Tidligere stillede forslag

Her kan du se de tidligere stillede forslag, og antal stemmer på hvert forslag.

Stier og belysning

Luk alle
Åben alle

Cykelsti i Hvalsø, Ny Ringstedvej

06-06-2019

En cykelsti I Hvalsø ud gennem Ny Ringstedvej som går over i Hvalsøvej og så bare derud af. Den vej farlig at cykle på både for voksne som børn.

Antal stemmer: 21

Flere cykelstier fra Kr. Såby til Kr. Hyllinge og Munkholm

06-06-2019

Flere cykelstier fra kirke såby til kirke Hyllinge og Munkholm. Vi er en grøn kommune en øko kommune hvor det er decideret farligt at cykle i det hænger ikke sammen. 

Antal stemmer: 56

Cykelsti fra Rye til Torkilstrup

07-06-2019

Et godt forslag ville være at få cykelsti fra Rye til Torkilstrup/motorvejsbroen. Der er en del skolebørn der kunne tænke sig at cykle i skole, en del cykelister, folk der lufter hunde, børn der rider mm. Problemet med vejen, er at al trafik kører vanvittig stærkt, så det er utrygt som forældre at sende ens børn ud i trafikken.

Antal stemmer: 27

Cykelstier i Hvalsø

10-06-2019

Cykelstier i Hvalsø. Det er ikke sikkert at cykle på cykel langs vejen. Bilerne kører hurtig og for tæt på. Det er så smalt de stiblede linjer, hvor cyklerne skal være. Mange cykler på fortorvet, børn som voksne. Kunne være godt med nogle ordentlige/rigtige cykelstier, som er afskilt fra vejen med en kant.

Antal stemmer: 14

Flere lygtepæle på stier og veje i Kr. Hyllinge

10-06-2019

Flere lygtepæle på stier og veje i Kr. Hyllinge.

Antal stemmer: 54

Forbedring af stisystemer i Hvalsø

12-06-2019

I Hvalsø har vi nogle rigtig fine muligheder for stier gennem den grønne kile og ud langs villa kvartererne til Ringstedvej ved lodderne, men de er ufremkommelige i andet and gode vandre støvler.Jeg savner at kunne cykle med ungerne på en ladcykel ude fra Hyllegaards områderne og ind gennem den grønne kile ned til Brugsen. Der mangler et stykke sti der forbinder vejen ned til skydeklubbens område med horseager og så er stien fra horseager og hen til Brugsen for smal til ladcykler eller rullestole og spærres for enden af to sten.Jeg forslår også at der laves en grus sti fra hyllegårdsvej langs med villa kvartererne ud til ringstedvej og langs med Ringstedvej hen til lodderne. Det vil gøre det muligt for fodgængere, cyklister, ryttere og folk i rullestol eller på el-scooter at komme over til skoven via loddene og i det hele taget bidrage gevaldigt til den rekreative bosætnings værdig for halvdelen af Hvalsø.

Antal stemmer: 6

Cykelsti mellem Ordrup og Englerup

12-06-2019

Mit forslag er at lave en cykelsti mellem Ordrup og Englerup, så børnene i Ordrup kan komme sikkert i skole i Ejby. Bilisterne på elverdamsvej kører med hoved om armen. Og kommunen er ikke vildt gode til at holde rabatten, så når man cykler er man nødsaget til at cykle halvvejs ude på vejen pga. Tidsler og brændenælder der hænger ud.

Samt det stykke fra Ordrup til motorvejsbroen, ligger der et hav at sten og skidt som cyklerne skrider i, plus også der skal man passe på man ikke bliver Brandt op af brandenælder. Og om vinteren og når det regner er broen voldsomt glat.

Jeg syntes personligt det er ærgerligt man kun tænker på bilerne her. Hvorfor ikke få cykelsti det sidste stykke vej. ved godt i mener man bare kan cykle over kirke sonnerup og ja det er måske også mere sikkert, men i morgentrafikken er der heller ikke sjovt at cykle der, det stykke der ikke er cykelsti.

Antal stemmer: 17

Gade/vejbelysning i Kr. Såby

13-06-2019

Her er bælgmørkt når mørket er kommet.. der er 1 gadelampe på strækningen ml. Kr. Såby og Hvalsø... ikke rart når man cykler/går.

Antal stemmer: 3

Cykelsti/gangsti fra Gershøj til Elverdamsvej samt opsamlingsplads ved Krabbesholmvej

14-06-2019

Cykelsti/gangsti fra Gershøj til Elverdamsvej samt evt opsamlings/venteplads på hjørnet ved Elverdamsvej/Krabbesholmvej.

Rigtig mange i Gershøj er afhængige at den kollektive trafik, ikke mindst de unge. Da mange busser ikke kører gennem Gershøj er det nødvendigt at stige af og på, ved busstop på Elverdamsvej. Det er ikke andre muligheder end at gå i vejkanten de ca 1,8 km. Der er ingen belysning og dårligt udsyn hvorfor det er farligt.

Mange afhenter deres familiemedlemmer, hvis og når der er mulighed, ved Elverdamsvej/Krabbesholmvej, hvilket betyder at biler enten parkerer uhensigtsmæssigt eller kører rundt og afventer bussen kommer. Derfor vil en venteplads være særdeles ønskværdig.

Antal stemmer: 82

Cykelsti til Bramsnæsvigskolen fra Ordrup samt Vintre Mølle

17-06-2019

Cykelsti til bramsnæsvigskolen fra Ordrup samt vintremølle.

Antal stemmer: 4

Cykelstier i og omring Hvalsø

17-06-2019

Ja, der mangler cykelstier i og omkring Hvalsø. Åsen og Smidstrup er hårdest tiltrængte - men når nu man gør noget ved både Hovedgaden og Søvej, kan man da også tænke ordentlige stier ind dér. 

Antal stemmer: 0

Cykelsti fra Sæby til Kr. Hyllinge

20-06-2019

Cykelsti fra Sæby til Kirke Hyllinge. 

Antal stemmer: 56

Lys på cykelsti fra Gevninge til Lejre

08-07-2019

Forslag - lys på cykelsti fra Gevninge til Lejre St.

Antal stemmer: 2

Bedre cykelsti på Karlebyvej mellem Lyndby og Lille Karleby og Store Karleby

08-07-2019

Mit forslag er en bedre cykelsti på Karlebyvej mellem Lyndby og Lille Karleby og Store Karleby da man cykler på vejen og ikke på en sikker cykelsti, som der er fra Store Karleby til Kirke Hyllinge, og så mangler der lys på cykelstien.

Vores børn fra Lyndby skal cykle på den vej til skole - det vil jeg ikke sige er sikker skolevej, da bilister kører stærkt og tæt på cyklister.

I er meget velkomne til at komme ud og cykle en tur med mig og se det selv med jeres øjne.

Antal stemmer: 48

Cykel/gangsti fra Bramsnæsvigskolen ad Ejby Strandvej - Ejby Havnevej til Knudsvej

08-07-2019

Cykelsti/gangsti fra Bramsnæsvigskolen ad Ejby Strandvej - Ejby Havnevej og rundt til Knudsvej. Her cykler der mange skolebørn.

