Der udarbejdes et tilbudskatalog i samspil med dagtilbudsledere. Der er plads til minimum to deltagere fra hver af kommunens institutioner på kurserne. I 2024 var personalet på kursus i kropslig dannelse afholdt af DGI Midt- og Vestsjælland og et børneyogakursus afholdt af Det lille Yogahus. I 2025 bygges videre på dette.
Institutionerne i Lejre Kommune arbejder videre i det daglige med at bruge læringen og inkorporere det i hverdagen med børnene, så leg og bevægelsesglæde bliver en stor del af livet i dagtilbuddene.
Der arbejdes desuden på at lave koblinger til lokale idrætsforeninger, så børn og pædagogisk personale får glæde af aktivitetsforløb med foreningerne i dagtimerne.