Et rygestopkursus består af fem mødegange af cirka to timers varighed. Kurset ledes af en uddannet rygestoprådgiver. På kurset er du sammen med andre deltagere, der også ønsker at holde op med at ryge. Der er derfor mulighed for at dele erfaringer og støtte hinanden i rygestoppet.
Der er max. 14 deltagere pr. hold. Der kan opstå venteliste.
Du skal ikke være stoppet med at ryge, når du møder op til første mødegang. Du vil først lære om abstinenser, sociale og psykologiske dimensioner ved rygning, nikotinprodukter, sundhed og vægt. På kurset aftaler I hvornår I, i fællesskab, skal stoppe med at ryge.