Derudover har Ejby en specialskole for udviklingshæmmede unge mennesker, som bla. går tur med deres hjælpere, stort set midt på vejen, da der ikke er noget alternativt.

Det samme gør sig også gældende for alle dem der går med barnevogn/klapvogn, samt dagplejemødre med deres 5 børn hver især, så her er der virkelig et stort behov for cykel-gangsti.

Et længe ønsket projekt for Ejby. Stem på det hvis du er enig.

Antal stemmer: 17

Cykelsti fra Kyndeløse Sydmark til Kr. Hyllinge

15-07-2019

Hvad med en cykelsti fra Kyndeløse Sydmark til Kirke Hyllinge. 

Antal stemmer: 11

Tændt vejbelysning hele natten

28-07-2019

Jeg vil foreslå, at vejbelysningen er tændt hele natten.

Jeg stiller dette forslag for at gøre det mere besværligt for indbrudstyve at gå uset rundt i byen om natten.

Samtidigt vil en tændt vejbelysning give større trafiksikkerhed og tryghed for kommunens borgere.

Efter de fleste af kommunens lamper er udskiftet til energirigtige pærer, vil det være en begrænset merudgift, set i forhold til den øgede tryghed i kommunen.

Antal stemmer: 5

Cykelsti langs Bjergskovvej fra Fanøvej mod nord til Bogøvej i Kr. Såby

08-08-2019

Cykelsti langs Bjergskovvej fra Fanøvej mod nord til Bogøvej. 

Antal stemmer: 1

Skiltning, der markerer, at cyklister skifter vejside i Gl. Lejre og Gevninge

15-08-2019

Skilte der markerer og gør det muligt for cyklister at skifte vejside i Gl.Lejre og Gevninge Når vi kommer på cykelstien fra Lejre Station (stien er i venstre side) slutter cykelstien i Gl.Lejre By og der skal skiftes side. Skilt mangler her. det samme når byen slutter og cyklisten igen skal skifte bane. Det samme forhold gør sig gælden når vi cykler på cykelstien ind i Gevninge fra Gl. Lejre.

Generelt er det ikke særligt trafiksikkert at stoppe en cykelsti. Jeg cykler meget gerne til mit arbejde i Lejre. Men er utryg ved at skal krydse vejen så mange gange.

Antal stemmer: 2

Belyst gang- og cykelsti på Bentsensvej efter Bygma

03-10-2019

Beboerne inkl. mange småbørn i de nye udstykninger efter Bygma er udsat for farlige trafikforhold, da Bentsensvej dels kurser og dels er bakket på området med manglende udsyn.

Antal stemmer: 55

Cykelsti fra Skullerup til Såby

08-02-2021

En cykelsti fra Skullerup til Såby. Der kører tung trafik på den vej, og mange børn cykler i skole. Det er livsfarligt, da der hverken er fortov, rabat eller noget at trække ind på.

Antal stemmer: 132

Reduktion af lysforureningen ved vejkrydset Lejrevej/Stationsvej (Lejre St.)

På grund af en teknisk fejl, har det ikke været muligt at opgøre antal stemmer på dette forslag:

Forslag stillet af Niklas Alexander Chimirri:

Lysforureningen ved vejkrydset Lejrevej/Stationsvej, grundet trafiklys, gadebelysning, belysningen af Lejre St. og den tilhørende p-plads nordvestligt for stationen, er uhensigtsmæssigt høj og bør reduceres.

Udover at lysforureningen kan have skadelige effekter for Nationalparkens biodiversitet og artsdiversitet, er det ydermere videnskabeligt påvist, at lysforurening kan forstyrre et menneskes biorytme og dermed nattesøvn. Lysforurening sættes derfor i sammenhæng med en række alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Både trafiklyset og det kolde lys fra de højt installerede gadelygter skinner direkte ind i husene ved vejkrydset igennem alle de mørke timer, til stor gene for områdets beboere, på trods af, at vejkrydset udelukkende er stærkt trafikeret i myldretiden, når togene ankommer. Det giver derfor heller ikke mening, af energimæssige årsager, at alle de nævnte lys skinner med uforandret intensitet.

Derfor foreslår jeg følgende tiltag:

  • Kraftigt gadelys bliver sikkerhedsmæssigt mindre relevant, hvis bilerne på Lejrevej kører langsommere. Reducér derfor hastigheden på Lejrevej omkring vejkrydset til 30 km/h ved hjælp af bump.
  • Bibehold fodgængerovergangen og gør den så synligt som sikkerhedsmæssigt nødvendigt. Afmontér dog trafiklysene, som bliver overflødige, når hastigheden ved vejkrydset reduceres.
  • Hvis trafiklysene af sikkerhedsmæssige årsager, ikke kan afmonteres, så programmér dem på en sådan måde, at de udelukkende lyser op, når bilerne fra Stationsvej eller p-pladsen nærmer sig krydset, eller når fodgængere/cyklister trykker på knappen og aktiverer signalet. Afskærm derudover trafiklysenes lys på en sådan måde, at de ikke skinner direkte ind i husene tæt på krydset.
  • Reducér højden af gadelygterne, så deres lyskegler ikke skinner direkte ind i husene tæt på krydset. Brug varmt lys fremfor koldt lys.
  • Reducér mængden af lyskilder på både Lejre St. og dens nordvestlige p-plads, så vidt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Brug varmt lys fremfor koldt lys.

Anlæg

Luk alle
Åben alle

Etablering af afsætnings- og påstigningspladser ved Lejre Station

07-06-2019

Vil I ikke snarest få anlagt 2-3 afsætnings/påstigningspladser til biler der henter/bringer passagerer til Lejre Station? Lige nu er der ingen, så hele Lejre by holder på min mors private parkeringplads ELLER spærrer for almindelig travl trafik ude på vejen foran hendes bolig på Stationsvej 1.

Det er amatøragtigt anlagt, for er det ikke en standardprocedurer, at man anlægger den slags pladser ved stationer? Skynd jer at få rettet op på fejlen, eller få BaneDanmark til det. Det er nemlig lidt pinligt, samt til gene for beboerne ved Krohaven-klyngen.

En løsning kunne være at etablere en rundkørsel/vendeplads inkl. et par afsætningspladser rundt om træet på den lille grønne græsfirkant mellem SPOR 3's parkeringsplads og Fakta/Lejrevej.

Samtidig kan I lade gangtunnellen under skinnerne gå hele vejen igennem til stien ovre på SPOR 3 siden af stationen, istedet for at man skal op på spor 2 for at komme videre til Allerslev, m.m.

Antal stemmer: 13 stemmer

Flere parkeringspladser ved rådhuset i Hvalsø

07-06-2019

Flere parkeringspladser til medarbejdere og gæster som skal på kommunen. Det er til stor gene for beboere og trafikanter på hhv. Jernbanevej (nordre del) og Møllebjergvej i dagtimerne, at der er parkerede biler alle vegne. Giver dårlig oversigt og risici for uheld i trafikken. Trafiksikkerheden er virkelig udsat.

Umiddelbart er der plads til flere parkeringspladser på det grønne område ved Lejre kommune.

