Gershøj Fritidsfiskerforening inviterer både børn og voksne til at komme helt tæt på fisk, krabber og andre dyr fra Roskilde Fjord - og smage på noget af det, fjorden har at byde på.
Fra kl. 10-12 er der ”Klap en fisk”, hvor du kan møde forskellige fisk fra fjorden. Der er krabbekapløb, og du kan se en fisk blive renset - og måske selv prøve at rense en.
Der er desuden mulighed for selv at fange smådyr og fisk og studere dem med forstørrelsesglas.
Fra cirka kl. 12-14 byder foreningen på smagsprøver fra fjordens spisekammer. Fx nyrøget makrel og krabbebisque samt det, der ellers bliver fanget op til dagen.
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig her.
Sted
Gershøj - på havnen