Tilmeld dig til en tur med Naturekspressen

Tilmelding sker nederst på siden

Tag med Naturekspressen og oplev frivillighed i Lejre

Er du nysgerrig på frivilligt arbejde, men usikker på hvor du skal starte? Så hop ombord på Naturekspressen og tag med på en inspirerende tur gennem den nordlige del af Lejre Kommune. På denne særlige tur får du både naturoplevelser, lokalkendskab og et indblik i de mange fællesskaber, aktiviteter og initiativer, som hver dag bliver skabt af engagerede frivillige ildsjæle. Undervejs besøger vi blandt andet Ejby Ådal, Gershøj Havn, Sæby Bylaug, Trudsholm m.fl. Ved de forskellige stop, fortæller lokale om de frivilliges arbejde og hvordan frivillighed kan tage mange forskellige former. Turen giver en anderledes mulighed for at blive orienteret om frivillighed. Måske brænder du for natur, kultur, fællesskaber, arrangementer, praktiske opgaver eller et helt særligt område. Der er plads til alle interesser og kompetencer. Turen er for alle, der er nysgerrige på at høre mere om frivillighed i Lejre Kommune. Du behøver ikke at have erfaring med frivilligt arbejde. Kom og bliv inspireret, mød nye mennesker og få en oplevelse af, hvad frivilligheden betyder for vores lokalsamfund.

Praktiske oplysninger

Tid: Onsdag den 23. september kl. 10.00-13.00
Mødested: Gadekæret i Kirke Hyllinge
Pris: Gratis
Målgruppe: Alle interesserede borgere

Om Naturekspressen

Bag initiativet med Naturekspressen står Skibby Aktive for Fjordlandet med støtte fra Vores Natur puljen. Bag rattet i Hornsherreds Naturekspres sidder 9 frivillige landmænd. Læs mere om initiativet her

Tilmelding

Felter med (*) skal udfyldes

Brug for hjælp?

Simone
Simone Deisting Skejø
Idræts- og foreningskonsulent
Center for Kultur, Fritid & Fællesskaber

Giv feedback