Antal stemmer: 28

Opførelse af flere ungdoms- og andelsboliger

19-06-2019

Opførelse af flere ungdomsboliger og andelsboliger så unge , men også andre boligsøgende, har råd til at blive boende i kommunen, uden at skulle købe eget hus, når de flytter hjemmefra.. Der er til lejeboliger her i kommunen mange års ventetid. 

Antal stemmer: 13

Læskure og belysning ved busstoppestederne før og efter "Den Røde Smedje", Elverdamsvejen

17-06-2019

Området er meget åbent og blæsende i de kolde måneder, og der er gennemgang af massiv, tung trafik. Mange pendlere benytter disse stoppesteder, da busgennemgangen i Gershøj gennem de seneste år er blevet stærkt reduceret.

Antal stemmer: 4 stemmer 

Fortorv gennem Gershøj by

20-06-2019

Fortorv gennem Gershøj by. 

Antal stemmer: 16

Miljø og planlægning 

Luk alle
Åben alle

Arkitekturpolitik for bebyggelse i landzone og bevarende lokalplaner for landsbyerne

10-06-2019

Planlovens muligheder for styring af bebyggelse i landzonen bør udnyttes fuldt ud. Gerne suppleret med bevarende lokalplaner for landsbyerne.

Der bør sikres en konservativ byggestil i landzonen, så man undgår uoprettelig skade på landskab og landsbymiljøer. At selv Gl. Lejre ikke kunne indstilles til UNESCOs verdensarvsliste, viser med al tydelighed behovet for en strammere styring.

Som det er nu, kan man i Lejre Kommune opleve, at der tilsyneladende gives landzonetilladelse til hvad som helst. Sorte mursten og sorte betontagsten lagt på helvalmet tag med lav taghældning bør fx. henlægges i nye boligområder.

Det tjener hverken eftertiden, kulturarven eller den langsigtede bosætningslyst, at man kan bygge sit drømmehus uden hensyn til omgivelserne. Hvad der er moderne i dag, er sandsynligvis ikke moderne om 30 år.

Antal stemmer: 10

Bus direkte fra Gevninge og Lindenborg til Hvalsø

10-06-2019

Bustrafikkken fra Gevninge / Lindenborg direkte til Hvalsø i stedet for at man skal over Kr. Hyllinge eller hvis man bor i Lindenborg gå til Gevninge / eller tage 230R fra Lindenborg til Gevninge og derefter til Lejre station med 207 Det er bøvlet, og når både Rådhus - lægehuse - apotek - fodterapeuter og div. Dagligvare butikker er i Hvalsø. 

Antal stemmer: 7

Undgå at bruge plasticstrips på vejtræer ved et kommende folketings- eller kommunalvalg

12-06-2019

Jeg kan se, at der stadigvæk hænger plasticstrips rundt om i mange af vores flotte vejtræer, f.eks på strækningen fra Kirke Hyllinge til Ejby.

Vælgerforeningerne og andre medhjælpere, der ved sidste valg i 2017, har haft travlt med at hænge valgplakater op med strips, har øjensynligt ikke haft “kræfter til” at fjerne selvsamme strips fra træerne. Retningslinjerne foreskriver, at de skal være taget ned senest 8 dage efter valget (se evt. “Retningslinjer for ophængning” af valgplakater af 2017).

Stripsene kan i værste fald være med til en “ringning” af vore flotte vejtræer, således at de går ud.

Antal stemmer: 12 stemmer 

Flere ældre- og plejeboliger i Hvalsø

19-06-2019

Flere ældre- og plejeboliger i Hvalsø Evt bygge i højden på nuv ældrecenter eller hvad med marken ved rådhuset ? Hvalsø er kommunens største by, adgang til tog osv. Godt I er igang - den største by har færrest ældre/plejeboliger - jeg vil blive i min nærmiljø når jeg bliver gammel. 

Antal stemmer: 10 

Blødgørings-/afkalkeranlæg på vandværkerne i Lejre Kommune

07-07-2019

Blødgørings-/afkalkeranlæg på vandværkerne i Lejre Kommune. Tilkalkning af diverse apparater er en stor gene i Lejre Kommune. 

Antal stemmer: 22

Bedre bustider fra Gevninge til Lejre

08-07-2019

Bedre bustider, fra Gevninge til lejre -så ikke skolebørn kommer for sent hver dag i skole.

Og det også passer når eleverne skal hjem igen, at de ikke skal stå en hel time for at komme hjem efter skole, fordi bussen lige er kørt når klokken ringer ud.

De har jo først fri 15.45 så der burdes laves om på bustiderne.

Antal stemmer: 2

Flere lejeboliger i Kr. Såby

11-07-2019

Flere lejeboliger i Kirke Såby. Desværre mange der bliver skilt og gerne vil blive boende, da deres børn går på Kirke Såby skole. 

Antal stemmer: 4

Elektriske cykelpumper på stationerne

08-08-2019

Elektriske Cykelpumper på Hvalsø og Lejre Station til cyklende pendlere. 

Antal stemmer: 9

Lad grøfter og vejkanter blomstre

21-12-2019

For det grønne Lejre vil jeg foreslå, at grøfter og vejkanter i kommunen ikke bliver slået. Lad biodiversiteten blomstre sammen med de kønne vilde blomster. Spar på CO2 udledningen samtidigt og lad os gøre Lejre Kommune endnu mere grønt... Underforstået at der hvor der kan være trafiksikkerhed at tage højde for, skal græs med videre jo fjernes... Men det kan fjernes uden udledning af CO2. Stem for en grønnere Lejre Kommune.

Antal stemmer: 13

Ny tandklinik i Hvalsø

25-12-2019

På nuværende tidspunkt er der en kommunal børne tandklinik i Lejre kommune i Kirke Hyllinge. Børnetallet er stigende i både Lejre og Hvalsø, derfor vil det give mening at ligge en ny tandklinik i Hvalsø. Her vil der også være bedre mulighed for brug af offentligt trafik.

Antal stemmer: 199

Luk alle
Åben alle

Regler for larmende havearbejde

Forslag stillet af Laura Larsen:

Lejre Kommune bør som minimum indføre nogle regler for, hvornår det er tilladt at udføre larmende havearbejde i weekender, ferier og helligdage.

 

 

Antal stemmer for dette forslag: 0

 

 

Kultur og fritid

Luk alle
Åben alle

Svømmehal i Hvalsø

06-06-2019

Vi er mange der kører til Roskilde med vores børn for at de kan lære at svømme, skal vi ikke snart have en svømmehal i hvalsø som vil være til gavn for alle, fra baby svømning til vand gym for ældre og så alle dem der ligger i mellem.

Antal stemmer: 619

Udbygning af Hvalsø Hallerne

06-06-2019

Udbygning af Hvalsø Hallerne, der mangler altid haltider, det kunne være rart, der var plads til at lave større arrangementer. Dette inkluderer også parkerings forhold.

Antal stemmer: 45

Byg en svømmehal i kommunen

06-06-2019

Byg en svømmehal i kommunen!

Antal stemmer: 138

Kulturpulje til kommercielle kulturtilbud

07-06-2019

Jeg synes der bør oprettes en kulturpulje til kommercielle kulturtilbud. Pt kan man kun opnå tilskud til et kulturelt arrangement, hvis du er en frivillig forening, der ikke skaber overskud, hvilket for så vidt er fint.

