Biodiversitetsprincipper for drift af kommunale arealer

Den intensive græsslåning er en forstyrrelse af naturen. Græsslåningen fremmer en unaturlig ensartethed og medfører at græstæppet bliver tættere og lukker af for andre planter.

Ved at skrue ned for græsslåningen skabes der levesteder for insekter og for andre dyr og organismer

Ved at slå de grønne arealer med variation, f.eks. i et rodet mønster, kan indslag af højt plantedække kan give føde og læ for insekter og andre smådyr. En varieret slåning kan også tage hensyn til at klippe uden om ønsket flora, der således får mulighed for at sætte frø og formere sig.

I Lejre Kommune understøttes naturtypen ”lysåben natur” og de dyre- og plantearter der trives her (f.eks. femhannet hønsetarm, bakkeforglemmigej, sårbare sommerfuglearter eller det truede markfirben). Arternes tilbagegang skyldes, at deres levesteder forsvinder. Markfirbenet lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord, og den findes kun i varme, tørre områder som bl.a. grusgrave og overdrev.

Derfor arbejder kommunen for at vedligeholde de tørre lysåbne naturtyper. Det kan f.eks. opleves i den gamle grusgrav ved Røglebakken, hvor kommunen i vinteren 2023 ryddede opvækst. For at fremme forholdene for markfirbenet blev der også udlagt grus og sten.

I næringsrige naturtyper er der oftest få store stærke plantearter, man finder. Mange af disse arter er græsser. De næringsrige naturtyper er kendetegnet ved ringe biodiversitet. Udpining af jorden er en metode til at skabe mere biodiversitet. Jorden udpines, når vi fjerner næring fra den f.eks. ved at fjerne den biomasse ved høslæt. Når næringsstofferne bliver en mangelvare, er der plads til langt flere nøjsomme plantearter.

Mange af disse arter er små blomsterplanter. Blomsterplanterne er hjemsted og føde for insekter, som er føde for fugle. De næringsfattige naturtyper er kendetegnet ved høj biodiversitet. Det tager tid og et stort forarbejde at omdanne næringsrig jord til et naturareal med høj biodiversitet. Et eksempel er engen nord for Allerslev Rådhus, hvor der i en længere årrække er blevet fjernet afklip en gang om året. Her er mange arter på vej til at etablere sig og med tiden kan det blive en god naturlokalitet med høj biodiversitet.

Man kan også fjerne biomasse ved hjælp af græssende dyr som heste, kvæg, får eller geder. Fordelen ved at få hjælp fra dyr er, at de laver en naturlig variation i floraen som følge af deres græsning og deres færden. Det giver levesteder for flere arter af dyr og planter. Hvor det ikke er muligt at afgræsse med dyr eller slå slæt, kan kontrolleret afbrænding anvendes som naturpleje.
I forbindelse med kommunale anlægs- og ombygningsprojekter og nybyggeri vil der overvejende anvendes næringsfattig jord som råjord. Efterlades jorden bar, giver det mulighed for at den omgivende flora selv kan indvandre til arealet. Skal naturen hjælpes lidt på vej, er det vigtigt at anvende hjemmehørende, gerne lokale, frøblandinger.

Den natur, der findes i lokalområdet styrkes, hvis der kommer mere af den. Naturen har evnen til selv at sprede sig, når de rette betingelser er til stede. Det er både nemmest, billigst og klogest, at lade naturen selv indfinde sig efter f.eks. et anlægsarbejde. Er der behov for at tilså bare arealer, vil frø fra hjemmehørende lokale arter altid blive foretrukket

Ved nye kommunale anlægsprojekter og udearealer ved nye kommunale bygninger, vil ny beplantning bestå af hjemmehørende og egnsspecifikke arter.

Hjemmehørende arter er arter, der naturligt er indvandret efter seneste istid og arten har tilpasset sig det danske klima og vores jordbundsforhold.

Det er vigtigt for biodiversiteten, at de hjemmehørende arter får plads, da de understøtter insektlivet. Enkelte insektarter har udviklet et meget tæt samspil med en bestemt planteart og kan ikke leve, hvis ikke denne plante er til stede. Det samme gør sig gældende for nogle planter, der kun kan blive bestøvet af en enkelt insektart. Når kommunen vælger hjemmehørende planter og buske giver vi således føde og levesteder for insekter og andre dyr. Jo flere arter, jo højere biodiversitet.

