Trompet

Trompeten og trombonen hører til messingblæserfamilien. Det kan man se, på den måde mundstykket er udformet på. (Den måde man laver tonen på)

Begynderundervisning - Du kommer til at lære instrumentet at kende. Hvordan man får lyd frem, hvordan det skal passes, og hvordan man skal øve sig hjemme. Du kommer til at lære nodernes navne, hvordan de skal spilles på instrumentet og lette rytmer. Du kommer til at spille små melodier.

Let øvede - Du får bl.a. lært længere melodier og flere noder. Også rytmelæren bliver udvidet. Vi ser på forskellige genrer indenfor messingmusikkens muligheder. Du kommer til at spille små duetter med din lærer.

Udvidet - Du kommer bl.a. til at spille forskellige større soloværker, og du kommer rundt i musikteorien (tonearter, skalaøvelser, dynamik og hørelære). Du kommer til at lave melodier selv, og du lærer at transponere melodier fra en toneart til en anden.

Hør om trompet-undervisning her

Det er også muligt at få trompet-undervisning på sammenspilshold og minihold. Se mere her

Vi tilbyder undervisning i:

  • Lejre
  • Hvalsø

Se vores ledige pladser på trompet-undervisning her

Vores musiklærer er: Ruhi Erdogan

 

Du kan tilmelde her

 

Priser

  Minut Alder/kl. Pris rate 1 Pris rate 2 Pris rate 3
Instrumentleje     519 519 536
Soloundervisning 25 6 - 25 år 1766 1766 1821
           
• Undervisningen opkræves via det kommunale opkrævningssystem i 3 rater.    
• Hver rate dækker ca. 3 måneder          
• Opkrævningsdatoer: d. 1. november, d. 1. februar og d. 1. maj.      
• Taksterne fremskrives årligt pr. 2. rate jf. gældende pris- og lønfremskrivning    
• Lejre Kommune sender opkrævningerne til din digitale post.        
• Ved for sen indbetaling opkræver Lejre Kommune rykkergebyr.