Mit bud er, at Lejre Kommune ikke ønsker at konkurrence-forvride debn kommercielle del af kulturbranchen...men det er jo netop det der sker, når kommercielle kulturaktører, der ønsker at lave kulturarrangementer og oplevelser ikke kan søge, ligesom deres konkurrenter, nemlig frivillige kulturforeninger! For er jo det foreningerne er, nemlig konkurrenter om de få midler der er på kulturområdet.

Som eksempel har jeg en stribe spændende forslag til kulturelle arrangementer, jeg ønsker at søsætte i Lejre Kommune, men kan ikke hamle op med frivillige foreningers arrangementer, som jo både modtager kommunalt støtte og benytter frivillig arbejdskraft.

Området er komplekst, der er jeg klar over, men lige nu er resultatet, at borgere går glip at topspændende oplevelser pga et ikke gennemtænkt reglesæt for uddeling af kulturmidler.

Antal stemmer: 2

Egne parkeringspladser til Hvalsø Bibliotek

07-06-2019

Jeg ønsker mig, at biblioteket i Hvalsø havde deres egne parkeringspladser! Jeg er stoppet med at bruge biblioteket, da der ALDRIG dreng p-plads der, når jeg kommer hjem fra job. Jeg boede tidligere i Taastrup og arbejder også der, så jeg låner mine bøger i Taastrup nu....

Jeg har været i dialog med biblioteket, som har svaret, at der desværre ikke er særskilte p-pladser til dem - hvilket der er i Taastrup. Jeg låner RIGTIG mange bøger og bruger biblioteket meget, men ikke Hvalsø Bibliotek mere. Der er under al kritik, at man aldrig kan parkere sin bil kl. 16:30 efter job.

Antal stemmer: 4 

Oprettelse af advokatvagt/gratis retshjælp

19-06-2019

Oprettelse af advokatvagt/gratis retshjælp på kommunens biblioteker og eller forsamlingshuse. Det forefindes i andre kommuner, men ikke i Lejre.

Antal stemmer: 12

Opret et tankesportscenter på Tølløsevej 3 i Hvalsø

20-06-2019

Hermed en opfordring til at omdanne den tidligere børnehave på Tølløsevej til center for tankesport. Danmarks Tankesport-Forbund omfatter Danmarks Bridgeforbund, Dansk Backgammon Forbund, Go Forbund, Dansk Skak Union, Dansk L´Hombre Union, Dansk Tarokforbund og Majong Danmark, men andre kort- og brætsspilsgrupper kan også bruge huset.

I kælderen kan indrettes faciliteter til E-sport. Bygningen på Tølløsevej ligger centralt, har handicapvenlig adgang og P pladser lige uden for døren.

Antal stemmer: 235

En svømmehal i Kr. Hyllinge

20-06-2019

Svømmehal i Kirke Hyllinge. 

Antal stemmer: 32

Borgervenlige åbningstider på kommunens rådhuse

07-07-2019

Borger venlige åbningstider på kommunens rådhuse.

Åbningstider er direkte ubrugelig hvis man ikke lige arbejder i nærheden. Rådhusets medarbejder er der jo så hvorfor ikke åbne for borgerne.

Lige som telefon tiden bør følge alm. Åbningstider.

Antal stemmer: 13 

Renovering af tennisanlæg i Lejre

15-07-2019

Tennisanlægget i Lejre trænger til en omfattende renovering.

Banerne er helt ødelagte og nu flytter der mange nye til Lejre by, hvor flere måske er aktive tennisspillere, så er det jo godt hvis de kan udøve sporten her, også for børnene. 

Antal stemmer: 4

Bedre TV- og internet i kommunen

08-08-2019

Et forslag til behandling, om der kunne arbejdes på, fra Kommunal side, at udrulle fiber til, eller i tæt nærhed, alle husstande, således det via frivilligt mod et symbolsk beløb, eller som i København via TDC - helt gratis, at den enkelte bolig tilslutte sig til dette Fibernet, og få muligheden, at få en mærkbar bedre TV- og Internetforbindelse ?

Dette kunne måske afhjælpes med et tæt samarbejde med TDC ? Og forslaget skal også gælde i tyndere beboede områder, såsom fritidshusområder. 

Antal stemmer: 45

Etabler en indhegnet hundelegeplads i Osted

11-01-2020

Etablering af en indhegnet "hundelegeplads" i Osted hvor hundeejere kan mødes og få aktiveret hundene.

Antal stemmer: 64

Indhegnet hundeområde i Lejre By

Forslag stillet af Marianne Bolund Jensen:

Indhegnet hundeområde i Lejre By. Der er mange borgere med hunde, som efterspørger et indhegnet område, hvor hunde og ejere kan mødes. Det kan fx lægges mellem Bøgebakken og gravhøjen eller på langs med åen bagved bageren.

Antal stemmer på dette forslag: 1

Børn og læring 

Luk alle
Åben alle

Skolehaver for kommunens 3. klasser

07-06-2019

Jeg foreslår, at alle kommunens 3. Klasser skal have adgang til skolehaver. Det er super lærerigt og stimulerende for børn at komme ud af klasselokalet og få fingrene i jorden. Det falder rigtig godt i tråd med den grønne kommune og det stigende antal fødevareproducenter som Lejre kommune tiltrækker.

Antal stemmer:33

Flyt vinterferien

06-06-2019

Flyt vinterferien, så familier med lærere (der arbejder i andre kommuner) kan holde ferie med deres familie.

Antal stemmer: 54

Renovering af Osted Skole, bedre indeklima og tag

11-06-2019

Renovere Osted skole fra top til tå; skifte tag så det ikke regner ind, sørger for ordenligt inde klima på unggangen (8 - 9 klasser) så der ikke er koldt i klasseværelsene om vinteren og steg hede om sommeren. I kan ikke være bekendt at sylte en folkeskole sådan, når Osted er 3 største by i lejre kommune.

Antal stemmer: 139

Hurtig indsats overfor sårbare unge, som er fraværende fra skole

19-06-2019

Hurtig, målrettet og tværfaglig indsats overfor langtidssyge og/eller sårbare børn/unge, som er fraværende fra deres skole/uddannelsessted i mere end 1 måned. De unge er vores guld og fremtid- og skal ikke kunne være uden undervisning i et halvt år, før kommunen tager initiativ til at få den unge tilbage til et undervisningsforløb-uanset alder og niveau.

Antal stemmer: 36

Giv vores børn flere voksne i dagtilbuddene

19-06-2019

Jeg oplever, at de voksne i vores vuggestue og børnehave gør et kæmpe stykke arbejde, men der er simpelthen for mange børn til for få voksne! Det er synd for vores børn (og for pædagogerne!) Passer det ikke bedre til Lejre kommunes (bæredygtige) profil, at vi passer godt på de mindste borgere?

Antal stemmer: 749

Fornyelse af legepladsen på Nellikevej i Vester Såby

14-06-2019

Kommunal “legeplads” på Nellikevej i Vester Såby, det eneste der virker efter hensigten er et par gynger. Der er brug for en bedre legeplads til byens børn.

