Sti ved Degnejorden lukker midlertidigt for gående og cyklister

Skrevet den. 17. august 2023

Fra mandag den 21. august vil stien, som løber langs Degnejordens sydside, blive spærret for gående og cyklister. Den vil i stedet blive brugt som tilkørselsvej for de kommende beboere, indtil den rigtige tilkørselsvej åbner.

Stien lukkes af hensyn til sikkerheden for de bløde trafikanter, fordi den er forholdsvis smal, og det vil være tryggere for cyklister og gående at benytte de alternative ruter:

I løbet af få uger åbner hovedstien gennem Degnejorden, og allerede nu forlænger vi den sti, som løber langs Langskelvej. Dermed vil der altså stadig være mange muligehder for at færdes sikkert i området.