Foredrag: Få masser af vilde bier i haven

Kom til foredrag og bliv klog på vilde bier.

Hvis du planter de rigtige planter, og sørger for redesteder til vilde bier, så er det faktisk nemt at lokke masser af forskellige biarter ind i din have. Og eftersom de er "ultra lokale", så flyver de ikke væk igen men bliver bare flere og flere.

Til dette foredrag med Nina Launbøl Hansen får vi en gennemgang af de vigtigste plantefamilier for vilde bier og lærer, hvordan vi "strækker" blomstringstiden af disse vigtige plantefamilier i så lang en del af sæsonen, som muligt. Desuden skal vi tale om redesteder, og hvordan man nemt kan skabe forskellige slags redesteder til forskellige biarter i sin have.

Nina Launbøl Hansen er oprindeligt uddannet nyhedsjournalist, og efter at have arbejdet syv år som selvstændig havejournalist, startede hun for 10 år siden naturorganisationen Plan Bi.
"Det har været en meget stejl læringskurve, hvor jeg nærmest har måttet grave al viden om vilde bier op egenhændigt", fortæller hun, "for da jeg startede Plan Bi, var informationer om "bier" synonym med information om honningbier. Men vilde bier har en helt anden levevis, og livscyklus, end honningbier, og det er man nødt til at forstå, for at kunne lokke dem ind i sin have," fortæller hun.

Tilmelding
Det koster 25 kr. pr. person at deltage i foredraget. Køb din billet her

Sted
Osted Kombibliotek
Kultur- og Sciencehus
Langetoften 25
4320 Lejre

04 Sep

Foredrag: Få masser af vilde bier i haven

Kategori

Klimaugen

Dato

Start  04. sep. 2026 17.00Slut  04. sep. 2026 19.00

Sted

Osted

Pris

25 kr.
Tilmeld dig her