Forår og påske i Lejre

Tag hele familien med ud på en aktiv tur i Fjordlandets spirende natur; find udendørs oplevelser i Nationalparken, vær sammen om hyggelige “æggede” oplevelser på Lejre museum og i Sagnlandet Lejre og meget andet.

Skrevet den. 28. marts 2023

Besøg fx den gamle vandmølle og prøv påskeaktiviteter som at filte påskeæg, lave uld-lam og garnkyllinger. Eller vær med til “ÆggeRafting” ned ad bækken. Eller tag med Fjordlandet Outdoor på friluftskursus, hvor I lærer en masse om overnatning i det fri, mad over bål, knob og stik mm. I kan også smage på de lækreste, lokale, økologiske råvarer og fylde madkurven til lækre påske-anretninger, når Fjordlandets spisesteder inviterer til påskefrokost og producenterne åbner gårdbutikkerne. HUSK også! At give børnene en fantastisk oplevelse, når de økologiske køer kommer på græs! Oplev de glade køer på Tadre Mølle d. 6. april og på Herslev Bryghus d. 16. april.

Du kan se mange flere påskeaktiviteter på Lejre.dk/Oplev og på Visitfjordlandet.dk