Omlægningsplanen for Lejre Kommune

Den lokale trepart for Roskilde Fjord og Isefjord har d. 30. oktober 2025 anbefalet en omlægningsplan, som inden udgangen af 2025 skal vedtages i de involverede kommuner. 

Planen indeholder et fælles overblik over, hvordan det kan lykkes at reducere kvælstofudledning, udtage kulstofrige lavbundsjorder, etablere mere skov og skabe bedre sammenhæng i naturen. Den rummer projekter på forskellige stadier – fra idébaserede skitseprojekter til projekter, der allerede har fået tilsagn om økonomisk støtte eller er realiseret.

Omlægningsplanen består af arealer, også kaldet skitseprojekter, der på et fagligt grundlag er vurderet til at udgøre et potentiale for tilbageholdelse af kvælstof og tilbageholdelse af klimagasser. Arealer, som også har potentiale for andre funktioner, er udpeget, f.eks. hvis arealet bidrager til mere natur eller beskyttelse af grundvandsressourcen. Det er tilstræbt også at udpege større sammenhængende arealer for at forbedre betingelserne for udvikling af natur. 

Det er frivilligt for lodsejere, om de ønsker at indgå i et projekt og omlægge arealer. Hvis en lodsejer har arealer, der er omfattet af omlægningsplanen, vil kommunerne invitere til dialog. Arealerne skal undersøges nærmere før et konkret projekt sættes i gang.
Omlægningsplanen er således ikke bindende for hverken lodsejere eller kommuner, og lodsejere er ikke forpligtede til at deltage, eller til selv at gennemføre en omlægning, selvom de har arealer i omlægningsplanen.

Information om omlægningsplanen

På kortet kan du se arealudpegningerne i omlægningsplanen for Lejre Kommune. Du kan zoome ind på eksempelvis din egen jord eller det område, hvor du bor. 

Se kort med arealomlægning her

På kortet ser du følgende farvekoder, som dækker over forskellige virkemidler:

  kort forklaring

Permanent ekstensivering 
Når et område ekstensiveres permanent, tages landbrugsjord ud af intensiv drift for at gavne klima, miljø og biodiversitet. Arealet må ikke gødes, pløjes eller sprøjtes og skal henligge med græs eller natur. Formålet er at reducere kvælstofudledning og fremme naturværdier. Ejeren får tilskud til at udtage jorden permanent. 

Kvælstofområder 
Kvælstofområder er lavbundsjorde, hvor der genskabes naturlige vådområder for at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet. Formålet er at undgå kvælstofudledning til vandløb, fjorde og havet samt at styrke biodiversitet. 

Lavbundsprojekter 
Lavbundsområder er kulstofrige jorde, typisk tidligere vådområder. Når lavbundsområder tørrer ud og dyrkes intensivt, frigives CO₂ til atmosfæren. Udtagningen og især vådlægning bidrager til klimaindsatsen og genskaber natur og biodiversitet. 

Minivådområder 
Minivådområder er små kunstige vådområder, der anlægges ved dræn fra marker for at reducere udledning af kvælstof og fosfor. Drænvandet ledes gennem bassiner, hvor naturlige processer binder næringsstoffer, før de udledes til vandmiljøet. 

Skovrejsning 
Skovrejsning er etablering af ny skov på tidligere landbrugsjord for at styrke klima, biodiversitet og vandmiljø. Skovrejsning bidrager til CO₂-lagring, biodiversitet og beskyttelse af grundvand. 

Øvrige 
Kategorien “Øvrige” dækker over ådalsprojekter, sammenhængende natur, muligheder for at kombinere forskellige tilskudsordninger med mere. 

 

Omlægningsplanen er udarbejdet med afsæt i de principper, som den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord har vedtaget: 

Arealer, der har lav kvælstofbindingseffekt 
Princippet betyder, at arealer, der har det største potentiale for at mindske udledning af kvælstof til vandmiljøet udpeges. Det betyder, at områder med naturlig lav kvælstofretention udpeges.

Arealer, der har stor kulstofbindingseffekt 
Arealer med kulstofrig lavbundsjord udpeges til omlægning, så kulstoffet forbliver i jorden, og klimapåvirkningen mindskes. Det inkluderer både kulstofrig lavbundsjord i ådalene og i afvandede moser.

Synergier/multifunktionalitet 
Arealer, der samtidig har potentiale for multifunktionalitet udpeges, så de leverer flest mulige synergier ift. biodiversitet, grundvandsbeskyttelse eller kommunale planhensyn. 

Princippet anerkender, at arealerne er en knap ressource, der skal anvendes klogt. Det tæller positivt i prioriteringen, hvis arealerne bidrager til for eksempel: 
• øget biodiversitet 
• grundvandsbeskyttelse 
• beskyttelse og forbedring af vandmiljø i søer og vandløb 
• skovrejsning 
• klimatilpasning 
• rekreation og adgang til natur 
• ændret fødevareproduktion til for eksempel økologi 

Store og sammenhængende arealer for mere og bedre natur 
For at opnå en højere biodiversitet og optimere forudsætningerne for at skabe værdifulde naturområder, er det vigtigt at udtage store og sammenhængende arealer og randarealer. Herunder kan landskabstypen ådale spille en vigtig rolle, da de dels lever op til at være sammenhængende, dels er lavtliggende i landskabet og dels rummer arealer med højt kulstofindhold og muligheder for at vådlægge og tilbageholde kvælstof. 

Metoder: 

  1. Alle virkemidler tages i brug
    For at nå de udstukne mål er det nødvendigt, at alle virkemidler tages i brug. Virkemidlerne skal ikke blot anvendes hver for sig, men understøtte og supplere hinanden for at skabe størst mulig effekt i forhold til alle principper.
  2. Lodsejere inddrages
    For at skabe fremdrift og lokalt ejerskab er det afgørende, at der etableres en tidlig dialog med lodsejere. 
  3. Fokus på fremdrift
    Områder, hvor der er villighed og enighed til at indgå i projekter, prioriteres. Der skabes momentum, der kan motivere aktørerne. Undervejs accepteres, at ikke alle tiltag leverer maksimal effekt isoleret set, men at de samlet bidrager til målet, som nås gennem en gradvis og langsigtet indsats, for eksempel ved at starte i dele af ådale, hvor en fuld indsats endnu ikke er mulig.
  4. Der arbejdes med overordnede udpegninger
    Alle relevante arealer, herunder randarealer, inddrages i udpegningerne, så intet overses, hvilket skal sikre en helhedsorienteret og grundig planlægning. De konkrete detaljer afklares senere og på et mere lokalt niveau.

Yderligere information om omlægningsplanerne (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø)

Faktaark om omlægningsplanerne (Ministeriet for Grøn Trepart)

Giv feedback