En legeaftale med Midgårdsormen

Tæt på Hvalsø Hovedgade og Kropladsen ligger en gammel grusgrav. I dag er det mest af alt en græsbeklædt fordybning i landskabet. Men snart kan den være forvandlet til et stort legeområde, hvor store redskaber i træ formidler historien om Thor og Odins rejse til jætten Udgårdsloke. Flere frivillige har i tidens løb lagt både tid og kræfter i at få realiseret det kommende mødested, som er blevet døbt ”Jætternes Dal”. I dag består den hårde kerne af Astrid Fonsbøl, Johanne Rytter Hestbech og Rasmus 
Eilertsen. De er alle børneforældre med adresse i Hvalsø, og vi har mødt Astrid og Johanne til en snak om projektet og udfordringerne undervejs.

En oplagt idé 

”Ideen om at skabe et mødested i den gamle grusgrav er så oplagt”, siger Astrid. Hun er en garvet frivillig, som i sine unge år blandt andet var aktivist i Greenpeace. I dag lægger hun især sit engagement i den lokale frivillighed. Det handler om at skabe noget for hendes egne og andres børn og om at bidrage til livet i byen: ”Der findes en fortælling om, hvordan små byer affolkes, og forretningerne dør. Så det giver virkelig mening at få skabt nye lokale mødesteder. At være med til at skabe liv i byen. Og grusgraven ligger jo lige midt i Hvalsø. Den er det perfekte sted til et sikkert legeområde med gode naturmuligheder”. Astrid og Johanne blev trukket ind i projektet i 2022. Faktisk har de tidligere arbejdet sammen. Men de opdagede først, at de begge var flyttet til Hvalsø, da de mødtes ved en hoppeborg i byen.

Store ambitioner 

Også Johanne har en lang frivilligbaggrund. Hun begyndte som 15-årig i den lokale atletikklub. Siden har hun blandt andet arbejdet professionelt med at engagere og inddrage frivillige, så hun ved en hel del om, hvad der giver energi, og hvad der kan være slidsomt. Jætternes Dal er et ambitiøst projekt, som det vil koste en del millioner kroner at få realiseret. For nylig kunne de frivillige fejre, at pengene til første fase var i hus. Men projektet er ikke i mål, og undervejs har både Johanne og Astrid været tæt på at smide tøjlerne. ”Vi har været lige ved at lukke projektet. Især én gang, hvor vi havde fået afslag fra endnu en fond, og en del frivillige var faldet fra. Der måtte vi spørge hinanden, hvad vi overhovedet ville med Jætternes Dal”, husker de. Men Johannes søn var med til at holde moren til ilden. Drengen gik i det lokale dagtilbud. En dag skulle de ned at lege i grusgraven, og sønnen var stolt: ”Min mor går og laver en legeplads dernede”, fortalte han kammeraterne, og så var det pludselig ikke så let at trække sig. 

I dag er de første 1,4 millioner skaffet fra blandt andre fonde, LAG Fjordlandet og Lejre Kommune. Samtidig er der kommet donationer fra det lokale erhvervsliv. ”Det er så stærkt at mærke opbakningen fra hele byen”, siger Astrid ”Det har betydet meget for vores fundraising, at de lokale virksomheder også støtter, og at vi er blevet en del af Hvalsø Byforum”.

Frivillighed giver netværk 

Både Johanne og Astrid er forholdsvis nye Hvalsø-borgere. En af gevinsterne ved at engagere sig i Jætternes Dal er det netværk, som de har fået undervejs. ”Det er så fedt at møde andre mennesker, der også er drevet af at gøre noget frivilligt for fællesskabet. Jeg ved ikke, om mine egne børn er ved at være for store til legepladsen – det bliver man vel aldrig. Men det handler også om at gøre noget for fremtidens børn”, siger Astrid, og Johanne stemmer i: ”Lige nu er vi meget ansigterne på projektet. Men en dag ligger Jætternes Dal der bare, og folk vil bruge det uden at ane, at Rasmus, Astrid og jeg har været med i det. Den tanke kan jeg godt lide: At jeg er med til at skabe noget for andre, som ikke handler om mig”. Og netop nu handler det om at få gjort første del af drømmen til virkelighed. Første fase rummer blandt andet en cirka 20 meter lang rutschebane, der slanger sig om et tilsvarende langt væsen med katteansigt.

Ifølge mytologien snød Midgårdsormen Thor ved at forvandle sig til en kat, som var for tung til, at Thor kunne løfte den. Det er nogle lidt andre udfordringer, de frivillige møder i projektet. Lige nu handler det blandt andet om at få pengene til at slå til. For i takt med at bevillingerne har ladet vente på sig, er priserne på alting steget. Det betyder, at det pludselig er blevet svært at købe ind til de priser, som der er planlagt med.

Alligevel tror Johanne og Astrid stadig fuldt og fast på projektet. Og det hjælper, at den tredje ildsjæl, Rasmus, både er tømrer og tidligere filmanimator. Han er både et teknisk og kunstnerisk kraftværk og skal selv fremstille nogle af træredskaberne. ”Vi tre har et stærkt socialt sammenhold, og så kan vi også bare rigtig godt lide hinanden. Når den ene af os er lidt nede, træder de to andre til”, siger Johanne. Det giver en styrke, som trekløveret ret sikkert også får brug for, inden grusgraven er helt forvandlet til en stor mytologisk legeplads.