Arealomlægningen skal ske ad frivillighedens vej og på en måde, som bedst muligt tilgodeser både erhverv, borgere, natur, miljø og klima. Det kræver dialog med lodsejere, grønne organisationer, borgere og andre aktører. Lejre Kommune inviterer derfor til forskellige former for dialog og inddragelse:
Informationsmøde om Grøn Trepart i Lejre Kommune (d. 14. Maj 2025)
Konference for Lejre Kommunes lodsejere (d. 4. juni 2025)
Åbent hus for lodsejere hos Lejre Kommune, hvor lodsejere kan stille spørgsmål til omlægningsplanerne
Åbent hus d. 13. november på Allerslev Rådhus
Åbent hus d. 2. december på Kirke Hyllinge Skole
Dialogmøder med lodsejere i efteråret 2025 og foråret 2026
Omlægningen af arealer er baseret på frivillighed, og de konkrete planer skal udvikles i tæt dialog med lodsejerne. Derfor inviterer Lejre Kommune i løbet af efteråret 2025 og foråret 2026 til en række workshops for lodsejere i de områder, som har jord i nogle af de større områder, som er indtegnet i omlægningsplanen. Det drejer sig om:
- Langvad å (Dalkilder)
- Helligrenden
- Hornsherred (nærmere områdeafgrænsning følger senere)
- Kornerup ådal
- Elverdamsåen
Hvis du ejer jord i et af de områder, hvor der bliver afholdt workshop, vil du modtage invitation via e-boks.
Opgaveudvalg: Der er i efteråret 2025 nedsat et opgaveudvalg - et såkaldt § 17, stk. 4.-udvalg - bestående af kommunalpolitikere og lokale interessenter i form af repræsentanter for den lokale brugsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Fors Spildevand, Lejre Vandråd, Nationalpark Skjoldungernes Land og Friluftsrådet.
Vi er løbende i dialog med lodsejere og andre interesserede angående muligheder for omlægning. Læs mere om, hvordan du kan bidrage til arealomlægningen her og kontakt os gerne for aftale om et besøg på trepart@lejre.dk.
Du kan bidrage med kommentarer og synspunkter på Vores.lejre.dk, som er Lejre Kommunes digitale platform for borgerinddragelse.