Når du går til trommer, beskæftiger vi os primært med trommesættet. Du kan som regel altid høre på trommeslagerens rytmer hvilken musikstil der bliver spillet. Undervisningen har generelt fokus på: teknik, puls, koordination, periodefornemmelse, rytmelæsning og sammenspil. Inden for de fleste stilarter vil vi arbejde med alt fra de mest grundlæggende rytmer til mere avancerede niveauer.
Indfaldsvinklen til undervisningen er, at det skal være sjovt. Vi kommer, gennem øvelser, til at lege en del med de forskellige rytmer. Enkelte undervisningsgange kan der komme besøg af ex. guitar- og baselever, så der derved bliver mulighed for sammenspil.
Er du begynder - vil du hurtigt lære de mest basale rytmer. Vi vil arbejde med motorikken, bl.a. ved forskellige danseøvelser, da det er vigtigt, når man spiller trommer, at kunne bevæge begge hænder og begge fødder uafhængigt af hinanden. Lige så snart du kan din første rytme, vil vi bruge tid på at spille sammen i timerne, dvs. læreren spiller klaver, guitar eller bas, og du spiller dine nye rytmer.
På mellemniveau - lærer du flere rytmer samt fills (rundgange rundt på trommesættet). Du lærer typisk en del gode teknik-øvelser udenad. Forskellige rytmelege introduceres med henblik på at lære at læse rytmer og noder. Vi spiller fortsat sammen.
Er du øvet - arbejder vi med ovenstående i udvidet grad. Du vil lære at kunne begå dig i de fleste stilarter. Rytmelæsning og primavistaspil er tilbagevendende temaer. Du vil også lære at spille efter cd, her vil udgangspunktet være din egen musiksamling.
Hør om tromme-undervisning her
Det er også muligt at få Tromme-undervisning på Instrumentalhold og Begynderhold. Se mere her
Vi tilbyder undervisning i:
- Lejre
- Trællerup
- Kr. Hyllinge
- Hvalsø
Se vores ledige pladser på tromme-undervisning her
Vores musiklærer er: Jesper Rasch, Silas Tinglef og Rune Kielsgaard
Du kan tilmelde her
Priser
| |
Minut |
Alder/kl. |
Pris rate 1 |
Pris rate 2 |
Pris rate 3 |
| Instrumentleje |
|
|
519 |
519 |
536 |
| Soloundervisning |
25 |
6 - 25 år |
1766 |
1766 |
1821 |
| |
|
|
|
|
|
| • Undervisningen opkræves via det kommunale opkrævningssystem i 3 rater. |
|
|
| • Hver rate dækker ca. 3 måneder |
|
|
|
|
|
| • Opkrævningsdatoer: d. 1. november, d. 1. februar og d. 1. maj. |
|
|
|
| • Taksterne fremskrives årligt pr. 2. rate jf. gældende pris- og lønfremskrivning |
|
|
| • Lejre Kommune sender opkrævningerne til din digitale post. |
|
|
|
|
| • Ved for sen indbetaling opkræver Lejre Kommune rykkergebyr. |
|
|
|