Antal stemmer: 3

Færre lukkedage i daginstitutioner

11-07-2019

Færre lukkedage, 3 dage før påske mange andre kommuner har kun 1 dag, 3 uger lukket i sommerferien, mange andre kommuner har slet ikke lukket, som familie må man dele ferien op, og derfor ikke kan holde ferie sammen.

Antal stemmer 19

Indkøb af 3D-skanner til skoletandplejens tandregulering

21-10-2021

Lejre Kommune bør prioritere indkøb af 3D skanner til skoletandplejens tandregulering. Tandregulering indebærer ofte to eller flere tandaftryk af alle tænderne i munden. Aftryk af alle tænder i over- eller undermund kan være en voldsom og invasiv oplevelse for barnet. Har de først prøvet det een gang, kan det være svært at få dem igennem det igen. Det vil være en stor lettelse for mange børn og deres forældre, hvis der er et alternativ til tandaftryk til rådighed.

Antal stemmer: 42 stemmer.

 

Trafik (sikkerhed)

Luk alle
Åben alle

Opsæt fartmåler "Din fart" på Holbækvej igennem Nr. Hvalsø

02-03-2023

Forslag stillet af Charlotte Storm:

Opsætning af fartmåler "Din fart" på Holbækvej igennem Nr. Hvalsø. Der køres rigtig stærkt. Til fare for alle og gene for dem, der bor i landsbyen. Dette tiltag vil formentlig gøre folk opmærksomme på deres hastighed og sænke farten.

Antal stemmer for dette forslag: 1

Forbyd parkering på selve Søvej i Hvalsø

Forslag stillet af Lasse Usbeck:

Der er hver dag parkeret varevogne og lastbiler langs Søvej i Hvalsø, og det giver nogle trafikale risikable tilfælde, især fordi varevogne og lastbiler holder i forlængelse af hinanden, hvilket betyder, at man over et længere stykke skal over i modsatte vejbane.

Det er helt okay ifm. byggeri,  men det er ikke okay, at private virksomheder delvist blokerer en af de mest trafikerede veje. 

Parkering på selve Søvej burde ikke være tilladt.

Det er en virkelig farlig kombination af manglende visibilitet, sidevej og en stor del trafik, især af den yngre folkegruppe, grundet skole og børnehave.

 

Antal stemmer for dette forslag: 27

 

Trafik på Elverdamsvej ved Englerup

21-10-2021

Tung trafik og biler med høj hastighed gør livet surt og farligt her ved den beboede del af Elverdamsvej.

60 km/t er fartgrænsen, men os der bor på vejen ser og ikke mindst hører biler, der kører betydeligt stærkere.

Et forslag herfra er at lægge vejstykket ved Englerup ind under byzone. Her skal blot sættes byskilt op i begge ender af vejstykket. Byzone kunne skabe respekt for vejstykket, hvor der færdes cyklister, gående, herunder børn og voksne til og fra busstoppested. Hertil ligger der ejendomme med udkørsel til Elverdamsvej.

Her er ikke rart at bo ved sådan en højhastighedsbane. Dertil kan nævnes de øvrige vejstykker nordpå, der ligger i byzoner.

Antal stemmer: 1

Sæt farten ned på Karlebyvej

Forslag stillet af Thomas Selvig Truelsen:

Hastigheden for motorkøretøjer ind og ud af Kirke Hyllinge mellem forsamlingshuset og lægehuset er alt for høj. Det skaber dagligt farlige (og larmende) situationer, når børn og voksne skal passere Karlebyvej for at komme i tennisklubben, fodboldklubben, hundeklubben - eller blot er ude for at gå en tur. Der bør som minimum opsættes et vejbump præcis som i Store og Lille Karleby samt et fodgængerfelt.

Antal stemmer på dette forslag: 82

Trafik på Hovedvejen i Osted

06-06-2019

For gjort noget ved den trafik der er på hovedvejen i osted. Vi flyttede til osted i 2002 siden da er trafikken steget til det 3 dobbelte, mange af bilisterne kører for stærkt og lastbilerne få huset til at ryste, har tænkt på hvor længe huset holder til de rystelser. Langs hovedvejen bor der børne familier, som ikke bare kan passere hovedvejen de går selvfølgelig til lyskrydset men jeg har tit set at bilerne forsætter selv om der er rødt. Frygter at der en dag er nogen der bliver slået ihjel i trafikken. Kunne i ikke finde en løsning med at få ledt trafikken uden om ?.

Antal stemmer: 19 

Reducer tung gennemkørende trafik i Vester Såby

06-06-2019

Reducere den kraftige tiltagende tunge gennemkørende trafik på Åkandevej og Nellikevej i Vester Såby. Husene slår revner. Samt chikaner på Åkandevej fra Nellikevej til Dyvelslystvej og videre ud til Soderupvej.

Antal stemmer: 21

Rundkørsel på Holbækvej, Hvalsø

07-06-2019

Rundkørsel på Holbækvej i Hvalsø ved Kommunen Det er bl.a. om morgenen utroligt svært pga. tæt trafik og dårligt overblik at komme ud på Holbækvej i krydset Holbækvej / Møllebjergvej / Gundestedvej “foran Kommunen” Det gælder både for biler, cyklister og fodgængere.

Jeg vil derfor gerne opfordre til at der laves en rundkørsel eller alternativt et lyskryds så trafikken kan glide mere sikkert og farlige situationer minimeres.

Antal stemmer: 99

Rundkørsel ved Biltris

10-06-2019

Rundkørsel ved Biltris, i det farlige kryds. Det er umuligt at få regionen i tale :-( Der ligger en skole med over 200 elever 1 kilometer væk fra krydset. Hvis i vil tiltrække børnefamilier til området, så fokusere på børnene! Der kommer endnu mere trafik når den nye bro kommer.

Antal stemmer: 393

Mindre trafik gennem Biltris

10-06-2019

Der er meget trafik igennem Biltris. Er der muligheder for at få mindre trafik igennem byen?

Antal stemmer: 17

Tunnel eller bro over Elverdamsvej ved Biltris

10-06-2019

Tunnel eller bro over Eleverdamsvej ved Biltris, således at skolebørn sikkert kan komme til Sofiehøjfriskole. Der er mange skolebørn som skal krydse Elverdamsvej, når de kommer med bussen eller kommer med deres cykler.

Antal stemmer: 33

Gangbro over Hovedvejen ved Osted

11-06-2019

Husk Osted, gangbro over hovedvejen der er mange børn der bor på den forkerte side af hovedvejen, farligt for børnene at gå over vejen.

Antal stemmer: 9

Gang- og cykeltunnel under Åsvejen

10-06-2019

Nu er man i fuld gang med at anlægge parkeringsplads syd for stationen, og man skal åbenbart også renovere det åndsvage slalom stisystem ned til stationstunnellen.

Jeg troede, at man ved samme lejlighed ville tage problemet op med overgangen over Åsvejen. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Det undrer mig, for det er et meget trafikeret sted. Specielt er skolebørnene fra nord meget udsatte, når de skal krydse vejen med alt den trafik til stationen og industriområdet.

Jeg synes, det må være meget let at anlægge en tunnel under Åsvejen, når man nu er i gang. På stationssiden er stien i forvejen nede under niveau og det naturlige niveau på søsiden er også væsentlig under Åsvejen.