Udover plantearter er det også vigtigt at have fokus på at vi skal bevare gamle træer i kommunen og især på kommunale grønne områder. Det er kun hvis et træ udgør en risiko for almindeligt ophold og færdsel, at det bliver beskåret eller fældet.

Gamle træer har stor værdi for biodiversiteten og med tiden kan de gamle træer blive til ruintræer, der huser forskellige svampearter, biller og vedboende insekter, som kun kan leve på træer, der er ved at nedbrydes naturligt.

Kommunens træer udgør et vigtigt natur- og kulturelement. Træerne er selv levesteder for fugle, pattedyr, insekter og svampe. Passer vi godt på træerne har de en levetid, der langt overskrider menneskets. De gamle træer, vi har i kommunen, er en investering tidligere generationer har foretaget for at opnå, natur, udkomme, skygge, byggematerialer, landskabskarakter, æstetik, mm. En strategi for drift og pleje af kommunens træer skal sætte fokus på træernes værdi og funktion og bidrage til at fremme biodiversiteten.

Som nævnt, stiller markforbenet særlige krav til deres levesteder. Andre beskyttede dyr har andre behov. Flagermusene har brug for gamle træer med sprækker og hulheder og salamanderen har brug for rene vandhuller. Den naturpleje der udføres af kommunen på kommunale arealer tilpasses de beskyttede arter der måtte leve på lokaliteten og tilrettelægges på en sådan måde, at arten kan få en positiv udvikling.

I Lejre kommune understøttes lokale borgerinitiativer. Særligt de initiativer, der fremmer fællesskabet og naturen. Mange borgere har en mening om deres lokalområde og ønsker at få indflydelse på hvordan, det skal udvikle sig. Mange borgere føler også et stort ansvar for at bidrage til at mindske de kriser samfundet står i -også biodiversitetskrisen. Derfor giver det god mening, at se på hvordan vi bedst kan inddrage og skabe medindflydelse for borgerne i forhold til at øge biodiversiteten på kommunale grønne arealer.

Borgerne i Lejre kommune udgør også en god og stor ressource i projekter, da de kender deres lokalområde og kan være med til at løfte naturprojekter og forankre dem i lokalsamfundet.

Kommunen har en digital platform for borgerinddragelse, der har vist sig at kunne aktivere flere borgere og få visualiseret deres ideer. De borgere som henvender sig med gode ideer til naturprojekter, kan administrationen senere hen tage kontakt til og indgå i dialog med om virkeliggørelse af deres ideer og tanker. Ildsjælene har typisk et godt lokalt netværk, som kan blive en vigtig ressource til at få projekterne til at leve.

Borgernes interesse for at understøtte biodiversitetsdagsordenen opleves blandt andet i administrationen, når borgere henvender sig fordi de har spottet f.eks. en sjælden orkide i grøftekanten. Det gør kommunen i stand til at tilpasse slåningstidspunktet, så planten får de bedste betingelser for at sprede sig. Nyt slåningstidspunkt og strækning bliver ført ind i kommunens slåningsplan. Også på den måde styrkes biodiversiteten på de kommunale grønne arealer. Og lige præcis det, vægter kommunen højt – nemlig den tætte dialog og samarbejde med borgerne.

Danmark har tilsluttet sig EU’s biodiversitetsstrategi om at bidrage til beskyttelse af 30% land og havareal, heraf 1/3 strengt beskyttet og om at forbedre tilstanden for den natur, som er omfattet af EU’s naturdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet).,

De kommunale arealer udgør en begrænset del af kommunen og der er således brug for et aktivt og målrettet indsats overfor andre arealer end de kommunale. Kommunen har allerede naturpleje på en række privatejede naturarealer. Skal vi leve op til EU's strategier, skal vi ”standse tilbagegangen og sikre en stærk positiv udvikling”.

De principper Lejre kommune vil anvende til at fremme biodiversitet kan anvendes som overordnet rettesnor i øvrige naturprojekter og vil kunne guide private til at fremme god natur på deres arealer.