Hvem skal have Lejres TÆNK NYT - CORONAPRISEN?

Hvem har tænkt nyt og kreativt i corona-tiden i Lejre Kommune? Hvem har ydet en særlig frivillig indsats for andre mennesker i forbindelse med Corona? Hvem har sat noget særligt i gang i corona-tiden?

Skrevet den. 17. august 2021

Der uddeles 2 priser – til en enkelt person og til en forening, aftenskole eller interessegruppe.

Den ene pris udgør 2.500 kroner til en enkelt person der har tænkt nyt i corona-tiden i Lejre Kommune.
Den anden pris udgør 10.000 kroner og tildeles en forening, aftenskole eller interessegruppe, der har tænkt nyt i corona-tiden i Lejre kommune.

Foreninger kan indstille til Corona-prisen ved at sende en begrundet indstilling til infr@lejre.dk, senest den 30. august 2021.

Priserne overrækkes til et arrangement der afholdes fredag den 24. september 2021 i Slotsladen på Ledreborg (program følger)