Antal stemmer: 7

Begrænsning af lastvognstrafik på Hornsherredvej

10-06-2019

Jeg har flere gange forsøgt at komme igennem med et forslag om trafikregulering af Hornsherredvej uden held der har altid været et eller andet som ikke har passet ind i kommunens planer eller mangel på interrese for forslaget eller at andre instanser ikke har set sig i stand til at administere denne foreslåede begrænsning.

Nu er muligheden så kommet til at stille forslaget og håbe på at 650 andre borgere har det lige som mig, så vi kan få gang i debatten og begrænsning af den tunge trafik på HHV, som efterhånden er blevet så voldsom og rygende og støjende at det må være ulideligt at bo ud til HHV.

Den første henvendelse af 9/8 2015 var min bekymring over at trafikken nu var så intens hele dagen mellem 06:00 og kl. 17:00 på HHV

Den anden henvendelse af 9/3 2016 drejede sig om samme problemstilling, denne gang havde jeg talt lastbilerne og sendt det til Bylauget og kommunen, det viste sig der kørte så mange lastbiler at der på de tidspunkter jeg kørte på HHV, kørte 1,75 køretøj over 40 tons pr. Minnut.

Den tredie henvendelse af 25/6 2016 var den dag jeg var ved at blive torpederet af en lastbil med grus, jeg nu syntes jeg det var for meget.

Min sidete henvendelse af 28/112018 sendte jeg til Borgmester Carsten Rasmussen for nu syntes jeg at det er på tide at der sker noget i løbet af 2019 åbner broen over Roskilde fjord og så bliver det et rent helvede at bo der langs HHV, der skal handles nu

Forslag: Forslag om begrænsning af lastvognstrafik på Hornsherredvej fra rundkørslen ved Munkholmvej og til udkørslen ved Elverdamsvej I Biltris. Forslaget går i sin enkelthed ud på, at der skal sættes skilte op med "al indkørsel forbudt for lastbiler over 3500 kg uden ærinde " ved alle indfaldsveje der fører til HHV. Jeg tror at 7 skilte kan dække behovet det er en billig løsning der ikke kræver meget,og som jeg har skrevet er det fuldstændig ligegyldigt om politimesteren kan administrere det elller ej.

Antal stemmer: 627

Hastighedsbegrænsende initiativer på Roskildevej i Hvalsø

10-06-2019

Opførelse af bump, chikaner eller anden hastighedsbegrænsende midler på Roskildevej i Hvalsø - på strækningen mellem Solvænget og Raunsbjergvej. Der er meget trafik - og tung trafik - på denne strækning, og der bliver ofte kørt stærkt her.

Antal stemmer: 90

Rundkørsel på Elverdamsvej ved Englerup

12-06-2019

Rundkørsel på Elverdamsvej ved Englerup. Primært for at sikre skolevejen, sekundært at nedsætte hastigheden forbi Englerup. 

Antal stemmer: 66

Højresvingsbane på Elverdamsvej ved Krabbesholmsvej

13-06-2019

Når man kører mod Skibby på Elverdamsvej og skal til højre ad Krabbesholmsvej er man altid ved at blive påkørt bagfra, da man skal meget ned i fart for at komme sikkert rundt i svinget. En højresvings bane vil gøre det mere sikkert.

Antal stemmer: 7

Fartbegrænsning på 50 km/t på Hornsherredvej langs Lyndby Strand

17-06-2019

Den nuværende fartbegrænsning på 60 km/t resulterer i et højt støjniveau og gør adkomst til/fra boligerne langs vejen unødigt risikabel. Dertil kommer at den reelle gennemsnits hastighed er betragteligt højere idet begrænsningen på de nuværende 60 km/t i vid udstrækning ikke overholdes.

Antal stemmer: 79

Rundkørsel ved Jenslevvejen på Munkholmvejen og lyskryds i Rye-krydset

17-06-2019

En rundkørsel ved jenslevvejen på Munkholmvejen, det er jo næsten som en motorvej herude. Eller et lyskryds i RYE-krydset for at få farten sat ned. Bare et eller andet, så der ikke sker flere ulykker herude.

Antal stemmer: 20

Fartbegrænsning på Hornsherredvej omkring Sofiehøj Friskole

17-06-2019

Fartbegrænsning fra bakken ved hornsherredvej 467 frem til efter svinget efter sofiehøj friskole. Der er dagligt farlige situationer pga dårligt udsyn, høj hastighed og drejende bilister ind til skolen/børnehaven.

Antal stemmer: 68

Begrænsning af gennemkørende trafik på Sonnerupvej og Sonnerup Gade

20-06-2019

Der er stadig stigende trafik (herunder også meget tung trafik) på Sonnerupvej og Sonnerup Gade, i Kirke Sonnerup. Det er et problem.

*På Sonnerup køres der vanvittigt stærkt af denne trafik, fordi det er på landet og der ikke er nogle naturlige stop i den 3 km lange strækning mellem Kirke Sonnerup og Rye. Dette betyder hverken børn eller voksne kan cykle på vejen. Ofte er almindelig gang farlig. Vejen er snoet og kuperet, og pludselig kommer en bil med over 100 km i timen rundt i et sving og er tæt på at køre en borger ned.

*Det meget generende og urimeligt med den øgede trafik, eftersom borgere der bor her, bevidst har valgt dette for at opnå størst mulig fred og ro. Ryegaard Gods tunge trafik med landbrugsmaskiner må vi naturligvis leve med og acceptere. Men at folk benytter vejen som gennemkørsel er ikke OK. Her bør henvises til hovedvej 53, som er bygget til tungere trafik.

*Sonnerup Gade ligger i forlængelse af Sonnerupvej, ved indkørsel til Kirke Sonnerup. Vejen er smal og snor sig, og byhusene ligger helt ud til kanten af vejen, hvorfor tung trafik er ganske uegnet. Bus og de som bor på gaden og på Sonnerupvej bør være de eneste, som benytter denne vej.

Antal stemmer: 6

Gennemkørsel forbudt for tung trafik på Tølløsevej i Hvalsø efter Sonnerupgaard (retning mod Sonnerup

20-06-2019

Vejen er ikke egnet til de mange lastbiler, der kører af Tølløsevej fir at komme til Tølløse. Dette forårsager mange brud på diverse installationer i vejen (vand og fjernvarme), og udbedringen af disse skader bekostes af Lejre Kommunens borgere.

Dertil kommer, at vejens forløb, der hvor Tølløsevej bliver til Dumpedalvej og fortsætter gennem Sonnerup, er komplet uegnet til store lastbiler. Et forslag, der kun vil koste nogle skilte med gennemkørsel forbudt.

Antal stemmer: 16

Bump og 40 km/t gennem Kirke Hyllinge Centrum

20-06-2019

Bump og 40km gennem kirke hyllinge centrum. 

Antal stemmer: 7

Ansæt en parkerings- og tilsynsvagt i Lejre Kommune

20-06-2019

Som hos mange andre kommuner, så mener jeg, at vi i Lejre Kommune mangler noget konsekvens over for ulovligt parkerede biler på de mest trafikerede veje. Her tænker jeg specielt på der, hvor by- og flexbusserne køre.

