Drømmer du om at planlægge et arrangement for unge i Lejre? Eller har du et andet kulturprojekt for unge tankerne? Så kan du søge vores Ungekulturpulje om tilskud til projektet.
I Ungekulturpuljen kan unge mellem 13 og 25 år søge tilskud til events og kulturprojekter for andre unge i Lejre Kommune. Er du over 25 år kan du søge puljen til arrangementer for unge, men det er et krav, at unge mellem 13 og 25 år deltager i planlægningen af arrangementet.
Der er løbende ansøgningsfrist, så længe der er penge i puljen, og du kan højst få et tilskud på 15.000 kr.
Er du mellem 13 og 18 år, skal der oplyses en voksen kontaktperson.
Krav til projektet
• Det må ikke være kommercielt
• Det skal være åbent for alle.
• Det skal foregå i Lejre Kommune
• Unge mellem 13 og 25 år skal være involveret i planlægning og gennemførsel
Hvad støtter puljen normalt ikke?
• Løn/honorar til ansøger
• Forplejning, medmindre forplejningen er en vigtig del af selve aktiviteten
• Indkøb af alkohol.
• Anskaffelser/indkøb af blivende karakter
Hvad vægtes ved fordeling af tilskud?
• Projekter arrangeret af unge mellem 13 og 25 år prioriteres frem for andre projekter.
• Hvor mange, der får glæde af aktiviteten
• Projektets lokale forankring
Krav til ansøger ved bevilling
• Arrangementet skal annonceres via Kultunaut, og i den forbindelse skal Ungekulturpuljen nævnes.
• Der skal indsendes et regnskab og en kort evaluering senest 2 måneder efter afslutningen af projektet.
• Ubrugt tilskud og evt. overskud skal tilbagebetales.
• Ved større ændringer i projektet skal Lejre Kommune kontaktes