Udgangspunkt for optimalt arbejde med stemmen er en afspændt kropsholdning. I undervisningen vil der blive lagt vægt på at møde eleven på den enkeltes niveau med de ressourcer som eleven indeholder socialt, fysisk og musikalsk via:
Tekniske øvelser, som åbner mulighed for endnu større fordybelse og variation i fortolkning.
Tekstanalyse. Fordi det som sanger er vigtigt at vide, hvad du vil med den sang du synger. Det skaber samtidig et større nærvær i fortolkningen, når du tør udtrykke hvad du mener.
Gehør- og puls-træning via tramp og klap tilføjet det sanglige aspekt - enten i form af melodi, improvisation eller imitation.
Dit øre bliver trænet af at lære rytmer samtidig med toner, og du bliver bedre og hurtigere til at lytte dig ind i musikken. Den øgede pulsfornemmelse styrker dine evner til at spille sammen med andre og få musikken til at svinge.
Clinics mellem sang-elever og samarbejde med instrumental-elever vil forekomme. Dette for at finde en samhørighed med andre elever omkring det at synge og spille musik.
Sangene vælges for det meste i samråd med eleven. Repertoiret spænder primært over den rytmiske del af musikken fra danske sange over gospel, funk, pop, disco, rock, soul, R&B, blues, folkesange mm.
Endelig er det vigtigt med en arbejdsindsats fra elevens side for at instrumentets kvalitet stiger. Det er fysisk krævende at gå til sang og derfor vigtigt med ét kontinuerligt øveforløb med daglige øvelser, for at der kan ske en udvikling.
Det er også muligt at få sang-undervisning på Instrumentalhold og korhold for både børn og voksne. Se mere her
Vi tilbyder undervisning i:
- Lejre
- Hvalsø
- Kr. Hyllinge
Se vores ledige pladser på sang-undervisning her
Vores musiklærer er: Gitte Paxevanos, Pernille Richardt og Anne Idskov
Priser: 1.766 kr. pr. rate (3 rater i alt på en hel sæson). Opkrævning sendes til din E-boks.
Du kan tilmelde her