Blokfløjte

Blokfløjten hører til træblæserfamilien. Ud over sopranblokfløjten, som er den mest almindelige, findes der også altblokfløjte, tenorblokfløjte og basblokfløjte

 Blokfløjten er en langfløjte. Dvs. man holder fløjten lodret, når man spiller på den. Det er også en kantfløjte. Dvs. tonerne fremkommer ved, at man blæser gennem blæsehullet mod en skarp kant i et hul i blæserøret. (Det er samme princip som en pilefløjte af den slags, man selv kan snitte om foråret, hvis man er skrap nok!) Der er 10 huller ned langs blæserøret, og man spiller forskellige toner ved enten at dække eller ikke dække hullerne i forskellige fingerkombinationer.

Hør om blokfløjte-undervisning her

Begynderundervisning - Du kommer til at lære at spille små melodier efter noder. Du får lært lidt om nodeværdier og nodenavne. Du får lært lidt om, hvordan du skal øve dig hjemme.
Let øvede - Du kommer bl.a. til at spille længere melodier og lære flere noder. Du lærer mere om rytmer og kommer til at spille flere forskellige genrer. Du kommer til at spille små duetter med din lærer.
Udvidet - Du kommer bl.a. til at spille forskellige større soloværker, og du kommer rundt i musikteorien (tonearter, skalaøvelser, dynamik og hørelære). Du kommer til at lave melodier selv, og du lærer at transponere melodier fra en toneart til en anden.

Du kan ikke leje en blokfløjte af musikskolen.. Hvis du skal ud og købe en blokfløjte, skal du købe en blokfløjte med barokgreb. Det er dem vi arbejder med i undervisningen. Der findes rigtig gode plastikblokfløjter der er velegnet til begynderniveau (de er ikke så sarte som træblokfløjterne), men efter få års undervisning er det anbefalelsesværdigt at spille på en træblokfløjte. Er du i tvivl - er det altid en god ide at tage din musiklærer med på råd.

Det er også muligt at få blokfløjte-undervisning på sammenspilshold.

Vi tilbyder undervisning i:

  • Lejre
  • Trællerup

Se vores ledige pladser på blokfløjte-undervisning her

Vores musiklærer er: Anna Duus

Du kan tilmelde her

 

Priser

  Minut Alder/kl. Pris rate 1 Pris rate 2 Pris rate 3
Soloundervisning 25 6 - 25 år 1766 1766 1821
           
• Undervisningen opkræves via det kommunale opkrævningssystem i 3 rater.    
• Hver rate dækker ca. 3 måneder          
• Opkrævningsdatoer: d. 1. november, d. 1. februar og d. 1. maj.      
• Taksterne fremskrives årligt pr. 2. rate jf. gældende pris- og lønfremskrivning    
• Lejre Kommune sender opkrævningerne til din digitale post.        
• Ved for sen indbetaling opkræver Lejre Kommune rykkergebyr.