Det skaber ligeledes farlige situationer for fodgængerne og cyklisterne, som ufrivilligt bliver nød til at stige af cyklen og passere via fortovet, hvis det ikke også er umuligt, idet der ofte parkeres delvis på fortovene - og endda også mod færdselsretningen.

Ovennævnte er, mener jeg, medvirkende årsag til, at rigtig mange forældre fejlagtigt lærer deres børn, at cykle på fortovene - både med og mod færdselsretningen, hvilket skaber endnu flere farlige trafiksituationer.

Nu hvor vi også er meget opmærksomme på klimaforandringer, herunder kraftige regnbyger, så kunne samme person tilse rendestene og afløbsbrønde/riste og i 1. Gangstilfælde aflevere en venlig henstilling i postkassen til grundejeren, som har grundstykke ud til omhandlende vejstykke. Det er sikkert ikke kun i Hvalsø by, at der ses oversvømmelser på kørebanerne grundet tilstoppet afløbsriste.

Disse oversvømmelser kan ligeledes være årsag til farlige situationer for trafikken, ikke mindst for de 'bløde' trafikanter.

Grunden til omhandlende ønske er, at Politiet, til trods for, at det er deres opgave at tilse at færdselsloven overholdes, desværre ikke har nok resourcer/mandskab til disse opgaver.

Antal stemmer: 5

Fodgængerovergang på Elverdamsvej ved Englerup

20-06-2019

En fodgængerovergang på Elverdamsvej ved Englerup, så det bliver lettere og mere sikkert at krydse Elverdamsvej.

Antal stemmer 14

Vejbump på Karlebyvej i Kirke Hyllinge

20-06-2019

Vejbump på karlebyvej (byzone) i kirke hyllinge ml Vestergårdsager & Ammershøjvej pga for høj hastighed og mange børn der går/cykler. 

Antal stemmer: 5

Bump eller lignende på Stationsvej i Kirke Hyllinge

08-07-2019

Det ville være en rigtig god idé med bump eller lign.på Stationsvej i kirke Hyllinge Det er en vej der føre ned til institutioner og flere dagplejer bor i nærheden. Der bliver kørt mega stærkt på den vej.

Antal stemmer: 2

Lukning af Byvejen i Osted for gennemkørende trafik

08-07-2019

Lukning af byvejen i osted for gennemkørende trafik samt nye trafikchikaner.

Antal stemmer: 3

Bump/hastighedsbegrænsning igennem Torkildstrup i Kr. Såby

17-07-2019

Bump/hastighedsbegrænsning igennem Torkildstrup i Kirke Såby. Vi ligger for enden af en bakke og bilerne drøner ned igennem er børnekvarter med al al al for høj fart.

Antal stemmer: 23

Hastighedsdæmpende foranstaltninger på Kongemarksvej

08-08-2019

Kongemarksvej fra byen og til Kongeåen udføres med 4 bump, alternativt nedsættes farten til 40 km eller udvider vejen med 60 cm på begge vejsider, og herefter udfører enstribet vej med opmærket gang og cykelsti i hver side på Kongemarksvej.

Tung trafik over 3,5 t forbydes dog kørsel til beboerne undtagen.

Husk! Vi har en bredde på vejen a 3,50 m og en typisk bil er 2,5 m til sidespejl. Vi har på vejen daglig farlige situationer, da vejen runder og har bakker med dårlige oversigtsforhold.

Antal stemmer: 1

Etablering af cykelsti/fodgængerfelt på Gammelgårdsvej

10-08-2020

Etablering af fartdæmpende foranstaltninger gennem Kisserup på Raunsbjergvej/Hanehøjvej, hvor der køres alt for stærkt.

Antal stemmer: 1

Bedre trafiksikkerhed i Kornerup

15-08-2019

Det var med stor glæde at jeg læste artiklen i Lejre lokalavis d.22/1/2019 side 5 angående trafiksituationen i kommunen. Især opgraderingen af sikkerheden på Ravnsborgvej i Kornerup fangede min opmærksomhed.

Jeg har et meget stort ønske om at det også gælder Buesøvej. Til orientering. Det er ikke mange trafikanter der lægger mærke til Kornerupby og 40km fartbegrænsnings- skilte, når man kommer af Buesøvej fra Kattinge. Det er ikke mange der overholder fartbegrænsningen. Det samme gælder fra Gammel Landevej i Kornerup, Mange trafikanter tror måske at de er kørt ud af Kornerup by, men der er jo stadigvæk 180 meter til bygrænsen. Farten bliver virkelig sat op over Kornerupbroen ud mod Kattinge.

Lidt kedelig information, 3 katte og 2 dådyr påkørt og dræbt i 2018. Er det muligt at få etableret et lille vejbump ,vejstriber, eller andet?

Antal stemmer: 1

Hastighedsbegrænsning på 40 km/t (evt. 30 km/t) gennem Trællerup

21-10-2021

Trafikken fra Gevninge Å til udkørslen af Trællerup er voldsom ift. landsbyens aktiviteter (skole, spejder, beboere, ryttere), og vejens sving og bebyggelsernes placering tæt ved vejen. Det er uvist, om man må køre 50 eller 80 km/t, da der ikke findes skiltning fra man kører ud af Gevninge og ind i Trællerup. Det er da også tydeligt, at trafikken ligger imellem 50 og 80 km/t langs med, hvad der reelt er en smal landsbygade.

Mange børn skal afleveres i skole hver dag kl. ca. 8, hvilket giver kaotiske situationer.

Det foreslås, at trafikken sidestilles med de omkringliggende landsbyer Kattinge, Herslev og Gevninge bygade og minimeres til max. 40 km/t (evt. 30 km/t).

Samtidigt bør landevejstrækket imellem Trællerup og Herslev også sidestilles med vejene imellem Herslev og Kattinge og Kattinge og Kornerup, hvor der er max 60 km/t. I dag må man køre 80 km/t frem til Trællerup, hvor mange børn cykler til og fra skole.

Antal stemmer: 120

Lav Ejby Havnevej om til en 2 plus 1-vej

03-10-2019

Ejby Havnevej har ingen belysning og dårlige oversigtsforhold. Der er mange gående og løbende og ikke mindst cyklende voksne og skolebørn. Derudover vil det være med til at sænke farten på vejen.

Antal stemmer: 23

Lyskryds, Vandingen i Hvalsø

03-10-2019

Der opstår tit farlige situationer i rundkørslen Vandingen, Hovedgaden, Ringstedvej og Roskildevej pga. dårlige oversigtsforhold - især ved udkørsel fra Vandingen, hvor man tit ikke ser biler, der kommer fra Hovedgaden. Lyskryds ville gøre det sikrere.

Antal stemmer: 13

Bedre forhold for bløde trafikanter ved Spar Købmanden, Borrevejle Vig

26-10-2019

Jeg foreslår bedre og mere sikre forhold for især de bløde trafikanter, som skal til og fra Spar-købmanden på Hornsherredvej ved Borrevejle Vig.

Antal stemmer: 1

Lyssignal ved rundkørslerne på Ringstedvej og Holbækvej i Hvalsø

06-11-2019

Mit forslag er at der skal komme lyssignal ved rundkørslerne på Ringstedvej og Holbækvej i Hvalsø - bilerne kører så hurtigt igennem. Det er ikke sikkert for cyklisterne og dem på gåben.

