§ 17, stk. 4-udvalg

Opgaveudvalget for Grøn Trepart i Lejre

Opgaveudvalget for Grøn Trepart i Lejre er nedsat af Kommunalbestyrelsen. Udvalget skal bidrage med viden, dialog og anbefalinger til hvordan kommunen kan bidrage til målene i den grønne trepart.

Opgaveudvalget for Grøn Trepart i Lejre er et rådgivende udvalg, Udvalget skal blandt andet komme med anbefalinger til omlægning af arealer i forbindelse med den grønne trepart, arbejdet med at sikre rent drikkevand og indsatser på spildevandsområdet. 

Om opgaveudvalget

Udvalget består af politikere fra Kommunalbestyrelsen samt repræsentanter fra blandt andet landbruget, naturorganisationer, vandforsyning, Nationalpark Skjoldungernes Land, Friluftsrådet og andre lokale aktører med viden om natur, miljø og arealanvendelse.

Medlemmerne er:

  • Grethe Saabye (C) (TMB)
  • Martin Stokholm (S) (TMB)
  • Claus Jørgensen (F) (UEKL)
  • Jakob Hedegaard (V) (UEKL)
  • Martin Olsen (Fors A/S)
  • Lisbeth Frank Hansen (Lokal landboforening, VKST)
  • Ida Vallø (Lokal landboforening, VKST)
  • Anders Bülow (Nationalpark Skjoldungernes Land)              
  • Ebbe Nordbo (Lokal DN)
  • Søren Koch Laursen (Lejre Vandråd)
  • Elisabeth Stuhr (Lokal repræsentant friluftsrådet)
  • Allan Kjeld Jensen (Lejre Vandløbslav)

Udvalget skal sikre, at lokale erfaringer, interesser og faglig viden bliver en del af arbejdet med den grønne arealomlægning. 

Målet er at skabe et stærkt lokalt grundlag for arbejdet med målene i den grønne trepart, så indsatsen sker med respekt for både natur, klima, erhverv og lokale interesser. 

Opgaveudvalget består af både politikere og repræsentanter fra organisationer med viden og interesse inden for natur, miljø, landbrug og vandmiljø.

De politiske medlemmer er udpeget af Kommunalbestyrelsen, mens de øvrige medlemmer er udpeget af følgende organisationer

  • Den lokale landboforening
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Fors A/S
  • Lejre Vandråd
  • Nationalpark Skjoldungernes Land
  • Friluftsrådet
  • Lejre Vandløbslav

 Sammensætningen skal sikre, at forskellige perspektiver og faglige kompetencer bidrager til arbejdet med den grønne trepart.

 

 

Udvalget arbejder blandt andet med:

  • Frivillig omlægning af arealer.
  • Muligheder for samarbejde med lodsejere, fonde og erhvervsliv.
  • Natur-, klima- og skovrejsningsprojekter.
  • Vådområdeprojekter.
  • Indsatser for drikkevand og vandmiljø.
  • Samspillet mellem den grønne trepart og kommunens øvrige planer.

Udvalget mødes som udgangspunkt én gang i kvartalet. Derudover kan der afholdes workshops, temamøder, besøg og andre aktiviteter efter behov.

Se dagsordner og referater fra udvalgets møder

Du kan læse mere om den grønne trepart i Lejre Kommune her på Lejre.dk: Grøn Trepart - Lejre Kommune

Opgaveudvalget blev nedsat i september 2025 og skal efter planen arbejde frem til udgangen af 2027. Udvalget afrapporterer til Kommunalbestyrelsen.

Kontakt

Afdeling for Grøn Trepart

Giv feedback