Den Grønne Trepart i Lejre Kommune

Den Grønne Trepart er en aftale, der skal sikre mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af landbruget i Danmark.

Treparten - "Aftale om et grønt Danmark" -, lægger op til den største forandring af det danske landskab i over 100 år. Det gælder også i Lejre Kommune: Landbrugsjord skal tages ud af drift, og der skal etableres vådområder, plantes skov og skabes ny natur.

På siden her kan du læse om processen og indsatserne i Lejre Kommune.

Læs mere om aftalen hos Ministeriet for Grøn Trepart

 

Grøn Trepart i Lejre Kommune

Få overblik: Hvad giver mest effekt?

Nogle arealer egner sig bedre end andre til at tilbageholde kvælstof og kulstof. Det gælder især jord i ådale, tidligere mosearealer og andre lavninger, hvor vandet samler sig.

På hjemmesiden MARS kan du fx. se hvilke arealer, der har kulstofholdig jord. Indtegn et areal og se hvilke effekter en arealomlægning vil have. 

Prøv MARS her 

Lavbundsprojekt, Vådområdeprojekt eller minivådområde

Hvis du vil søge om et konkret projekt på din egen jord eller i samarbejde med dine naboer, kan du sende ansøgningen til vandloeb@lejre.dk 

Skovrejsning

Hvis du vil søge om et konkret skovrejsningsprojekt på din egen jord, kan du sende en ansøgning til natur på CTM@lejre.dk, og skriv skovrejsning i emnefeltet.

 

I løbet af 2025 skal Lejre Kommune udarbejde en arealomlægningsplan. Planen skal vise, hvor man i de kommende år kan etablere vådområder, udtage lavbundsjorde, omlægge landbrugsarealer til skov eller natur og skabe større sammenhængende naturområder. I den proces vil der være dialog med lodsejere, grønne organisationer, borgere og andre.

Kommunalbestyrelsen har i april godkendt en foreløbig plan for, hvordan inddragelsen kommer til at foregå. 

Nogle af hovedelementerne er:

  • 14. maj: Informationsmøde om processen for Grøn Trepart i Lejre Kommune
    (Tilmeld dig her)
  • 15. maj: Vi åbner for dialog på vores.lejre.dk, som er Lejre Kommunes digitale platform for borgerinddragelse
  • 4. juni: Konference den 4. juni for Lejre Kommunes lodsejere
  • Juni og august: Lodsejere inviteres til lokale workshops om arealomlægningsopgaven i Lejre Kommune.
  • September: Vi nedsætter et opgave-udvalg, som kan bestå af kommunalpolitikere, eksperter, lokale borgere og andre aktører.
  • Løbende: Vi kommunikerer om aktiviteter og beslutninger her på hjemmesiden.

Læs kommunalbestyrelsens beslutning her

Tidsplan - frem til 2045

Omlægningsplanerne er bare første skridt imod et grønt Danmark.

Se hele tidsplanen på KL's hjemmeside

Lejre Kommune er en del af den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord.

Den lokale trepart dækker i alt 20 kommuner, og Lejre Kommune er valgt som formandskommune.

Hver af de 20 kommuner deltager med repræsentanter for kommunalbestyrelsen. Fra Lejre Kommune er det Grethe Saabye (C) og Martin Stokholm (A). 

Nyheder

Kontakt

Lotte Ruegaard Petersen
Lodsejerkontakt
Center for Teknik og Miljø
Tlf: 21796421

Kontakt

Nanna Høegh Wenzell
Administrativ tekniker
Center for Teknik og Miljø
Tlf: 46464953

Grøn trepart for Isefjord og Roskilde Fjord

Lejre Kommune har formandskabet for den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord. 
Læs mere om det arbejde her.