12-14 minutter, til de er sprøde.

Hvidt brød og grovbrød: Franskbrød, boller, toast eller surdejsbrød skæres i tern og vendes med lidt olie, krydderier og salt.

I almindelig ovn: Rist dem ved 200°C (varmluft) i 10-15 minutter, til de er gyldne og sprøde.

I airfryer: Rist dem i ca. 10 minutter – prøvesmag dem og giv dem evt. lidt ekstra tid.

Croutoner kan opbevares i en lufttæt beholder i op til et par uger. Bliver de bløde, kan du riste dem et par minutter i ovnen eller airfryeren igen.

Snacks med dip: Skær brødet i grove stykker og server med dip lavet af rester af surmælksprodukter eller ketchup smagt til med krydderier.


Müsli og drys
Til salater og gryderetter: Smuldr rugbrød og rist det med små stykker bacon og krydderurter på panden.

Til morgenmad: Smuldr rugbrød og rist det i honning med nødder og solsikkekerner. Tilsæt evt. sesamfrø, græskarkerner, tranebær eller rosiner.

Ymerdrys: Tør rugbrød i ovn eller airfryer og bland det med sukker. Kan blandes med havregryn eller andre flager og tilsættes evt. rosiner eller anden tørret frugt. Kan også bruges til æblekage eller crumble.

Rasp - den klassiske brødrest
Tidligere var rasp en fast bestanddel af køkkenet. Mange bagere sælger stadig rasp, men du kan nemt lave det selv.

Du kan bruge alle former for lyst brød. Brød med kerner egner sig ikke så godt til panering, men kan bruges som fyld i dej eller fars.

Sådan laver du rasp:

  1. Skær brødet i mindre stykker og blend det i en blender eller foodprocessor
  2. Fordel krummerne i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir
  3. Bag dem ved 100°C i ca. 25-30 minutter, til raspen er helt sprød og evt. let gylden
  4. Kig til det undervejs og rør i dem, så de bliver sprøde hele vejen rundt
  5. Er raspen for grov, kan du give den endnu en tur i blenderen

Rasp kan holde sig ca. 2-3 måneder i en lufttæt beholder.

I fars og dej
I fars: Fars bruges til frikadeller og farsbrød. Tidligere lavede man rasp af ristede, tørrede brødrester og brugte dem i fars i stedet for mel. Du kan også tilsætte brød i tern, som du opbløder i mælk eller bouillon. Undgå skorperne - medmindre de kan udblødes først.

I dej: Rester af brød kan tilsættes dej til brød og kager. Det kan evt. udblødes i vand eller mælk, inden du tilsætter det til dejen. Hvis det er helt tørt, kan det rives og tilføjes direkte.

I vafler: Ja, du kan også bruge brød i vafler - riv det bare i mindre stykker og tilsæt det til dejen.

Giv feedback