Antal stemmer: 2

Begræns den voldsomme trafik af store lastbiler gennem Sæby

06-11-2019

At begrænse den voldsomme trafik af store lastbiler her gennem Sæby ville være en stor lettelse - de to skarpe sving her er, kan sommetider betyde, at man må bakke for at de store biler kan komme rundt i svinget med anhængerne.

Og de larmer også forfærdeligt, når de kører her igennem - og der kommer virkelig mange hver dag.

Antal stemmer: 48

Lav Langetoften og Stentoften (Osted) til stillevej

02-02-2020

Langetoften og Stentoften skal laves til stillevej. Der er enorm meget trafik, hurtigkørende biler og tung trafik, der benytter vejen som smutvej væk fra Alfarvejen.

Vejene ligger lige ved Osted Skole, og der er mange børn, der fragter sig selv til og fra skole. Løsning kunne være chikaner eller bump. I hvert fald skal den gøres til en stillevej.

Antal stemmer: 48

Sikker trafikvej for skolebørn i Osted

15-02-2020

Sikker trafikvej for skolebørn ved Assendløsevej, Hovedvejen samt Byvejen i Osted.

Der er enorm meget trafik, hurtigkørende biler og tung trafik, der ikke respekterer lysregulering. Rigtig mange børn skal over Hovedvejen, Assendløsevejen samt Byvejen til og fra skole, klub, SFO, børnehave og efterskole. Disse 3 veje er bestemt ikke sikre skoleveje.

Løsning kunne være: Chikaner eller bump, bedre oplysninger om skolevej eller tunnel under jorden.

Antal stemmer: 127

Byzone v/Englerup/Elverdamsvej

21-04-2020

At oprette byzone 50 km/t på Elverdamsvej ud for Englerup/Vibekæret. Nu 60 km/t-zone, men mange børn/andre skal til bus og til cykelsti.

Antal stemmer: 1

Opsæt fartmåler ved Bjergskovvej, Kirke Såby

Forslag stillet af Lena Monrad:

Opsætning af fartmåler "Din fart" ved Bjergskovvej i begge retninger, før og efter skolen (ved Acacievej og Fanøvej). Der køres rigtig stærkt. De gange, fotovognen har holdt der, ca. 3 timer pr. gang, er der givet mellem 30 og 40 bøder, samt flere klip og frakendelser af kørekort. Dette tiltag vil formentlig få sænket farten en del.

Antal stemmer: 1

Busdækning fra Gershøj via Gevninge til Roskilde

Forslag stillet af Rie Krath:

Busdækning fra Gershøj via Gevninge til Roskilde. Om morgenen er der kun en bus i den retning, og det er kl. 6.45. Den anden vej går den sidste direkte bus fra Gevninge 17.53. Ellers skal børnene/unge over Kirke Hyllinge, hvor turen på max 20 km tage en time eller mere. Kunne godt bruge lidt flere afgange fra 7-8 og fra 18-21.

Antal stemmer for dette forslag: 1

Fartbump på Stationsvej i Kirke Hyllinge

Forslag stillet af Rebekka Sønderskov:

Fartbump på Stationsvej i Kirke Hyllinge. Der bliver ofte kørt meget stærkt. Det er usikkert for beboere på vejen og sidevejene. Mange i området har småbørn, og der ligger en del dagplejere og børnehave for enden af vejen.

Antal stemmer for dette forslag: 5

 

Luk alle
Åben alle

Busdækning fra Gershøj via Gevninge til Roskilde

Forslag stillet af Rie Krath:

Busdækning fra Gershøj via Gevninge til Roskilde. Om morgenen er der kun en bus i den retning, og det er kl. 6.45. Den anden vej går den sidste direkte bus fra Gevninge 17.53. Ellers skal børnene/unge over Kirke Hyllinge, hvor turen på max 20 km tage en time eller mere. Kunne godt bruge lidt flere afgange fra 7-8 og fra 18-21.

Antal stemmer for dette forslag: 1

Luk alle
Åben alle

Reduktion af trafikstøj på Elverdamsvej

Forslag stillet af Emil Lasse Jacobsen:

Beboere på Elverdamsvej er - på adskillige strækninger - præget af generende trafikstøj. Særligt de mange tunge køretøjer bidrager til et unødigt højt støjniveau.

Særligt på strækningen mellem "Ryekrydset" (hvor Elverdamsvej krydser Munkholmvej) og Ejby synes der at være mulighed for forbedring. Jeg foreslår, at hastighedsgrænsen reduceres fra de nuværende 80 km/t til 60 km/t, ligesom det allerede er gjort på den anden side af krydset ned mod Englerup, og nede omkring Munkholmbroen.

For nuværende støjer trafikken i en sådan grad, at det kan høres fra de omkringliggende naturskønne områder, hvor rigtig mange af områdets beboere tager ud og nyder naturen.

Der er alene tale om en strækning på ca. 1 km startende fra Ryekrydset. Det virker som en åbenlys mulighed, at bilerne kun "gasser" op til 60 km/t, indtil de kort efter møder byskiltet ved Ejby. Det vil koste bilisterne ca. 20 sek., hvor de kan få sig endnu et glimt udover den smukke dejlighed.

Antal stemmer for dette forslag: 0

Luk alle
Åben alle

Regulering af trafik på Lindenborgvej

Forslag stillet af Benny Petersen:

Jeg foreslår, at Lejre Kommune gør Lindenborgvej til et mindre godt alternativ til motorvejen, så trafikken gennem Gevninge reduceres. Jeg tror, at Lindenborgvej er førstevalg for en del trafikanter, der skal videre end Gevninge og bl.a. vælger at bruge af-/tilkørsel 15 til eller fra Roskilde. Udover at der er meget trafik på Lindenborgvej, så køres der også stærkt på Lindenborgvej, som især i weekenden bliver brugt til accelarationstest i en grad, så der er tale om vanvidskørsel både i daglig brug af ordet, men også i juridisk forstand. Tiltag kunne være at dæmpe hastigheden mellem broen ved Kornerup og af-/tilkørsel 15. Jeg foreslår 60 km/t. Forbudstavler med forskellige hastighedsbegrænsninger på vejen har stort set ingen effekt. Jeg foreslår, at hastighedsdæmpningen uden for Gevninge bliver suppleret med fartdæmpende foranstaltninger i og ved indkørsel til Gevninge.

Vælger man fx at køre til Nordjylland uden at bruge motorvejen, har stort set hver eneste by på vejen byporte, indsnævringer og vejbump. Stort set ingen, der skal fra Roskilde til Køge (eller omvendt) vælger at køre over Havdrup og gennem de små byer bl.a. pga. vejbump.

De fartdæmpende foranstaltninger kunne måske også medføre, at farten bliver taget af, når man  kører ind i Gevninge, fremfor først når man når frem til lyskryds inde i Gevninge.

Jeg er udmærket klar over de udfordringer, der skal håndteres som følge af mindre trafik på Lindenborgvej og dermed øget trafik på motorvejen.

 

Antal stemmer for dette forslag: 0